Titlen på Ovids episke værk om de græsk-romerske myter
Hvad er Metamorfoserne?
Genren, som Iliaden og Odysseen er skrevet i
Hvad er et epos?
Romerrigets første kejser
Hvem er Augustus?
Betegnelsen for de almindelige scener i et drama, hvor skuespillerne er på orkestra og handlingen udspiller sig.
Hvad er episoder?
Platons læremester og typisk den dominerende karakter i Platons dialoger.
Hvem var Sokrates?
Det græske ord for skæbne
Hvad er moira?
Et smykkende navnetillæg, som gives guder og helte i Iliaden
Hvad er et epitet?
Et meget brugt stillingsmotiv, hvor vægten er på det ene ben, hvilket giver et svaj i kroppen. I ekstreme tilfælde får kroppen nærmest form som et S.
Hvad er kontrapost?
Antigones broder, som hun ikke må begrave
Hvem er Polyneikes?
Den samtaleform, der benyttes i Platons tekster.
Hvad er en sokratisk dialog?
Den olympiske gud Zeus' hustru
Hvem er Hera?
Begrebet for det eftermæle, helten stræber efter
Hvad er kléos?
De to mest magtfulde og mest kendte af de græske bystater.
Hvad er Athen og Sparta?
Spåmanden, som forsøger at overbevise Kreon om, at han går imod guderne.
Hvem er Teiresias?
Noget, som er en del af en selv, og som man styrker og passer på, når man gør det retfærdige.
Hvad er sjælen?
Øen, hvor Daedalos og Ikaros er fanget, indtil de flyver væk.
Hvad er Kreta?
Kvinden, som Achilleus har fået som krigsbytte i Iliaden.
Hvem er Briseis?
Den periode, hvor Spydbæreren (Doryphoros) er lavet
Hvad er Højklassisk tid?
Betegnelsen for det vendepunkt, der ofte optræder i en græsk tragedie
Hvad er peripeti?
Omrejsende lærere og filosoffer, der gav privat undervisning i fx retorik mod betaling.
Hvem var sofisterne?
En verdensforståelse, hvor man betragter verdens orden som en fasttømret struktur, hvor forskellige væsener har hver deres afgrænsede plads med guderne øverst. I dette grundsyn skal mennesket kende sin plads og undgå at begå hybris.
Hvad er det apollinske verdensbillede?
Et begreb, der dækker over, at guderne kan hoppe ned på jorden og vise sig for mennesker.
Hvad er theofani?
En statuegruppe, hvor en præst og hans børn angribes af slanger
Hvad er Laokoon-gruppen?
Korte, hurtigt skiftende replikker, der skal udtrykke højt tempo og strid mellem dramaets karakterer
Hvad er stichomyti?
To græske ord, der nogenlunde kan oversættes til henholdsvis "formodninger" og "sand viden"
Hvad er doxa og episteme?