Værd at huske
Og det var Danmark
Ikke indland
Naturen
Godt nyt
100

Hvilken dødelig sygdom der slog omkring hver tredje smittede ihjel, og efterlod de overlevende vansirede af dybe ar, blev udryddet i 1980?

Kopper

I 1796 fandt den engelske læge Edward Jenner ud af, at man bliver resistent mod koppevirus, hvis man bliver smittet med en anden og mindre farlig slags koppevirus. Den første vaccine var skabt, og antallet af koppetilfælde begyndte at styrtdykke.

100

Hvor meget steg antallet af søgninger på »Søren Brostrøm ægtefælle« under nedlukningen i foråret?

Svar i procent.

850%!

Han er forresten stadig single hvis nogen herrer skulle være interesseret.

100

For at bremse en eksplosion af en bestemt livsstilssygdom forbød en mexicansk delstat at børn kunne købe en særlig slags produkter. Hvad slags produkter drejer det sig om?

For at bremse en eksplosion af fedme og sukkersyge har de nedlagt forbud mod, at børn kan købe usund mad og sodavand med sukker.

Forbuddet gælder både salg, distribution og promovering af junkfood og sodavand til børn, og loven forbyder også sodavandsautomater på skoler.

100

Hvad er der sket med antallet af elefanter i Kenya de sidste 30 år?

Efter regeringen i 1989 første gang indførte bevæbnet beskyttelse af landets truede dyr, er bestanden af elefanter fordoblet. Der er i dag registreret 34.800 elefanter i landet.

100

Flere byer har overhalet deres statsoverhovedet og selv taget klimakrisen seriøst. 

I hvilken by kører alle offentlige bygninger og gadebelysning nu på grøn strøm, som sparer 20.000 tons CO2 om året i forhold til før?

No worries mate, det er i Sydney!

200

Denne virussygdom, som forårsager luftvejsinfektioner og rødt udslæt, ville ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO slå op mod 2,7 millioner mennesker ihjel hvert år, hvis ikke der fandtes en vaccine.

Mæslinger!

Pga. vaccinen dør kun 1/14 af det tal årligt.

I år kunne Sri Lanka tilføje sit navn på listen over lande der har udryddet sygdommen. Det har de gjort ved hjælp af et effektivt flerårigt børnevaccinationsprogram.

200

Hvad blev den helt store dille bagedille i nærmest samtlige danske køkkener i år?

Surdej / surdejsbrød!

200

EU-landende indgik en ny aftale om at reducere deres udledninger af drivhusgasser inden 2030. 

Hvor mange procent er vi blevet enige om?

55 procent!

Et historisk højt tal og et modigt hop fra den tidligere aftale i 2014 på 30 procent i 2030.

200

Mere end 80 procent af Danmarks areal bliver i dag brugt til landbrug eller bebyggelse. Det betyder, at vi er det mest opdyrkede land i Europa - og det gør, at de vilde dyr har for lidt plads at leve på.

Faktisk er 41 procent af alle dyrearter i Danmark på den såkaldte rødliste, hvilket betyder, at de enten er truet af udryddelse eller i fare for at blive udryddet.

Den 6. december indgik regeringen en finanslovsaftale med støttepartierne, hvor der blev sat penge af til genoprettelse af vild natur. Hvor mange millioner til naturen lød aftalen på?

888 millioner kroner blev sat af til at genoprette vild natur, så de truede arter får mere plads at leve på.

200

Flere af os er kommet mere ud i naturen i år end normalt og samtidig er forskerne blevet klogere på den.

En ny abeart blev opdaget i Myanmar, og på en enkelt ekspedition i havet ud for Australiens kyst opdagede forskere 30 nye dyrearter.

Blandt andet verdens længste dyr - en lang kæde af små organismer, der fungerer som et langt dyr. Hvor langt?

Siphonophore Apolemia er over 47 meter lang.

Dyret ligner en lang tråd. Eksemplaret forskerne fandt lå som en spiral i vandet og omkredsen blev målt til 47 meter. Så dyret er faktisk meget længere!

300

Hvilken sygdom blev i år erklæret udryddet i Afrika?

Vild polio.

Gennem årtiers standhaftig indsats er milliarder af vacciner blevet uddelt i selv de fjerneste egne af hele Afrika. Vild poliovirus er endelig historie på kontinentet!

Nu bruges erfaringerne fra denne indsats til at overvåge og bekæmpe andre sygdomme i Afrika.

300

Hvilken historisk lov til fordel for voldtægtsofre blev præsenteret i september af Socialdemokratiet, SF, Radikale venstre og Enhedslisten og indført ved lov den 17. december?

Samtykkelovgivningen! Halleluja!

300

Hvor mange af Spaniens 15 kulkraftværker lukkede og slukkede samtidigt i år, fordi der ikke var behov for at have dem kørende længere pga. strøm fra vedvarende energikilder?

7 af dem lukkede og slukkede for good den 30. juni.

I 2007 kom 27 procent af strømmen i Spanien fra kulkraftværker. I 2018 var tallet faldet til omkring 14 procent, og i maj i år kom blot 1,4 procent af strømmen fra kul.

I Sverige og Østrig slukkede de i år for deres sidste kulkraftværker.

300

I hvilken europæisk storby, blev der spillet operakoncert for 2292 planter, solidt plantet på operaens røde fløjelssæder?

I Barcelona!

Koncerten blev også sendt direkte online.

Konceptkunstneren Eugenio Ampudia skabte plante-kunstværket med håb om at få seerne til at reflektere over deres forhold til naturen. »Vi lever ikke i den samme verden som 90 år siden, og derfor bliver vi mennesker nød til at reflektere over alt hvad vi gør« udtalte han om værket.

300

Fremtidens byggemateriale findes allerede!

Dette byggemateriale, der kan bruges til at bygge bæredygtige huse og højhuse blev opfundet i 80'erne, men har ikke haft sin storhedstid endnu. 

Materialet er ekstremt stærkt, holdbart, brandsikkert, opsamler og binder CO2 i sin produktion og kan produceres som elementer til typebyggerier, som er den mest almindelig måde at bygge huse på idag.

Krydslamineret træ!

Det eneste vi nu mangler for at få det i brug er at ændre vanetænkningen i byggebranchen!

400

Denne sygdom smitter gennem sporer af en bakterie, som kan komme ind i kroppen, hvis man skærer eller stikker sig på noget, der ikke er rent. 

Uden vaccine eller behandling dør en femtedel af de personer, der bliver smittet med bakterien.

Stivkrampe

Tidligere var denne sygdom meget udbredt og dødelig, men i dag er den kraftigt på retræte takket være vaccine.

400

Hvad har vi i Danmark søgt mest på i år?

100 point per rigtig svar - man får 1 gæt efter tur!

Coronavirus, Matematikfessor, USA-valg, Coronatest, Grammatip, Mundbind, Sundhed,
Håndsprit, Min uddannelse og Indefrosne feriepenge

400

I november gjorde et land menstruationsprodukter gratis for alle deres indbyggere, som har brug for dem. Hvilket land er det?

Skotland!

De mener ikke kvinder skal have ekstra udgifter fordi de er kvinder.

400

Dette velkendte pattedyr var jagtet i mange år, indtil det i 1966 blev forbudt at slå det ihjel. 

Bestanden er stadig lille i forhold til dyrets storhedsdage, men der er godt nyt! Inden for de sidste 30 år er bestanden nemlig tredoblet.

Blåhvaler!

Blåhvaler ses meget sjældent i danske farvande, men det er sket 2 gange: I 1931 ved Årøsund og 1936 ved Skagen.

400

Forskere har fundet en ny måde at nedbryde visse typer plastik på. Hvad går metoden ud på?

Der er blevet opfundet et nyt superenzym fra en bakterie som kan nedbryde plastikken.

500

Denne sygdom er en infektion af lungerne, der skyldes en bakterie. Bakterien producerer et giftstof, der kan skade hjertet, nyrerne og nervesystemet, og det kan ende med at slå den smittede ihjel. 

Difteri

Statens Serum Institut blev indviet i starten af 1900-tallet og havde dengang den opgave at fremstille et serum, der skulle beskytte danskerne mod difteri.

Før difterivaccinen blev indført i Danmark i 1950, var der tilbagevendende epidemier. Sidst gang et tilfælde af difteri i Danmark blev konstateret var i 1998.

500

2020 var et elektrisk rekordår for dansk strøm!

Hvilke to rekorder blev der sat indenfor strømproduktionen i år?

Andelen af vedvarende energi i strøm er den højeste nogensinde

og

CO2-indholdet for at producere strømmen er den laveste nogensinde

500

Hvilket fodboldlandshold har indført ligeløn for det kvindelige og mandlige hold?

Det brasilienske! Det gælder både landsholdsløn og præmiepenge og de håber det kan bringe inspiration til andre lande.

Så mangler vi bare DBU lader sig inspirere! ❤️

500

Myggenet, medicin og insektgift. De klassiske våben mod malaria har i mange år været effektive til at bremse sygdommen, men i de seneste år er bekæmpelsen af malaria begyndt at bremse op.

Hvilken ny opdagelse blev der gjort i år ved Victoriasøen, som forskere håber på kan hjælpe drastisk med at stoppe malaria i fremtiden?

Forskere har for nylig opdaget en særlig svamp, Microsporidia MB. Der lever inden i nogle af de malariamyg, der sværmer rundt langs bredden af Victoriasøen i Kenya. 

Svampen gør ikke myggende noget, men de myg der bærer svampen kan ikke smitte mennesker med malaria.

Man håber på indenfor en årerække at kunne sprede den aktivt til andre myg, som et effektivt våben i kampen mod corona.

500

Bæredygtig energi er i global vækst, og i 2020 slog mængden af nyopført bæredygtig energi rekord. 

Hvor stor en procentdel af de nyopførte energikilder fra i år var bæredygtige?

90 procent!

Hvis denne udvikling forsætter, kan strømkapaciteten fra vind og solenergi vinde over naturgas i 2023, slå kul i 2024 og indtage førstepladsen som verdens største elektricitetskilde i 2025.

M
e
n
u