Første Verdenskrig
Mellemkrigstiden og Holocaust
Den kolde krig
Danmarks internationale placering
Kina 1912-idag
100

Navnet på den fredsaftale, der blev oprettet efter Første Verdenskrig.

Versaillestraktaten.

100

Denne begivenhed startede i USA, men skabte økonomisk krise i både USA og Europe.

Børskrakket 1929

100

Denne person kom til magten i 1985 og indledte reformer i østblokken, der førte til en deeskalering af konflikten.

Gorbatjov

100

Dette karakteriserede den danske udenrigspolitik fra nederlaget til Preussen indtil efter Anden Verdenskrig.

Neutralitet, samarbejde, tilpasning

100

Disse to politiske bevægelser stod overfor hinanden i den kinesiske borgerkrig indtil 1949.

Nationalisterne og kommunisterne

200

Navnet på den tyske militærplan, som skulle forhindre at Tyskland skulle udkæmpe en tofrontskrig.

Schlieffen-planen

200

Navnet på de to ideologier, der udviklede sig i hhv. Italien og Tyskland og deres frontfigurer.

Fascisme, Mussolini og nazisme, Hitler

200

Dette term beskriver magtdynamikken i verden i perioden og betegner et modsætningsforhold mellem to supermagter.

Bipolaritet

200

Denne begivenhed i 1948 udgjorde et argument for at Danmark skulle indgå i en alliance

Kuppet i Tjekkoslovakiet

200

Dette lands invasion af Kina fik betydning for borgerkrigens forløb.

Japan

300

Disse to sammenslutninger kæmpede mod hinanden i Første Verdenskrig.

Tripelalliancen og Triple-Entente
Centralmagterne og De Allierede

300

Navnet på det styre, der tog over fra Kejseren i Tyskland umiddelbart efter Første Verdenskrig.

Weimarrepublikken

300

Dette udgjorde et spændingsfelt mellem de to supermagter for at opnå en militær overlegenhed og blev afgjort af nationernes økonomiske kapacitet.

Våbenkapløbet, (terrorbalancen)

300

Omdrejningspunktet i dette system var, at Danmark ikke skulle udgøre en trussel og ikke provokere.

Det Munch'ske system

300

I dette område blev der skabt økonomiske frizoner, og der opstod stor social ulighed mellem dette område og resten af Kina. 

Østkysten

400

Disse begreber kan bruges til at karakterisere krigstypen af Første Verdenskrig.

Skyttegravskrig, Udmattelseskrig, Stillingskrig

400

De koncentrationslejre, som nazisterne satte jøderne i under Holocaust kan inddeles i disse to typer.

Arbejdslejr og udryddelseslejr.

400

Dette begreb refererer til, at en konflikt mellem to parter bliver udkæmpet et tredje sted gennem støtte til hver sin side og dette er et eksempel på en sådan.

Stedfortræderkrig, Korea, Vietnam, (Cuba)

400

Danmarks aktivistiske udenrigspolitik er særligt kommet til udtryk i disse tre områder.

Østersøen, Balkan, Mellemøsten

400

Kulturrevolutionen var en udrensningskampagne mod disse fire tendenser.

Gammel kultur, gamle skikke, gamle vaner og gamle tanker

500

Særligt disse to paragraffer i Versaillestraktaten fik konsekvenser for den følgende udvikling i Europa.

Krigsskylden og Erstatningsforpligtelsen

500

Det tysksprogede begreb for den bevægelse, der arbejder med afklaring og erkendelse af fortiden, særligt med henblik på Holocaust.

Vergangenheitsbewältigung

500

Denne historiske skole mener i højere grad, at USA var ansvarlig for konfliktoptrapningen efter WW2 og står i modsætning til denne historiske skole, som tildeler Sovjet Unionen ansvaret.

Revisionisme, traditionalisme

500

Disse fire fællestræk karakteriserer dansk udenrigspolitik efter 1989.

Militarisering, internationalisering, USA-orientering og lav grad af europæisering

500

Sådan forholder resten af verdenen sig til Kina idag.

Handlingsløs dom for kontrol af befolkningen og brud på menneskerettigheder, fordi landet har for stor økonomisk og politisk betydning

M
e
n
u