Hvad hedder det takkede, hvide boligbyggeri (næsten) yderst på Aarhus Ø?
Isbjerget
Hvilket band sang om at slingre ned ad Vestergade?
Gnags
Hvilken landsdækkende bøfhuskæde åbnede sin første restaurant i Aarhus i 1984?
Jensens Bøfhus
Hvad hed Aarhus i vikingetiden?
Aros (betyder "å-munding")
Hvilken musikfestival holdes hvert år i juni i Eskelunden?
NorthSide
Hvilken kirke i Aarhus er både Danmarks længste og højeste?
Aarhus Domkirke
Hvilket band blev dannet i Aarhus i 1988 og er mere kendt i Asien end i Danmark, blandt andet for hittet The Actor?
Michael Learns to Rock
Hvad lå der tidligere i bygningen, hvor Aarhus Street Food holder til i dag?
En busgarage
Hvilket år blev Aarhus Universitet grundlagt?
1928
Hvilken musikfestival i Aarhus præsenterer hvert forår nye danske og nordiske navne, før de slår igennem?
SPOT festival
Hvilken kunstner står bag Your rainbow panorama på taget af ARoS?
Olafur Eliasson
Denne instruktør er født i Aarhus. Han optog Kundskabens træ på Aarhus Katedralskole, hvor han selv havde gået, og lavede også filmen Århus by Night. Hvem er han?
Nils Malmros
Hvilket år stoppede bryggeriet Ceres med at brygge øl i Aarhus?
2008
Hvilket kendt moselig kan man se på Moesgaard Museum?
Grauballemanden
Hvilket år blev Aarhus Festuge holdt for første gang?
1965
Aarhus Rådhus er beklædt med marmor fra hvilket land?
Norge (Porsgrunn-marmor)
Hvilken forsker fra Aarhus Universitet fik Nobelprisen i kemi i 1997?
Jens Christian Skou
Hvilken kok står bag Michelin-restauranten Frederikshøj?
Wassim Hallal
Hvad bombede det britiske luftvåben i Aarhus den 31. oktober 1944?
Gestapos hovedkvarter i kollegierne på Aarhus Universitet
Aarhus Å var gemt under vejen i mange år. I hvilket årti begyndte man at grave den fri igen?
1990'erne (første etape blev åbnet i 1995)
Hvilken arkitekt tegnede både Aarhus Teater og Marselisborg Slot?
Hack Kampmann
I TV 2-serien Dicte spiller Iben Hjejle en krimijournalist i Aarhus. Hvilken forfatter har skrevet de romaner, serien bygger på?
Elsebeth Egholm
Hvilket år fik Aarhus sine første Michelinstjerner?
2015 (til Frederikshøj, Gastromé og Substans)
Aarhus var europæisk kulturhovedstad i 2017. Hvilken by delte titlen?
Paphos på Cypern
Hvilket år blev Marselisløbet gennem Marselisborgskovene løbet for første gang?
1972