Good bye, Lenin!

Der film

100

Wie heißt der Film?

Goodbye lenin

200

Was ist DDR?

Den Tyske Demokratiske Republik (tysk: Deutsche Demokratische Republik, DDR), eller (uofficielt) Østtyskland var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990. Den bestod af de nuværende tyske delstater Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Sachsen, Thüringen samt landets hovedstad, Berlin, nu en del af Berlin.

DDR blev oprettet i 1949 af den del af Tyskland, som Sovjetunionen efter aftale med de vestlige allierede (USA, Storbritannien og Frankrig) havde besat efter anden verdenskrig. Samme år oprettedes Forbundsrepublikken Tyskland, BRD (Vesttyskland) i de vestlige besættelseszoner.

DDR var officielt en demokratisk flerpartistat, men i praksis var det partiet Sozialistische Einheitspartei Deutschlands(SED) der bestemte.[1] Ved DDR's forfatning af 1968 blev partiets lederskab skrevet ind i forfatningens artikel 1.[2] DDR var til det sidste efter egen opfattelse en demokratisk republik med frie og uafhængige valg. Først i 1973 blev landet anerkendt af Vesttyskland og en række andre vestlige lande, mens det fra begyndelsen var anerkendt af hele Østblokken. Under den kolde krig var landet medlem af Warszawa-pagten og DDR's geografiske placering som frontlinjestat og de betydelige antal sovjetiske tropper i staten, gjorde DDR central for Warszawapagtens militære strategier overfor Vesten,[3][4]

DDR blev opløst i 1990 efter længere tids uro i de østeuropæiske befolkninger samt Michail Gorbatjovs undsigelse af Brezjnevdoktrinen. Udløsende faktor for statens opløsning var Berlinmurens fald den 9. november 1989. DDR blev herefter indlemmet i Forbundsrepublikken. I Tyskland i dag benævnes Østtyskland som 'de nye forbundslande'. Siden genforeningen har forbundsregeringen brugt mere end 100 milliarder kroner om året på at få det tidligere DDR på fode igen.

Indholdsfortegnelse

• 1Historie
  • 1.1DDR's oprettelse
  • 1.2De første år
  • 1.3Udvandring
  • 1.4Berlinmuren
  • 1.5Stabilitet
  • 1.6Afspænding i forhold til Vesttyskland
  • 1.7Ulbricht forlader scenen, Honecker tager over
  • 1.8Begyndende økonomiske problemer og Gorbatjov
  • 1.9DDR's sammenbrud
  • 1.10Genforeningen
• 2Geografi
  • 2.1Administrativ inddeling
• 3Økonomi
  • 3.1Kort, økonomisk historie
  • 3.2Planøkonomien og dens strukturelle problemer
• 4Politik
  • 4.1Politisk system
    • 4.1.1Kvindernes stilling
• 5Militær
• 6Uddannelsessystemet
  • 6.1Kinderkrippe (vuggestue) og Kindergarden (børnehave)
  • 6.2Zehnklassige Allgemeinbildende Polytechnische Oberschule (Folkeskole)
  • 6.3Erweiterte Oberschule – (EOS) (Gymnasium)
  • 6.4Universiteter
• 7Kultur
  • 7.1Film og TV
• 8Den tredje alder i DDR
• 9Litteratur
• 10Noter
• 11Eksterne links

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: DDR's historie

DDR's oprettelse[redigér | redigér wikikode]

Opdelingen af Tyskland efter 2. verdenskrig i allierede besættelseszoner var ikke tænkt som en permanent løsning, men efterhånden som antagonismen mellem det kommunistiske Sovjetunionen og de vestlige liberalkapitalistiskerepræsentative demokratier under ledelse af USA blev større, blev det klart, at den sovjetiske besættelseszone ville få en anden udvikling end de vestlige besættelseszoner.[kilde mangler] Med oprettelsen af Vesttyskland den 23. maj 1949 lå vejen åben for oprettelsen af en østtysk selvstændig stat efter sovjetisk forbillede. Det skete den 7. oktober 1949.

Den østtyske forfatning mindede meget om Weimarforfatningens, og ytrings- presse- og religionsfrihed blev specifikt nævnt i artiklerne. Men det viste sig hurtigt, at gummiparagraffer underminerede disse retsprincipper: Vidtløftig formulering i artikel seks i forfatningen blev i praksis brugt til at undertrykke befolkningen.[5]

De første år[redigér | redigér wikikode]

Styringen af landet blev lagt i hænderne på det nydannede SED, der var et samarbejde mellem det østtyske socialdemokrati (SPD) og kommunistpartiet (KPD). Fra DDR's oprettelse i 1949 til 1971 var Walter Ulbricht som SED's førstesekretær landets fødte leder. Sovjetunionen havde umiddelbart efter krigen drænet den østtyske industri for maskiner og produktionsapparater som erstatning for de lidelser, det sovjetiske folk havde lidt under 2. verdenskrig. Det var nu vigtigt at få ordnet de økonomiske forhold. I 1951 trådte den første femårs-plan i kraft. Med den havde DDR lagt sig fast på en stram planøkonomi, hvor al produktion blev dirigeret og styret af staten.

Stalins død den 5. marts 1953 fik stor betydning for de socialistiske regeringer, hvor magtkampe mellem tilhængere af den stalinistiske linje og fortalere for en mere blød politisk linje brød ud i lys lue. I DDR brød der den 17. juni 1953 strejker ud blandt østberlinske arbejdere på grund af længere tids utilfredshed med dårlige lønninger og en elendig levnedsmiddelsituation. De fik hurtigt opbakning fra studenterne. Strejkerne bredte sig hurtigt over hele landet og udviklede sig til en egentlig opstand. Kun en voldsom indsats fra sovjetiske kampvogne sikrede, at DDR's styre blev siddende på magten. Walter Ulbricht blev takket være den militære støtte fra Sovjetunionen styrket i sin magtposition.

Udvandring[redigér | redigér wikikode]

Helt fra DDR's oprettelse begyndte indbyggere at flytte til det velhavende og friere Vesttyskland. Denne flygtningestrøm er kendt som befolkningens "afstemning med fødderne". I 1956, hvor 1,72 mio indbyggere havde forladt landet, indførtes en strammere visum- og paslov, der skulle forhindre udvandring. Det var især unge og veluddannede, der forlod landet, dem det nye land allerdårligst kunne undvære. Det blev forbudt at planlægge flugt fra landet, såkaldt "Republikflucht".

Berlinmuren[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Berlinmuren

Grænserne til Vesttyskland var fra begyndelsen af 1950'erne velbevogtede. Det var kun gennem Berlin, man kunne rejse til Vesten uden problemer[kilde mangler]. Man kunne stige på et S-tog i Østberlin og stige af i den selvstændige politiske en

300

Was will ihre Mutter nicht?

Was ist eine neue Form der Governance.

400

Was ist Good bye, Lenin?

Film

500

Wann und warum fällt sie ins Koma?

 Was ist 

Sie fällt am Tag nach dem Streik ins Koma, weil sie nach dem Streik einen Herzinfarkt hatte, weil sie einen Herzinfarkt hatte

Schauspieler

100

Wie heißt die Mutter?

Was ist Christiane Kerner

200

Wie heißt der Junge?

Alexander kerner

300

Wie heißt der Schwester?

Was ist Ariane Kerner

400

Wie heißt der Vater?

Robert Kerner brrl

500

Wie heißt die Freundin fur der Schwester?

Was ist herr. Rainer