Begyndende selv
Bh-eksperimentet
Et spædbarn der er et par dage gammelt, kan genkende sin mors bh (lugt) og vil vende sig mod den, fremfor en fremmeds
Hvornår starter fasen?
2-3 måneder
Fælles opmærksomhedsfokus
Evne til at etablere en fælles opmærksomhed med et andet menneske om noget tredje. Spædbarnet opnår denne evne omkring ni-måneders alderen. Spædbarnet følger moderens blikretning og pegen mod bestemte ting og omvendt begynder barnet selv at pege på ting og er opmærksom på, om moderen har samme opmærksomhedsfokus.
Tavs viden
Langt det meste af vores viden er i virkeligheden ikke en sproglig viden, og som vi vanskeligt kan sætte ord på. Den ligger bag alle vores færdigheder og omfatter store dele af vores viden om verden.
Narrativt selv
Barnet kan fortælle om fortid, nutid og fremtid
Sensoriske færdigheder
Smagsindtryk
genkende lyde
skelne mellem lugte
Ansigtsduetter
Barn og forælder fører lange samtaler med blikke, smil og lyde og skiftes til at "sige" noget til hinanden.
Fejlafstemning
Omsorgspersonen genspejler ikke barnets sindstilstand præcist
(Jacob) ser sollyset på væggen og gulvet. Han går hen til en solskinsplet, der ligger på det mørke trægulv. Optaget falder han ned på hænder og knæ. Han kigger på den. Han rører ved den med hånden. Han sænker ansigtet og berører solskinspletten med læberne.
I samme øjeblik kommer moderen tilbage og ser ham. Hun er både overrasket og føler en smule væmmelse. Hun råber: "Lad være med det! Jacob, hvad er det du laver?" Jacob standser brat. Han stirrer på solskinspletten og ser så op på moderen. Hun går hen til ham, bøjer sig ned, lægger armene om ham og siger beroligende, endog med et smil. "Det er kun lys på gulvet. Man kan ikke spise solskin. Det er beskidt."
Kommenter casen
Motoriske færdigheder
Søgerefleks, sutterefleks, gangrefleks, griberefleks mm.
Understimulering og overstimulering
Hvis forældrene understimulerer børnene ved ikke at give nok respons og vise nok initiativ i samspillet med barnet, kan der opstå problemer. Det kan betyde, at barnet må knokle alt for hårdt for at få svar på sin adfærd og for hurtigt kommer ind i rollen som en, der må klare sig selv, eller det kan i værste fald betyde, at barnet helt opgiver samspillet med forælderen og trækker sig ind i sig selv med det resultat, at dets udvikling forsinkes eller i værste fald tager skade. Det kan man se eksempler på i forbindelse med særlig grove former for omsorgssvigt.
Omvendt kan forældrene også overstimulere barnet ved i for voldsom omfang at tage initiativet fra barnet i ansigt til ansigt-samspillet, svare for hurtigt og helt bestemme intensiteten i det indbyrdes samspil, så barnet ikke selv udvikler sin nysgerrighed, men snarere bliver en passiv betragter til forældrenes aktivitet. Forældrenes stimulering af barnets nysgerrighed må således finde en balance mellem for lidt og for meget initiativ.
Affektiv afstemning
En evne til at dele følelsestilstande med andre. Forældrenes evne til at "svare" på eller genspejle barnets følelsesmæssige tilstand. Som regel benytter forældrenes svar en anden sensorisk kanal end barnet.
Hvor gammel blev Cathrine?
30 år
Vitalitetsfølelser
Følelser der til forskel fra de kategoriale følelser som fx frygt, vrede og glæde er knyttet til barnets vitale livsprocesser - vejrtrækning, indsovning, opvågning osv. Ifølge Stern oplever og kategoriserer det nyfødte barn først og fremmest ting og hændelser via de vitalitetsfølelser, de udløser i barnet selv. Hændelser kan fx føles som brusende, blegnende, bølgende, flygtige eller eksplosive
Følelsesmæssig smitte
Spædbarnet er tilbøjelig til at græde, når andre græder.
Social refereren
Det fænomen at spædbørn placeret i en usikker situation tjekker omsorgspersonernes reaktioner på situationen og er i stand til at aflæse deres følelsesmæssige tilstand.
Mørket
Tværmodal perception
Perception på tværs af sanserne. Betegnelse for evnen til at overføre information fra en sansemodalitet (sans) til en anden.
RIG'er
Barnet lagrer de sociale samspilsoplevelser med forældrene i sin hukommelse. De mange hundrede samspil barnet oplever omkring en bestemt situation, fx det at blive ammet, lagres dog ikke hver for sig i barnets hukommelse, men former tilsammen en generaliseret episode eller et skema, hvor kun det typiske eller det gennemgående i samspilssituationen fastholdes.
Intentionel kommunikation
En signalerende adfærd, hvor senderen på forhånd er bevidst om den virkning, som signalet vil have på modtageren. Barnet kan fx bede moderen om en ting, hun holder i hånden, ved at lave gribebevægelser og se frem og tilbage mellem moderens ansigt og tingen. Barnet viser med andre ord, det har intentioner og opfatter moderen som en, der forstår dets signaler
Sterns tanker om Mahler
bla bla bla, barnet fødes med en selvfornemmelse