Enter Category
Enter Category
Enter Category
Enter Category
Enter Category
Enter Category
100
Svar
1.1: Den bevægelige del af columna vertebralis inddeles i:
pars cervicalis: 7 hvirvler
pars thoracalis: 12 hvirvler
pars lumbalis: 5 hvirvler
Kommentar: der spørges ikke direkte om de latinske navne, så man kunne svare med danske betegnelser; halsdel, brystdel og lændedel.
Generelt vedr. navn på en struktur er det en god idé at kunne både det latinske navn og det danske. Ofte, fx muskler, anvendes kun det latinske navn.
100
Svar 1.6
A: radix eller pediculus, på dansk buerod
B: processus spinosus (torntap)
C: processus transversus (tværtap)
100
Svar
2.6: navngiv eller benævn er det samme; derfor er svaret lig. flavum.Bemærk dog at ligamentet er elastisk, gulligt og derfor navnet flavum, der betyder betyder gul.
2.7: atlas eller vertebra cervicalis I vil være korrekt svar; men det vil dog være mere nøjagtigt at svare bageste atlasbue (arcus posterior atlantis) eller tuberculum posterius atlantis.
2.8: Lig. supraspinale og lig. interspinale, som i nakkeregionen bliver til lig. nuchae.
100
Svar
2.15: med angiv skal man nævne de led der findes og kort angive hvilken type led, man kunne også have anvendt adfærdstermen karakterisér.
Imellem hvirvellegemerne findes symphyser (uægte led som også betegnes sekundære synchondroser). Imellem hvirvelbuerne findes ægte led, facetleddene, der mekanisk er glideled. Desuden findes ligamenter mellem corpora, i princippet kan man kalde disse led for syndesmoser.
2.16:Man skal vide hvilke bruskformer der indgår i symphysen og kunne beskrive denne samt kunne beskrive symphysens makroskopiske opbygning.
Makroskopisk beskrivelse: Selve discus intervertebralis består af fibrøs brusk. Strukturelt findes en gelatinøs central masse, nucleus pulposus, som er omgivet af en ydre ring arrangeret i lameller, anulus fibrosus. De kollagene fibre har samme retning indenfor en lamel. Fiberretningen skifter fra lamel til lamel.
På overgangen mod corpora’s knogleflader findes et tyndt lag hyalin brusk.
Mikroskopisk beskrivelse: se Geneser side 307
I skal ikke give en detaljeret lysmikroskopisk beskrivelse, men vide at discus består af fibrøs brusk som er sammenhængende med den hyaline brusk på hvirvellegemernes ledflader. I skal vide at der er vandbindende proteoglykaner i nucleus pulposus og lamellerne i anulus fibrosus er domineret af kollagen. Brusk er karakteriseret af kollagen type II.
100
Svar
2.24: benævn: man skal kunne det latiske navn for øvre nakkeled. Karakterisér viser at man skal skrive hvilke ledtyper der kan karakterisere leddet.
Svaret kan være: Det øvre nakkeled, art. atlanto-occipitalis,, et enkelt, kombineret led, funktionelt et ægled. Der er to adskilte ledhuler som funktionelt er sammenhørende.
De to condyli occipitales på nakkebenet er ledhoveder og de to superiore ledskåle på atlas er ledskåle. Condyli occipitales er konvexe og ledskålene på atlas er konkave. Det forhold, at de to ledhoveder og ledskåle udgør en del af en ellipse - det FB-M kalder en rotationsellipsoide-bør man have med i sin beskrivelse. Navnet på ledskålen på oversiden af atlas, som i FB-M kaldes facies articularis superior eller fovea articularis superior i andre bøger, er ikke nødvendigt at kunne, men udmærket hvis man kan det.
Kommentar: Et ægled med to akser. Bevægelserne omkring en transversal akse er fleksion og ekstension af hovedet, en slags nikkebevægelse. Man kan udføre små vuggebevægelser omkring en sagittal akse. Aksen for fleksion/ekstension vil passerer igennem ligevægtsorganet i pars petrosa; aksen er vandret i et frontalplan; aksen for lateralfleksion går gennem glabella (partiet over næsen mellem øjenbrynene) altså mellem synssansen; aksen ligger vandret i et sagittalplan.
100
Svar
3.1: cristatransversalen bruges til at lokalisere torntappen på L4 og herfra kan man ved palpation kranielt lokalisere torntappen på L1.
200
200
Svar 1.7
D: corpus vertebrae (hvirvellegeme)
E: foramen intervertebrale
Kommentar: mellemrummet mellem corpora er mørkere på grund af den mindre røntgentætte discus, som består af fibrøs brusk.
200
Svar
2.9: ved stående stilling er ligg. flava under en vis spænding, derfor har det betydning for columnas position i stående stilling.
Ved flexion af columna spændes dette elastiske ligament yderligere. Ved ekstension ses mindre spænding i ligg. flava.
200
Svar
2.17: FB-M side 101, afsnit bevægelserne i hvirvelsøjlen.
Generelt kan man sige at ledtappene i halsdelen tillader den største bevægelighed, både fleksion, ekstension, lateralfleksion og rotation.
I brystdelen er bevægelserne begrænsede på grund af ribben og torntappe, ledtappene er nærmest frontalt stillet, så deres placering tillader rotation og lateralfleksion. Der er en vis fleksion og extension. Ekstension er dog meget begrænset af torntappene. Lateralfleksion begrænses af ribben.
I lændedelen er det vigtigt at man bemærker at ledtappene er sagittal stillet, lidt på skrå, og at de nedre ledtappe på den overliggende hvirvel er placeret ned mellem de øvre ledtappe på den underliggende hvirvel. Ved ekstension presses ledtappene sammen og lændedelen låses og herved blokeres rotation og lateralfleksion. Hvis lændedelen flekteres opstår der mere frigang eller slør mellem ledtappene og lændedelen bliver mere bevægelig.
200
Svar
2.25: Det nedre nakkeled, art. atlanto-axialis, er et ægte, enkelt led, kombineret led, funktionelt et drejeled bestående af to laterale glideled og et mediant tapled.
Ud fra de to adfærdstermer navngiv og karakterisér er det angivne et tilstrækkeligt svar.
Beskriv ledfladerne: De laterale glideled udgøres af de inferiore ledfacetter eller ledflader på atlas, som er store og svagt konkave, og de superiore ledfacetter på axis, som er kongruente hermed og svagt konvekse. Det mediane tapled dannes mellem dens axis, som fortil har en oval ledflade, som artikulerer med bagfladen af arcus anterior atlantis, og en mindre posterior ledflade, som artikulerer med ligamentum transversum atlantis. Ledfladen på ligamentet er beklædt med brusk.
Kommentarer: Man kan bruge ordet ledfacet og ledflade synonymt. Det er ikke nødvendigt at kunne de latinske navne på ledfladerne vedrørende nakkeleddene.
200
Svar
3.2
1: torntappen på C2 er stor, så den kan lokaliseres som den første palpable torntap lige under nakkebenet.
2: Torntappen på C7 danner et tydeligt let palpabel fremspring på overgangen mellem hals og brystdel.
3: cristatransversalen, en horisontal linie gennem toppunkterne på hoftebenskammen vil normalt gå gennem torntappen på L4.
300
Svar
1.3: Hvis 5. lumbalhvirvel inkorporeres i os sacrum bruges betegnelsen sacralization af 5. lumbalhvirvel. Hvis 1. sacralhvirvel ses som en selvstændig hvirvel tales om en lumbalization af S1.
300
Svar 1.8
A: corpus vertebrae
B: processus spinosus
300
Svar
2.10: kun ligamentets navn behøves; lig. longitudinale anterius.
2.11: columnas ekstension er begrænset af torntappe og ledtappe, derfor er der ikke behov for flere ligamenter anteriort. Hvis man også i sit svar inddrager, at halscolumna kan ekstenderes mere end columna thoracalt og lumbalt og at denne ekstension reguleres af tonus i de prævertebrale muskler er det fint. Men betragtningerne om de prævertebrale muskler skal ikke med for at svaret accepteres.
300
Svar
2.18: I har måske svaret på spørgsmålet i opgave 2.17.
Ved benævn: her skal man kun svare halsdelen eller pars cervicalis.Det er ledtappenes og ledfladernes placering der er afgørende. Ledtappene set fra siden danner en cylinder med to skrå ledflader. Halsdelens store bevægelighed er en summation af bevægelserne mellen to hvirvler igennem hele halsdelen + bevægeligheden i nakkeleddene. Man kunne have formuleret spørgsmålet: redegør for bevægeligheden i halscolumna. Denne adfærdsterm fordrer, at man beskriver sammenhængen mellem struktur og funktion.
300
Svar
2.26: Lig. transversum atlantis holder dens i sin position og væsentlig for den normale drejeledsfunktion. Det skal hindre dens i at kippe bagover.
Ligg. alaria er også med til at sikre dens’ position og begrænser rotationsbevægelsen i nedre nakkeled.
2.27: Beskriv lægger op til få ord om de fibrøse strukturer.
Igen skal man nævne lig. transversum atlantis, ligg. alaria og membrana tectoria. Hvis man nævner lig. cruciforme atlantis og lig. apicis dentis er det fint, men ikke afgørende. De vertikale strøg ud fra lig. transversum atlantis, der danner lig. criciforme atlantis har ikke den store betydning. Lig. apicis dentis er uden betydning; det er en rest af chorda dorsalis; nucleus pulposus stammer ligeledes fra chorda dorsalis.
Derimod bør man nævne de to membraner mellem atlas og os occipitale, membrana atlanto-occipitalis posterior og membrana atlanto-axialis anterior.
Adfærdstermen beskriv betyder, at man skal have følgende betragtninger med: Lig. transversum atlantis danner ledforbindelse med dens; derfor findes der brusk på ligamentet ud for dens. Ligamentet er hæftet til massa lateralis. Lig. alare strækker sig fra dens til indersiden på condylus occipitalis.
300
Svar
3.3: ved lateralfleksion er der en tvungen rotation til samme side. Processus spinosi vil bevæge sig til den modsatte side af lateralfleksionen. De skrå ledflader på ledtappene er den afgørende faktor for medrotationen.
Kommentar: bemærk at man kan kompenserer for den tvungne rotation i det nedre nakkeled, så ansigtet kan vende ligefrem.
400
Svar
1.4: Udviklingsanomalien, spina bifida, skal kendes og kunne forklares; se Langmans Embryologi.
Spina bifida er manglende sammenvoksning af de parrede anlæg til hvirvelbuerne, især i lændedelen.
Der findes to typer af spina bifida.
Spina bifida occulta er den hyppigste (10%), der er en defekt i hvirvelbuen på LV eller S1 niveau og klinisk er patienten asymptomatisk. Ved den mere alvorlige spina bifida ses manglende sammenvoksning af hvirvelbuen i lumbosacralregionen ofte med en udposning af meninges, meningocele, som kan indeholde nervevæv, myelomeningocele.
Den alvorlige form for spina bifida kan medføre problemer med gang og blærefunktion.
400
Svar
2.1: Man skal vide hvilken bruskform discus er opbygget af og skivens makroskopiske form.
Discus intervertebralis består af fibrøs brusk. Strukturelt findes en gelatinøs central masse, nucleus pulposus, som er omgivet af en ydre ring arrangeret i lameller, anulus fibrosus. De kollagene fibre har samme retning indenfor en lamel. Fiberretningen skifter fra lamel til lamel. Opbygningen kan sammenlignes med et garnnøgle, her findes lag med forskellige retning af garntrådene. Indenfor et lag har garntrådene den samme retning.
På overgangen mod corpora’s knogleflader findes et tyndt lag hyalin brusk.
2.2: Geneser side 219
Proteoglykaners evne til at binde vand
2.3: Geneser side 281
Nedsat produktion af proteoglykan, vandindholdet nedsættes i matrix.
400
Svar
2.12: medianplanet eller midtsagittalplanet. Hvis man svarer et sagittalplan vil dette svar også være korrekt.
2.13: Den kranielle tilhæftning er crista occipitalis externa. Ligamentet når helt ud til nakkefremspringet (protuberantia occipitalis externa). Hvis man ikke kan huske navnet på crista eller protuberantia kan man nævne os occipitale. Den caudale tilhæftning er torntappen på C7 (vertebra prominens). Hvis man svarer at ligamentet strækker sig fra nakkefremspringet til C7 vil det være korrekt svar, men formen (trekantet med en fri palpabel kant) bør man kunne.
Kommentar: man bør vide at lig. nuchae strækker sig helt ind til torntappene på C2 til C7 samt tuberculum posterius på atlas.
400
Svar
2.19: Der er egentlig ikke noget nyt i spørgsmålet. Ved karakterisér skal man kort lige kunne skrive hvad det er for uægte led og ægte led der findes mellem 4. og 5. lumbalhvirvel. Symphysen mellem corpora skal nævnes. De to facetled mellem hvirvelbuerne skal med og karakteriséres som ægte led, kombinerede led og glideled.
Der findes også syndesmoser, som er de fibrøse ligamenter der forbinder 4. og 5. lændehvirvel, samt det elastiske ligament, lig. flavum. De fibrøse ligamenter er lig. longitudinale anterius og posterius, lig. interspinale og lig. supraspinale. Ligamenterne mellem tværtappene, ligg. Intertransversaria, kan også nævnes.
2.20: Dette spørgsmål har I svaret på ved spørgsmål 2.1 og 2.16. Adfærdstermen beskriv fordrer kun at man beskriver strukturen. Redegør for er lidt mere omfattende end beskriv, idet man skal vurdere de funktionelle aspekter.
Man skal i sin besvarelse ind på at anulus fibrosus er opbygget af lameller hvor de kollagene fibre har samme retning i en lamel men skifter retning fra lamel til lamel.
Anulus’ funktion er at holde den bløde vandbindende kerne, nucleus pulposus, på plads. Væsketrykket i nucleus pulposus der holdes på plads af anulus bevirker, at discus ikke kan komprimeres. Der dannes et tryk inde i discus som prøver at presse hvirvellegemerne fra hinanden. Man skal også vide, at anulus og nucleus er avaskulær samt at anulus er er forsynet med nerver i periferien. Discus ernæres ved diffusion. Disci og corpora gør columna til en flexibel stav styret af facetleddene.se FB-M side 96 og 97.
2.21: FB-M side 100 og 264. Lig. Iliolumbale, der især spænder sig mellem tværtappen på L5. og hotfebenskammen, er med til at forhindre 5. lumbalhvirvel i at glide fremad og nedad.
Kommentar: endefladen på os sacrum danner en vinkel på 35º med horisontalplanet. 5. lumbalhvirvel har derfor en tendens til at glide fremad og nedad.
2.22: Discus -corpus -pediculus (radix) – facetled + lig. flavum.
400
Svar
2.28: Øvre nakkeled: nikkebevægelse omkring en frontalt stillet vandret akse som også går gennem ligevægtsorganerne inde i kraniet og en vuggebevægelse omkring sagittal akse gennem glabella, partiet mellem de to øjne.
Nedre nakkeled: drejebevægelse gennem vertikal akse gennem dens axis.
Samlet har nakkeleddene 3 på hinanden vinkeltret stående akser og betegnes samlet som som et kugleled.
400
Svar
4.1: Valsalvas manøvre - man tager en dyb indånding, lukker stemmeridsen og spænder bugmusklerne. Luften kan ikke kan komme ud af lungerne på grund af lukket stemmeridse. Det øgede tryk i bughulen vil forplante sig i alle retninger, også bagud på den S-formede columna. Det afslappede mellemgulv presses op mod de luftfyldte lunger. Det bagudrettede tryk er med til at stabilisere columna.
Kommentar: bemærk at man ved løft af tunge ting netop stabiliserer columna ved at øge trykket i bughulen.
4.2: fascia thoracolumbalis hæfter på torntappene og anteriort udspringer to af bugmusklerne fra fascien. Herved bliver fascia thoracolumbalis, både det overfladiske og dybe blad, en del af korsettet, så et øget tryk i bughulen vil også via fasciens tilhæftning til torntappene og tværtappene stabilisere columna.
500
Svar 1.5
A: dens axis
B: facetled, hvis der svares ledtappe er svaret også korrekt
C: processus transversus (tværtap)
D: tuberculum posterius atlantis, hvis man svarer arcus posterior atlantis eller bageste atlasbue vil det også være korrekt svar.
E: processus spinosus på axis (torntappen på taphvirvlen)
500
Svar
2.4: Med adfærdstermen benævn skal man kun nævne de to longitudinelle ligamenter langs corpora; lig. longitudinale anterius og lig. longitudinale posterius. Deres udstrækning og tilhæftning til hvirvelsøjlen kan være nyttig at kende; fx
Lig. longitudinale anterius: Strækker sig fra atlas, hvor det starter smalt, til forfladen af os sacrum, hvor det insererer bredt i periost. Det er hæftet til hvirvellegemerne og disci.
Lig. longitudinale posterius: Strækker sig fra nakkebenet til os sacrum på bagsiden af hvirvellegemerne. Ligamentet er bredest kranielt. Det er hæftet til disci og hvirvellegemernes ambitus, således at der er plads til vv. basivertebrales mellem corporas bagflade og ligamentet..
2.5: under flexion spændes lig. longitudinale posterius; under ekstension er det lig. longitudinale anterius der spændes.
500
Svar
2.14
A: lig. longitudinale anterius
B: anulus fibrosus. Discus som svar accepteres.
C: lig. flavum
D: lig. interspinale
500
Svar
2.23
A: lig. transversum atlantis
B: lig. alare
500
Svar
2.29: Man skal bemærke at ledskåle og ledflader på atlas sidder på den kraftige massa lateralis. Bemærk også, at ledfladerne på oversiden af axis er store og skråt placeret; knogledelen på axis som bærer ledfladerne er kraftig og tæt på corpus, som overfører belastningen til discus.De to facetled mellem atlas og axis er skråt stillet og derfor velegnet til at overføre hovedets vægt.
500
Svar
5.1: hvis man kan korrigere scoliosen som nævnt her ved at korrigere for den ulige benlængde er den funktionel.
600
Svar
5.1: svaret skal indeholde navn på de let palperbare knoglestrukturer man anvender i praksis, nemlig proximalt spina iliaca anterior superior og distalt malleolus medialis
Kommentar: knoglepunkterne kommer vi ind på under benet. Desuden vil I skulle palpere disse knoglepunkter på professionssporet.
5.2: svaret skal være funktionel scoliose, fordi man kan korrigere scoliosen.
600
Svar
5.3: svaret skal indeholde følgende to elementer: en strukturel scoliose lader sig ikke korrigere og ved en strukturel scoliose ses ofte rotation af corpora.
5.4: svaret skal indeholde at ulige lange ben er en væsentlig årsag - en forklaring på hvorfor scoliosen opstår forlanges ikke med adfærdstermen angiv.
Kommentar: man skal vide hvad en scoliose er, men de kliniske ting forlanges ikke og der vil ikke komme spørgsmål i dette. Men at en scoliose er en sidekrumning af hvirvelsøjlen i frontalplanet bør man kunne.
600
Svar
5.5: spondylolisthese er en tilstand med fremadglidning af en hvirvel i forhold til den underliggende.
5.6: hyppigst ses det mellem L5 og os sacrum. Ofte uden væsentlige symptomer, kun lette lændesmerter. Hvis spondylolisthesen er udtalt kan der forekomme radierende smerter. I alvorlige tilfælde påvirkes nerverne så voldsomt, at der kommer radiculære udfald, altså på grund af tryk på nerverødder.
Kommentar: der kommer ikke spørgsmål i dette.
600
Svar
5.7: Kraftig krumning (kyphosering) af columna vertebralis; kileformede corpora. Kaldes populært landmandsryg.
5.8: Ofte ses den mellem 12 - 17 års alderen, under den øgede vækst i puberteten.
5.9: Kyphosering lumbalt og i den thoracolumbale overgang giver de fleste symptomer.
Kommentarer: der kommer ikke spørgsmål i dette - ikke pensum - kun taget med som orientering. Hvad en Scheuermann er kan være nyttigt at vide.
600
Svar
MCQ 1: d
600
Svar
MCQ 2: a ( der kan vokse kollagene fibre ind i nucleus, men matrix reduceres med alderen, så der vil ikke komme fibrøs brusk i nucleus.
700
Svar
MCQ 3: a ( lig apicis dentis ) går fra dens til forkanten af foramen magnum.
700
Svar
MCQ 4: c (kun ledfladerne i sternoclaviculær- og acromioclaviculærleddet samt kæbeleddet har fibrøs brusk på ledfladerne).