Antal leveår når man ifølge WHO er ældre og gammel
Ældre: 65 år
Gammel: 80 år
Fagtermer for dødsstivhed og ligpletter.
Rigor mortis (dødsstivhed) og livores (ligpletter/dødspletter).
Andel borgere over 65 år og andel borgere over 80 år, der falder mindst én gang om året
Borgere over 65 år: Hver 3. falder mindst én gang årligt.
Borgere over 80 år: Hver 2. falder mindst én gang årligt.
Nævn nogle sygeplejeinterventioner ved sansetab
Regelmæssig kontrol af hørelse og syn
Justering af høreapparat og briller - og hjælpe med at sætte på/i.
Med alderen svækkes både synssansen, høresansen, følesansen, lugtesansen og smagssansen.
WHO's definition af palliation - hovedessensen
"Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art"
Årsager til ensomhed hos ældre
- Reduceret kontakt til familie, venner og bekendte fordi den ældre i større grad mister evnen til at fortsætte sine sædvanlige gøremål i hverdagen. Kan skyldes fysiske og kognitive funktionstab.
- Personlige og sociale tab
Social ensomhed: skyldes en oplevelse af fravær af et tilgængeligt socialt netværk
Emotionel ensomhed: skyldes en oplevelse af fravær af relationer præget af tilknytning og intimitet
Kulturel ensomhed: opstår ved en oplevelse af fremmedhed fra almindeligt accepterede normer, regler og idealer
Eksistentiel ensomhed: opstår ved en oplevelse af at mangle en dybere følelse af forbundethed og mening med livet.
Beskriv dødskriterierne
Hjernedødskriteriet:
•Ved hjernedød er al funktion af cerebrum, cerebellum og hjernestammen ophørt
•Neuroner i alle områder af hjernen er irreversibelt ødelagte
•Hjernefunktionen kan ikke genoprettes
Hjertedødskriteriet:
•Hjertet ophører med at slå
•Vejrtrækningen stopper
•Iltforsyningen til cellerne stopper, hvorefter cellerne kort tid efter vil dø.
Giv 1 eksempel på både:
- en ekstern modificerbar risikofaktor og
- en intern modificerbar risikofaktor for fald
Eksterne modificerbare risikofaktorer:
Ujævne fortove og huller i vejene.
Uhensigtsmæssig brug af ganghjælpemidler, briller og fodtøj.
Uhensigtsmæssig indretning i hjemmet (fx løse tæpper, dørtrin, ledninger på gulvet)
Polyfarmaci og bestemte lægemidler
Interne modificerbare risikofaktorer
Nedsat muskelstyrke
Fysisk inaktivitet
Gangproblemer
Nedsat balance og svimmelhed
Kroniske sygdomme
Dårlig ernæring, dehydrering, vitaminmangel
Nævn nogle sygeplejeinterventioner ved træthed
Søvnanamnese
Søvnhygiejne
Ældre udtrættes hurtigt pga. aldersforandringer. Træthed kan resultere i nedsat aktivitetsniveau og i, at den ældre ikke selv magter at sørge for sine daglige gøremål.
Screeningsmetode til opsporing af delirium
CAM (The Confusion Assesment Method)
Sarkopeni
Giv 2 eksempler på atypisk sygdomsmanifestation hos en geriatrisk borger/patient, som sygeplejersken skal være opmærksom på.
Infektioner: Ældre har lavere temperatur end yngre, og 20-30% af ældre kan have en alvorlig infektion uden feber.
Konfusion/delirium: Ved infektiøse tilstande. Ses ofte ved UVI.
Ulcus (mavesår): giver hos ældre meget sjældent typiske smerter i epigastriet eller sure opstød som hos yngre. Den ældre får ofte lav blodprocent, blodig opkastning (hæmatemesis og/eller sort afføring (melæna).
Akut abdomen: Ingen eller ganske svag diffus ømhed. Kan gå flere dage før en perforation, tarmslyng eller blodprop i blodkar i tarmen bliver diagnosticeret.
Smerter: ældres smertereaktion eller i hvert fald ældres måde at udtrykke smerter på afviger fra yngres. Smertereaktionen er ofte langt mindre udtalt. Kan i stedet give udtryk for angst eller blive delirøse, fordi de har smerter.
Hypoglykæmi: ukarakteristiske symptomer som hurtig hjerterytme, apopleksilignende symptomer som afasi, lammelser, talebesvær og evt. faldtendens. Nogle bliver delirøse. Demente kan blive udadreagerende.
Akut sygdom generelt: I forbindelse med akut sygdom ses ofte nedsat kostindtag samt tab af funktions- og selvhjælpsevne. Sygeplejersken skal være særligt opmærksom på tidlige tegn som fx obstipation, dehydrering, begyndende ny sygdom, forværring af kronisk sygdom, nedsat fysisk funktionsevne og begyndende underernæring.
Nævn 3 ikke-modificerbare risikofaktorer for fald
Tidligere fald (2-3 gange større risiko for nyt fald indenfor 1 år)
Høj alder (over 80 år)
Kvindeligt køn
Aldersbetinget nedsat syn og nedsat reaktionsevne.
Familiær disposition
Nævn nogle sygeplejeinterventioner ift. væskebalance.
Ældre har mindre tørstfølelse og er i risiko for dehydrering. Kan føre til svimmelhed, træthed, obstipation og forvirring. Sygeplejersken skal observere disse symptomer.
Ældre bør drikke ca. 1,5 liter væske per døgn. Vejledning af den ældre ift. sufficient væskeindtag.
Vær obs. på behandling med diuretika og borgere/patienter med inkontinens
Nævn mindst 4 af de 5 symptomer, der typisk optræder i forbindelse med dødsprocessen
Åndenød
Sekretraslen
Kvalme (opkast)
Smerter
Uro
Nævn 3 faktorer, der indgår i vurderingen af frailty/skrøbelighed
Fysisk funktionsevne (muskelstyrke, ganghastighed, lav fysisk aktivitet)
Kognitiv funktionsevne (demens)
Utilsigtet vægttab
Subjektive symptomer fx træthed
Stort medicinforbrug og kronisk sygdom
Frailty/skrøbelighed er et biologisk syndrom, der er et resultat af en reduktion af kroppens reservekapacitet i en grad, der medfører risiko for svigt eller resulterer i svigt af flere organsystemer, når kroppen belastes.
Nævn de 5 elementer i det geriatriske olympiadesyndrom
•Immobilitet (apopleksi, fraktur, artrose)
•Instabilitet (svimmelhed, fald, ørhed)
•Intellektuel reduktion (delirium)
•Inkontinens (urin, afføring)
•Iatrogenese (følger efter behandling)
Nævn 2 typer af medicin, der er forbundet med øget faldrisiko
Psykofarmaka:
Benzodiazepiner
Antidepressiva
Antipsykotika
Kardiovaskulære lægemidler
Antihypertensiva
Lægemidler der påvirker puls og hjerterytme
Vanddrivende medicin
Polyfarmaci
Nævn nogle sygeplejeinterventioner vedrørende ernæring hos ældre
Underernæring hænger sammen med tab af muskelmasse og muskelstyrke. Risiko for nedsat immunforsvar, nedsat mobilisering, forværring af kronisk sygdom, hyppigere genindlæggelser og øget dødelighed.
Ældre med nedsat appetit anbefales at spise små, hyppige måltider med højt energiindhold og proteinindhold. Der er evidens for ernæringstilskud.
Spisemiljø har betydning for kostindtaget.
Dårlig mundstatus kan forringe spytsekretion, forårsage tørre slimhinder og mundsvamp. Løse tænder og proteser forringer tyggefunktionen. Dermed er god mundhygiejne samt tjek af mundstatus og proteser vigtigt.
Fordøjelsen ændres - dårligere appetitregulering, nedsat peristaltik. Risiko for for lille kostindtag og obstipation -> Ernæringsscreening, kostplan og sikring af sufficient væskeindtag.
Giv mindst 2 eksempler på medicin, der kan lindre den døende i den terminale fase (og hvad det virker mod)
Serenase mod kvalme og delirium/uro
Midazolam mod angst
Morfin mod smerter og akut dyspnø
Furix mod lungeødem
Robinul mod sekretraslen/dødsrallen
Udfyld mindst 3 af de resterende felter (slide/udprint vises), der i interaktion forårsager den biologiske aldring.
Genetik
Livsstil (KRAM)
Miljø
Påvirkning af celler og organer
Sygdom
Hvad kendetegner polyfarmaci, og hvorfor kan det være et problem hos ældre?
Polyfarmaci = samtidig brug af mere end 5 receptpligtige og/eller ikke receptpligtige lægemidler, udskrivelse af flere medikamenter end klinisk indiceret og/eller et behandlingsregime, som inkluderer mindst et unødvendigt medikament.
Polyfarmaci er forbundet med øget faldrisiko (obs psykoaktive og kardiovaskulære lægemidler)
Risikoen ved polyfarmaci er uønskede interaktioner, bivirkninger og medicineringsproblemer er høj.
Nævn 3 typer af faldforebyggelse
Systematisk kompetenceudvikling af sundhedspersonale i faldudredning og faldforebyggelse.
Faldregistrering, initial faldrisikovurdering og faldudredning (dokumentering og planlægning af tiltag)
Faldforebyggende foranstaltninger i boligen.
Fysisk træning, eventuelt træning af balance.
Gennemgang af medicinliste.
Faldforebyggelse kan skelnes mellem:
Primær faldforebyggelse (hindre at fald opstår fx gennem vejledning og rådgivning om krop og KRAM-faktorer)
Sekundær faldforebyggelse (opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt fx systematisk risikovurdering af alle ældre i kommunen for at opspore risikofaktorer for fald hos ældre med høj faldrisiko)
Tertiær faldforebyggelse (bremse tilbagefald af allerede eksisterende sygdomme og forhindre udvikling og forværring fx træningsprogram (styrke+balance) hos ældre, der er faldet (rehabilitering), ændring af medicin, behandling af underliggende sygdomme bl.a. pacemaker ved rytmeforstyrrelser.)
Nævn nogle sygeplejeinterventioner relateret til smerter
Ældre opfatter smerteindtryk anderledes end yngre. Der kan være nedsat evne til at opfatte smerten eller nedsat evne til at give udtryk for smerten.
Smerteanamnese, vurdering af smertetype
Anvendelse af smerteredskab
Farmakologiske og nonfarmakologiske interventioner
(Sygepleje til patienter/borgere med smerter)
1. Afklar altid med patienten, hvem de nærmeste pårørende er, og om der er børn iblandt
2. Vurder i begyndelsen af sygdomsforløbet, og løbende herefter, hvad de pårørende har af ønsker om inddragelse og behov for støtte
3. Afstem forventningerne til støtte og inddragelse med patienten og de pårørende
4. Sørg løbende for at informere de pårørende om muligheden for støttende tilbud. Afklar med patienten og de pårørende, i hvor høj grad de pårørende (med patientens samtykke) skal informeres om sygdommen, og hvordan den bedst håndteres i hjemmet
5. Informer patienten og den pårørende om deres rettigheder, og om hvor de kan indberette utilsigtede hændelser, klage og søge om erstatning