Hvad kaldes det, når vand bliver til vanddamp?
Fordampning
Hvad er den kemiske betegnelse for vand?
H₂O
Hvor optager en plante vand?
Gennem rødderne
Hvilke to nitrogenforbindelser kan planter optage fra jorden?
Nitrat (NO₃⁻) og ammonium (NH₄⁺).
Hvad er et pesticid?
Et giftstof, der bruges til at bekæmpe fx ukrudt, svampe og skadedyr.
Hvad kaldes vand, der falder fra skyerne som regn, sne eller hagl?
Nedbør
Hvilke tre tilstandsformer kan vand findes på?
Fast, flydende og gas
Cirka hvor stor en del af et voksent menneskes krop består af vand?
Ca. 60 %
Hvad er jordkolloider, og hvilken ladning har de?
Det er små ler- og humuspartikler, som har en negativ ladning på overfladen.
Hvad er en grænseværdi?
Den højeste tilladte mængde af et bestemt stof i fx drikkevand.
Hvad sker der med vanddamp, når den bliver afkølet og danner små vanddråber?
Den fortættes / kondensation
Hvilke atomer består et vandmolekyle af?
To hydrogenatomer og ét oxygenatom
Hvad kaldes det, når vand fordamper fra plantens blade?
Transpiration
Hvad betyder udvaskning?
At opløste stoffer bliver transporteret med vand ned gennem jorden.
Hvad kan der ske med en drikkevandsboring, hvis vandet indeholder for meget af et skadeligt stof?
Boringen kan blive lukket.
Hvad er det især, der leverer energien til vandets kredsløb?
Solen
Hvad betyder det, at vand er et polært molekyle?
Det har en positiv og en negativ ende
Nævn én vigtig funktion, vand har i menneskekroppen.
Fx transport af næringsstoffer, temperaturregulering eller udskillelse af affaldsstoffer
Hvorfor bliver ammonium (NH₄⁺) lettere holdt tilbage i jorden end nitrat (NO₃⁻)?
Ammonium er positivt ladet og tiltrækkes af de negativt ladede jordkolloider. Nitrat er negativt ladet og bindes derfor ikke på samme måde.
Hvorfor kan vi finde pesticider i grundvandet mange år efter, at de er blevet brugt?
Fordi vand og pesticidrester kan bruge mange år på at sive gennem jorden og ned til grundvandet.
Forklar, hvordan regnvand kan ende som grundvand.
Vandet siver ned gennem jorden og jordlagene og bliver en del af grundvandet
Hvorfor er vand godt til at opløse mange stoffer?
Fordi vand er polært og kan tiltrække og opløse mange polære eller ladede stoffer.
Hvordan hjælper vand både planter og mennesker med at regulere temperaturen?
Planter afgiver vand ved transpiration, og mennesker afgiver vand gennem sved. Når vandet fordamper, køler det organismen ned
Forklar, hvordan nitrat fra gødning kan ende i vores drikkevand.
Nitrat opløses i vand og bindes ikke til de negativt ladede jordkolloider. Derfor kan regnvand udvaske nitraten og føre den ned gennem jorden til grundvandet, som vi bruger til drikkevand.
Hvorfor er PFAS en særlig udfordring for vores grundvand?
PFAS er meget svært nedbrydelige stoffer. De kan derfor blive i miljøet i lang tid og sive ned gennem jorden til grundvandet.