Hvad er en hadith?
Hvorfor skal vi studere hadithvidenskab?
Allah سُبْحَانَهُۥ وَتَعَالَىٰ siger, at Profeten ﷺ er vores forbillede (Koranen 33:21), og at vi skal adlyde ham (Koranen 4:80). Derfor er det vigtigt at vide, hvad han sagde og gjorde. Det lærer vi gennem haditherne.
Hadithvidenskab hjælper os med at finde ud af, hvilke hadither der er ægte, og hvilke der ikke er. På den måde kan vi forstå og følge islam korrekt.
Uden hadith ville vi ikke kende mange detaljer om fx bøn, faste og andre dele af religionen. Derfor er hadithvidenskab vigtig for at forstå Koranen og Profetens ﷺ Sunnah.
Når vi lærer Hadith, lærer vi netop Profetens ﷺ sunnah at kende. Det gør, at vores kærlighed til ham bliver stærkere. Man kan ikke rigtig elske nogen, hvis man ikke ved, hvordan de var. Jo mere vi lærer om Profeten ﷺ, jo mere får vi lyst til at ligne ham i vores opførsel – være venlige, ærlige og hjælpsomme.
Samtidig lærer hadither os gode værdier. De viser os, hvordan man er en god ven, en god familieperson og et godt menneske. Når vi prøver at følge sunnah, viser vi vores kærlighed til Profeten ﷺ i vores handlinger.
Hvad består en hadith af?
1. Kæden (hvem har fortalt det?)
Det kaldes isnad
•Det er en liste af personer
•De fortæller, hvem de har hørt fortællingen fra
•Til sidst når man tilbage til en person, der kendte Profeten ﷺ
Eksempel
حدثنا عبد الله بن يوسف، قال: أخبرنا مالك، عن نافع، عن عبد الله بن عمر رضي الله عنهما
Abdullah ibn Yusuf fortalte, at Malik fortalte ham, som havde hørt det fra Nafi’, som havde hørt det fra Abdullah ibn Umar رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُمَا, at Profeten ﷺ sagde …
Kæden er her:
Abdullah ibn Yusuf → Mālik → Nāfi' → Ibn 'Umar رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ
Dette er isnaden, ikke hadithens faktiske budskab.
2. Selve fortællingen (hvad blev sagt, gjort eller accepteret?)
Det kaldes matn
•Det er selve fortællingen
•Hvad Profeten ﷺ sagde, gjorde eller accepterede
Eksempel
أن رسول الله ﷺ قال: "إنما الأعمال بالنيات”
”Handlinger bliver bedømt efter intentioner …” (Sunan an-Nasa’i 3437)
Denne korte udtalelse er Matn, indholdet af hadithen.
Hvordan gjorde Profeten Muhammad ﷺ det klart for sahaba, at en åbenbaring var Qur’an (Allahs ﷻ ord) og ikke hans egne ord?
1. Profeten ﷺ modtog og læste det som åbenbaring
Når en åbenbaring kom (via englen Jibril عَلَيْهِ ٱلسَّلَامُ), læste Profeten ﷺ den i en særlig form og stil, som adskilte fra hans almindelige tale. Sahaba lærte hurtigt at genkende denne forskel.
2. Profeten ﷺ fik det skrevet ned
Profeten ﷺ havde skrivere, fx Zayd ibn Thabit, og når der kom åbenbaring, sagde han, at det skulle skrives ned – og ofte også hvor det skulle stå.
3. Qur’an blev brugt i tilbedelse
Det, der var Qur’an, blev reciteret i bøn (salah). Profetens ﷺ egne udtalelser blev ikke brugt på samme måde, hvilket skabte en klar forskel.
4. Profeten ﷺ adskilte det fra sine egne ord
Der findes beretninger om, at Profeten ﷺ advarede mod at blande hans egne udsagn med Qur’an, så der ikke opstod forvirring mellem åbenbaring og Hadith.
5. Memorering og kontrol
Mange sahaba memorerede Qur’an og reciterede det sammen med Profeten ﷺ. Det fungerede som en kontrol af, hvad der var åbenbaring.
Hvad er en hadith-samling?
•En hadith er en fortælling om, hvad Profeten Muhammad ﷺ sagde, gjorde eller accepterede/godkendte
•Hadither er ikke bare løse historier - de er samlet i bøger af lærde, så vi kan lære af dem.
Eksempler på hadith-samlinger:
•Sahih al-Bukhari
•Sahih Muslim
Hvad er følgende et eksempel på?
Da ledsageren Muʿādh ibn Jabal, der var kendt for sin stærke viden om islam, især Koranen og islamisk lovgivning, skulle sendes til Yemen som dommer, spurgte Profeten ﷺ ham, hvordan han ville dømme i sager der. Muʿādh svarede, at han først ville bruge Koranen, hvis han fandt svaret der. Hvis han ikke fandt det i Koranen, ville han bruge Sunnah, og hvis han heller ikke fandt svaret der, ville han bruge sin egen fornuft.
Profeten ﷺ reagerede ikke ved at rette ham eller sige imod, men accepterede hans svar.
Et kendt eksempel på en handling, som Profeten ﷺ accepterede uden at sige noget imod den.
Hvad er god adab (gode manerer) ved studiet af hadith?
Når man lærer Hadithvidenskab, er adab (gode manerer) meget vigtigt. Det handler ikke kun om, hvad man lærer, men også hvordan man lærer det. Hadither fortæller om det bedste menneske, Profeten Muhammad ﷺ, så man skal vise respekt og tage det seriøst.
Først skal man have en oprigtig hensigt. Man lærer ikke for at vise sig frem, men for at blive et bedre menneske. Det er også vigtigt at være ydmyg og klar til at lære, selv hvis noget er svært.
God adab betyder også, at man lytter opmærksomt, ikke afbryder og opfører sig pænt i undervisningen. Man skal vise respekt for læreren og de andre elever og stille spørgsmål på en god måde. Når man nævner Profeten Muhammad ﷺ, skal man gøre det med respekt, ved at sige ﷺ.
En vigtig del af adab er at bruge det, man lærer. Hvis man lærer om at være ærlig eller venlig, skal man prøve at være det i sin hverdag.
Analysér følgende hadith (hvad er isnad og matn samt forklar matn):
Abu Hurairah رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ fortalte:
Allahs ﷻ Profet ﷺ sagde: ”Allah dømmer jer ikke ud fra jeres udseende eller form, men han dømmer jer ud fra jeres hjerter og jeres gerninger.” (Sahih al-Bukhari 2564c)
Isnad: Abu Hurairah رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ
Matn: ”Allah dømmer jer ikke ud fra jeres udseende eller form, men han dømmer jer ud fra jeres hjerter og jeres gerninger.”
Forklaring af matn
Denne Hadith viser os, at det er vigtigt, hvad vi mener inde i os, og hvorfor vi gør de ting, vi gør. Hvis man gør noget godt, men kun for at blive set af andre, tæller det ikke på samme måde som noget, man gør oprigtigt for Allah ﷻ.
Hadithen lærer os, at det vigtigste ikke er, hvordan vi ser ud på ydersiden, men at vi har et godt hjerte og gør gode ting i vores hverdag.
Hvordan undersøgte og vurderede lærde hadither?
1. De undersøgte fortællerkæden (isnad)
Lærde kiggede meget grundigt på, hvem der havde fortalt Hadithen videre fra person til person, helt tilbage til Profeten ﷺ.
De spurgte fx:
•Kendte de to personer faktisk hinanden?
•Levede de på samme tid og samme sted, så de kunne have mødt hinanden?
•Findes der nogen ”spring” i kæden, hvor en person mangler?
Hvorfor var det vigtigt?
Hvis to personer ikke kunne have mødt hinanden, eller hvis der mangler nogen i kæden, kan beretningen være blevet ændret eller opfundet senere. En hel og sammenhængende kæde gør derfor Hadithen mere troværdig.
2. De vurderede personerne (troværdighed)
Lærde undersøgte hver enkelt person i kæden meget grundigt.
De så på:
•Om personen var kendt for at være ærlig og pålidelig
•Om personen havde god hukommelse (kunne huske præcist)
•Om andre lærde havde kritiseret personen for fejl eller løgne
Hvorfor var det vigtigt?
Selv en perfekt kæde hjælper ikke, hvis bare én person er upålidelig. Derfor var det vigtigt at kende hver enkelt fortæller.
3. De tjekkede indholdet (matn)
Lærde så også på selve teksten i Hadithen.
De vurderede fx:
•Stemmer den overens med Qur’an?
•Stemmer den med andre stærke og kendte Hadither?
•Indeholder den noget, der virker mærkeligt eller usandsynligt?
Hvorfor er det vigtigt?
Selv hvis en Hadith har en god kæde, kan indholdet stadig være forkert. Derfor skulle teksten også give mening og passe med islamisk lære.
4. De sammenlignede mange versioner
Hvis den samme Hadith fandtes i flere udgaver, samlede lærde dem og sammenlignede dem grundigt.
De kiggede på:
•Hvad er ens i alle versionerne?
•Hvor er der forskelle?
•Hvilken version er mest præcis og bedst fortalt?
Hvorfor var det vigtigt?
Små forskelle kan vise, hvor fejl er kommet ind over tid. Når man sammenligner mange versioner, kan man bedre finde den oprindelige og mest troværdige udgave.
Hvor meget arbejde ligger der bag hadith?
1. Indsamling over lang tid
•Hadither blev ikke skrevet ned med det samme. Lærde rejste rundt i store dele af den islamiske verden for at samle fortællinger fra forskellige personer.
2. Undersøgelse af fortællerne (isnād)
•Hver person i kæden blev nøje undersøgt:
•Var personen ærlig?
•Havde personen god hukommelse?
•Mødtes de overhovedet med den, de siger de har hørt fra?
3. Sammenligning af versioner
•Den samme hadith kunne findes i mange versioner, så lærde sammenlignede dem for at finde fejl eller ændringer.
4. Klassificering
Hadither blev opdelt i grader, fx:
•Sahih (autentisk)
•Hasan (god)
•Da‘if (svag)
•Mawdu (opdigtet)
Hvilke personer har fortalt mest om Profetens ﷺ liv og budskab?
De personer, der har fortalt mest om Profetens ﷺ liv og budskab, er hans ledsagere (Sahaba) og familie – altså dem, der levede tæt på ham og så, hvad han gjorde og hørte, hvad han sagde.
Nogle af de vigtigste er:
•Abu Huraira رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ
•Sayyida Aisha رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهَا
•Abdullah ibn Umar رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ
•Anas ibn Malik رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ
•Abdullah ibn Abbas رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ
Abu Huraira رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ er den, der har fortalt flest hadither – omkring 5.000-5.300. Han var ikke sammen med Profeten ﷺ i lige så mange år som nogle andre, men han brugte al sin tid på at lære fra ham. Han huskede meget godt og fortalte videre alt det, han lærte. Derfor kender vi mange af Profetens ﷺ udtalelser gennem ham.
Sayyida Aisha رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهَا var Profetens ﷺ kone og levede sammen med ham i hjemmet. Hun har fortalt omkring 2000+ hadither (ca. 2100). Derfor kendte hun meget til hans hverdag, hvordan han bad, talte og behandlede sin familie. Hun er en meget vigtig kilde til viden om Profeten ﷺ.
I islamiske tekster beskrives hun især som en af de mest lærde blandt ledsagerne, og mange af ledsagerne kom til hende for at få svar på spørgsmål om religion.
Abdullah ibn Umar رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ har fortalt omkring 2.600 hadither. Han var meget omhyggelig og prøvede at gøre tingene præcis som Profeten ﷺ gjorde. Derfor hjælper hans beretninger os med at forstå, hvordan Profetenﷺ levede i hverdagen.
Hvad er en hadith?
Sproglig definition: Hadith betyder ”fortælling”, ”beretning” eller ”historie”
Islamisk definition: Hadith betyder en beretning om, hvad Profeten ﷺ sagde, gjorde eller accepterede/godkendte.
Hvad Profeten ﷺ accepterede/godkendte - forklaring
En Hadith kan være om noget, Profeten ﷺ accepterede/godkendte. Det betyder, at hvis en af hans sahaba (ledsagere) gjorde noget, og han ikke stoppede det eller sagde, det var forkert, så viser det, at det er tilladt. For eksempel hvis nogen gjorde en god handling foran ham, og han smilede eller ikke sagde noget imod det, så ved vi, at det er en god eller acceptabel handling.
Analysér følgende hadith (hvad er isnad og matn samt forklar matn):
Ka’b bin Iyaz رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ fortalte:
Jeg hørte Allahs ﷻ Profet ﷺ sige: ”For hvert folk er der en fristelse, og fristelsen for mit folk ligger i søgen efter rigdom.” (Tirmidhi)
Isnad: Ka’b bin Iyaz رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ
Matn: ”For hvert folk er der en fristelse, og fristelsen for mit folk ligger i søgen efter rigdom.”
Forklaring af matn
Profeten ﷺ advarer om, at den særlige prøve (fitnah/test) for hans ummah vil være forholdet til rigdom og materielle goder.
Problemet opstår, når et menneske bliver så optaget af penge, status og ejendele, at det begynder at fylde mere i hjertet end troen på Allah ﷻ. Nogle mennesker bliver så fokuserede på at tjene mere og mere, at de glemmer deres bøn, bliver mindre taknemmelige, eller begynder at gøre forkerte ting for at få flere penge.
Det vigtigste budskab er, at en muslim gerne må have penge, men man må ikke lade kærligheden til penge styre hjertet.
Hvorfor brugte lærde så grundige metoder til at undersøge hadither?
Lærde brugte så grundige metoder, fordi de ville være helt sikre på, at det, der blev fortalt om Profeten Muhammad ﷺ, var korrekt og ikke misforstået eller opdigtet.
Hadither blev brugt til at forstå og leve efter islam, så selv små fejl kunne få stor betydning. Derfor var det vigtigt at tjekke både personer, fortællinger og indhold meget grundigt, så kun de mest pålidelige beretninger blev accepteret.
Hvem var Imam al-Bukhari (810-870), og hvad var hans metode til at undersøge og vurdere hadither?
Oprindelse:
Født i Bukhara (Uzbekistan)
Liv og rejser
•Iman Al-Bukhari begyndte at studere hadith som barn og var kendt for sin ekstraordinære hukommelse. Allerede i en ung alder rejste han gennem store dele af den islamiske verden bl.a. til Mecca, Medina, Irak (som Baghdad, Kufa og Basra) samt Egypten – for at indsamle hadither direkte fra lærde.
Formålet var ikke kun at høre hadither, men at møde fortællerne personligt og undersøge deres troværdighed.
Hans metode
•Han krævede, at hver fortæller i kæden faktisk havde mødt den næste person (ikke bare levet samtidig)
•Han undersøgte fortællernes karakter, præcision og pålidelighed
•Han analyserede også skjulte fejl og sammenlignede forskellige versioner af samme hadith
•Kun en lille del af de hadither, han samlede kom med i hans bog
Afvisning af hadither
Al-Bukhari afviste hadither hvis:
•En fortæller havde svag hukommelse eller dårlig karakter
•Der ikke var bevis for møde mellem fortællere
•Kæden var brudt
Værk
•Sahih al-Bukhari: ca. 7.000 hadither
•Han rejste og indsamlede hadither i omkring 16–20 år
Analysér følgende hadith (hvad er isnad og matn samt forklar matn):
Det er berettet fra Abu Zubair, at han hørte Jabir bin ‘Abdullah رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُمَا sige: Jeg hørte Allahs سُبْحَانَهُۥ وَتَعَالَىٰ Sendebud ﷺ sige følgende:
”Mellem mennesket og polyteisme og vantro er det at opgive salah (bønnen).”
- Sahih Muslim 82b
Isnad: Abu Zubair, at han hørte Jabir bin ‘Abdullah رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُمَا
Matn: ”Mellem mennesket og polyteisme og vantro er det at opgive salah (bønnen).”
Forklaring af matn
Hadithen understreger, hvor vigtig bønnen (salah) er i islam.
Den lærer os, at bønnen er en helt central del af troen, fordi den er forbindelsen mellem mennesket og Allah سُبْحَانَهُۥ وَتَعَالَىٰ. Hvis man helt opgiver bønnen, viser det, at man fjerner sig meget fra sin religion, og derfor bliver det beskrevet som noget meget alvorligt.
Det betyder ikke nødvendigvis, at en person straks er vantro ved en enkelt fejl eller hvis man glemmer en bøn, men at det at opgive bønnen bevidst og helt er et tegn på en alvorlig afstand til troen.
Hvad er forskellen mellem Qur'an og hadith?
Qur'an er den hellige bog i islam, som er Allahs سُبْحَانَهُ وَتَعَالَى ord, åbenbaret direkte til Profeten Muhammad ﷺ gennem englen Jibril عَلَيْهلَِ َلَيْهلَِ .
Hadith derimod består af beretninger om Profeten Muhammads ﷺ handlinger, udtalelser og godkendelser, som er nedskrevet af hans følgere og senere sammensat i samlinger.
Analysér følgende hadith (hvad er isnad og matn samt forklar matn):
Abdallah bin Amr bin Al-Aas رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ berettede:
Allahs Profet ﷺ sagde: "En muslim er en person, som ikke sårer en anden muslim, hverken med sin tunge eller hånd. En Muhajer er en, som udgår det Allah har forbudt." (Sahih al-Bukhari 10)
Isnad: Abdallah bin Amr bin Al-Aas رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ
Matn: "En muslim er en person, som ikke sårer en anden muslim, hverken med sin tunge eller hånd. En Muhajer er en, som udgår det Allah har forbudt."
Forklaring af matn
Den første del fremhæver, at islam ikke kun handler om tro, men også om god opførsel over for andre mennesker.
Med tungen:
•At lyve
•At bagtale
•At fornærme eller håne andre
•At sprede rygter eller skabe splid
Med hånden:
•Vold eller overgreb
•At skade andres ejendom
•Enhver form for uretfærdig handling
Den anden del af hadithen:
•Muhajer betyder bogstaveligt talt "en, der emigrerer” eller “en udvandrer/migrant."
•Men her betyder det også, at man "flytter sig væk fra dårlige handlinger."
Hvilke kategorier inddelte lærde hadither i, og hvad kendetegner dem?
Sahih (autentisk)
•Kæden af fortællere er fuldstændig (ingen mangler)
•Alle fortællere er ærlige
•Alle har meget god hukommelse
•Der er ingen fejl i historien
Hasan (god)
•En Hasan hadith er god og kan bruges, men ikke helt så stærk som Sahih.
•Kæden er stadig fuldstændig
•Fortællerne er ærlige
•Men én eller flere har lidt svagere hukommelse
Da’if (svag)
•En Da’if hadith er ikke sikker.
•Kæden kan være brudt (der mangler en person)
•Eller en fortæller er ikke troværdig
•Eller har dårlig hukommelse
Mawdu’ (opdigtet)
•En Mawdu’ hadith er falsk.
•Den er opfundet
•Den er ikke fra Profeten ﷺ
Hvem var Imam Muslim (821-875), og hvad var hans metode til at undersøge og vurdere hadither?
Oprindelse:
Født i iran
Liv og relation til al-Bukhari
•Imam Muslim var elev af al-Bukhari og havde stor respekt for ham. Han rejste også til steder som Mecca, Medina, irak og syrien for at studere hadith.
Selvom han var inspireret af al-Bukhari, udviklede han sin egen mere systematiske tilgang.
•Muslim brugte al-Bukharis viden som grundlag, men gjorde sit arbejde mere organiseret og lettere at forstå.
Hans metode
•Han var også meget grundig
•Han accepterede, at fortællere kunne have levet samtidig, selv hvis det ikke var 100% bevist, at de mødtes
•Han krævede stadig, at fortællerne var troværdige og præcise
•Han fokuserede meget på at samle og sammenligne forskellige versioner af hadither
Afvisning af hadither
•Imam Muslim afviste hadither hvis:
•Fortælleren var svag, ukendt eller upålidelig
•Kæden var brudt
•Der var modsigelser eller skjulte fejl
Værk
•Sahih Muslim: ca. 7.500 hadither
•Han studerede og rejste i omkring 15–20 år
Analysér følgende hadith (hvad er isnad og matn samt forklar matn):
Det blev berettet fra Mu'awiyah bin Jahimah As-Sulami, at Jahimah رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُمَا kom til Profeten ﷺ og sagde:
“Å Allahs Sendebud! Jeg ønsker at tage ud og kæmpe (i jihad), og jeg er kommet for at søge dit råd.” Han sagde: “Har du en mor?” Han svarede: “Ja.” Han sagde: “Så bliv hos hende, for Paradiset er under hendes fødder.”
- Sunan an-Nasa'i 3104
Isnad: Mu'awiyah bin Jahimah As-Sulami, at Jahimah رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُمَا kom til Profeten ﷺ og sagde
Matn: “Å Allahs Sendebud! Jeg ønsker at tage ud og kæmpe (i jihad), og jeg er kommet for at søge dit råd.” Han sagde: “Har du en mor?” Han svarede: “Ja.” Han sagde: “Så bliv hos hende, for Paradiset er under hendes fødder.”
Forklaring af matn
Hadithen lærer os, at passe sin mor og hjælpe hende i hverdagen er en meget stor og vigtig handling i islam.
Udtrykket “Paradiset er under hendes fødder” fortæller os, hvor stor en status en mor har. Det betyder ikke, at Paradiset fysisk ligger under hendes fødder, men at vejen til Allahs سُبْحَانَهُۥ وَتَعَالَىٰ belønning i høj grad går gennem, hvordan man behandler sin mor. Når man er god mod hende, hjælper hende, viser respekt og tager sig af hendes behov, er det en meget stor god gerning, som kan bringe én tættere på Allahs سُبْحَانَهُۥ وَتَعَالَىٰ tilfredshed.
Samtidig minder hadithen os om, at en mors rettigheder over sit barn er meget store, fordi hun har båret, passet og ofret meget. Derfor skal hun behandles med ekstra omsorg, venlighed og tålmodighed.
Hvorfor har vi brug for hadither?
Forklaring af islam i praksis
Qur'an giver den overordnede vejledning og principper fra Allah سُبْحَانَهُ وَتَعَالَى.
Hadith viser, hvordan Profeten Muhammad ﷺ levede efter disse principper i hverdagen.
Eksempel
I Qur'an står der, at muslimer skal faste i måneden Ramadan, og at man skal afholde sig fra mad og drikke fra daggry til solnedgang (Koranen 2:183-187). Den giver altså de overordnede regler.
Hadith fra Profeten Muhammad ﷺ giver flere detaljer, fx:
•Det er godt at starte fasten med et tidligt måltid (suhoor)
•Profeten ﷺ plejede at bryde fasten med dadler og vand
•Han var ekstra gavmild og hjalp fattige mere end normalt
•Han læste og reciterede Qur'an meget mere i Ramadan
Analysér følgende hadith (hvad er isnad og matn samt forklar matn):
Abu Hurairah رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ berettede:
Allahs ﷻ Profet ﷺ sagde: “Ved Allah, hans tro er ufuldstændig. Ved Allah, han er ikke en god muslim. Ved Allah, han tror ikke.” Profeten ﷺ blev spurgt: “Åh Allahs Profet, hvem er sådan en mand?” Profeten ﷺ svarede: “En, hvis naboer er bange for hans fortræd eller ikke føler sig tryg ved ham.” (Bukhari og Muslim)
Isnad: Abu Hurairah رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ
Matn: “Ved Allah, hans tro er ufuldstændig. Ved Allah, han er ikke en god muslim. Ved Allah, han tror ikke.” Profeten ﷺ blev spurgt: “Åh Allahs Profet, hvem er sådan en mand?” Profeten ﷺ svarede: “En, hvis naboer er bange for hans fortræd eller ikke føler sig tryg ved ham.”
Forklaring af matn
Denne hadith lærer os, hvor vigtigt det er at være en god nabo. Profeten ﷺ fortæller, at hvis en person opfører sig så dårligt, at naboerne bliver bange eller ikke føler sig trygge, så er hans tro ikke fuldstændig. Det betyder ikke, at personen ikke er muslim, men at han mangler en vigtig del af sin tro.
Hvorfor siger Profeten ﷺ det tre gange?
Når Profeten ﷺ siger “Ved Allah” tre gange, er det for at vise, at budskabet er meget vigtigt. Det er en måde at understrege, at god opførsel over for naboer er en vigtig del af at være en god muslim.
Ærlighed
Ærlighed betyder, at en fortæller er en person man kan stole på
•En ærlig fortæller:
•lyver ikke
•finder ikke på ting om Profeten ﷺ
•er kendt for god opførsel og tro
•undgår store synder og uærlighed
Hukommelse
Hukommelse betyder, at en fortæller kan videregive hadith præcist uden fejl.
•En stærk hukommelse betyder:
•personen husker ord korrekt
•ændrer ikke i historien
•forveksler ikke detaljer
•eller har skrevet hadither ned meget præcist
•Der findes to typer:
•God hukommelse i hovedet
• Nøjagtige skriftlige noter
• Hvis en person ofte glemmer eller blander ting sammen, bliver hadithen svagere.
Hukommelse eksempel
• Profeten ﷺ
→ A (en meget pålidelig og ærlig person)
→ B (også ærlig, men har dårlig hukommelse)
→ C (meget stærk og troværdig)
→ Hadith bliver fortalt videre
•glemt en vigtig del af bønnens rækkefølge
•eller ikke husket præcis hvordan noget skulle gøres (fx recitation i salah)
Hvilke forskelle var der i Imam al-Bukhari og Imam Muslims tilgang, når de undersøgte og vurdere hadither?
•Al-Bukhari: Meget streng
•Krævede bevis for, at fortællere faktisk havde mødt hinanden
•Muslim: Lidt mindre streng
•Accepterede også, at fortællere kunne have levet samtidig uden sikkert bevis for møde
Analysér følgende hadith (hvad er isnad og matn samt forklar matn):
Fortalt af Abu Huraira رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ:
Profeten ﷺ sagde: “En person følger sin vens religion; derfor bør enhver overveje, hvem han gør til sin ven.”
- Sunan Abi Dawud 4833
Isnad: Abu Huraira رَضِيَ ٱللَّٰهُ عَنْهُ
Matn: “En person følger sin vens religion; derfor bør enhver overveje, hvem han gør til sin ven.”
Forklaring af matn
Hadithen lærer os, at de mennesker, vi er sammen med, påvirker os meget – både vores tro, vores handlinger og vores måde at tænke på.
Hvis man har gode og oprigtige venner, som gør gode ting og husker Allah سُبْحَانَهُۥ وَتَعَالَىٰ, bliver man selv påvirket i en god retning. Men hvis man er sammen med folk, der gør dårlige ting eller trækker én væk fra religionen, kan det også påvirke én negativt.
Derfor opfordrer hadithen os til at vælge vores venner med omtanke – at være sammen med mennesker, som hjælper os med at blive bedre, ikke dårligere.