Agenda-setting
Virksomhedens fremstilling
Mediebilledet & digitale medier
Medier & Corporate reputation
100

Hvad handler 1st-level agenda-setting om?

Hvilke emner der får offentlig opmærksomhed 

100

Hvilke 5 typer indhold identificerer Thorlacius på politikeres Instagram?

Den professionelle politiker, familieliv/personlige interesser, underholdning, brug af kendte og brugergenereret indhold.

100

Hvad betyder corporate reputation? 

En virksomheds omdømme blandt dens interessenter 

100

Hvem fungerer typisk som gatekeeper i traditionelle massemedier?

Journalister og redaktører 

200

Hvad handler 2nd-level agenda-setting om? 

Hvordan et emne fremstilles, og hvilke aspekter der fremhæves. 

200

Hvad kan Goffmans frontstage bruges til at analysere?

Hvordan en person iscenesætter sig selv over for et publikum og forsøger at skabe et bestemt indtryk.

200

Hvilken betydning kan medieomtale have for en virksomheds reputation?

Medieomtale kan øge virksomhedens synlighed og påvirke dens omdømme 

200

Hvad er forskellen på synlighed i massemedier og digitale medier?

I massemedier afhænger synlighed typisk af journalisters udvælgelse, mens synlighed på digitale medier i højere grad påvirkes af algoritmer og brugeraktivitet

300

Hvad betyder agenda-setting dynamics?

At dagsordenen påvirkes og udvikles mellem sociale medier, traditionelle medier og forskellige aktører. 

300

Hvad kan Meyrowitz bruges til at forklare ved politikeres Instagram-kommunikation?

Hvordan sociale medier kan blande forskellige sociale situationer og roller, fx den professionelle politiker, den private person og underholderen.

300

Hvorfor kan negativ medieomtale i nogle tilfælde være bedre end ingen omtale? 

Fordi omtalen øger virksomhedens synlighed og gør den mere fremtrædende i offentlighedens bevidsthed. 

300

Hvilke aktører kan sætte dagsordenen i det nuværende mediebillede?

Nyhedsmedier, almindelige brugere, virksomheder, influencere og politikerne 

400

Hvordan kan en virksomhed forsøge at sætte dagsordnen? 

Gennem fx kampagner, pressemeddelelser, CSR-kommunikation og sociale medier. 

400

En politiker lægger et billede op med sin hund og familie. Hvilken type indhold er det, og hvordan kan Goffman bruges?

Familieliv og personlige interesser. Goffman kan bruges til at analysere, hvordan politikeren viser et udvalgt backstage og bruger det til indtryksstyring – fx for at fremstå som familiemenneske, almindelig eller nærværende

400

Hvad fandt Vogler og Eisenegger om virksomhedernes egen CSR-kommunikation på Facebook sammenlignet med medieomtale? 

Virksomhedens egen CSR-kommunikation havde ingen signifikant effekt på reputation, mens mediernes CSR-omtale havde en positiv sammenhæng med reputation

400

Hvorfor kan det være problematisk for virksomheder, at de ikke selv kontrollerer deres kommunikation? 

Fordi andre aktører kan fortolke, kritisere og videreformidle budskabet på måder, der ændrer den oprindelige dagsorden

500

En Tik-tok-video om dårlige arbejdsforhold går viralt, hvorefter nyhedsmedier skriver om virksomheden. Hvilken dynamik illustrerer det?

Agenda-setting dynamics, fordi et emne bevæger sig fra sociale medier til traditionelle medier og dermed får ydeligere opmærksomhed. 

500

En politiker laver en sjov TikTok med en kendt influencer. Hvordan kan både Goffman og Meyrowitz bruges til at analysere opslaget?

Goffman: Man kan undersøge, hvilken identitet politikeren forsøger at skabe gennem den humoristiske performance og influenceren – fx ungdommelig, moderne eller populær. Meyrowitz: Man kan analysere, hvordan opslaget blander den politiske arena med underholdnings- og influencerarenaen, så forskellige roller og sociale situationer flyder sammen.

500

En virksomhed kommunikerer om bæredygtighed, men nyhedsmedier kritiserer dens CSR. Hvordan kan forskellen analyseres? 

Ved at sammenligne virksomhedens egen fremstilling med mediernes omtale og undersøge, hvordan ekstern kommunikation kan påvirke virksomhedens reputation. 

500

En virksomhed lancerer en instagram-kampagne, som kritiseres af brugere og influencere og efterfølgende omtales i nyhedsmedier. Hvilke begreber kan bruges til at analysere forløbet 

Agenda-setting dynamics til at analysere, hvordan opmærksomheden spredes, Goffmans indtryksstyring til at analysere virksomhedens selvfremstilling og corporate reputation til at undersøge betydningen af den eksterne omtale. 

M
e
n
u