Hvad hedder de 2 sider i en resultatopgørelse? - udover debet og kredit.
Omkostninger og indtægter.
Hvad hedder de 2 sider i en balance? - udover debet og kredit.
Aktiver og passiver.
Hvilke 2 typer af omkostninger findes der?
Variable omkostninger og kapacitetsomkostninger.
Hvad er formlen for at finde en overskudsgrad?
Resultat før renter divideret med nettoomsætning og gange med 100.
Hvilke virksomhedstyper findes der?
Produktionsvirksomhed:
En produktionsvirksomhed fremstiller selv de varer, den sælger.
Handelsvirksomhed:
En handelsvirksomhed (engrosvirksomhed og detailvirksomhed) indkøber færdigvarer, som den videresælger til sine kunder uden at ændre varerne.
Servicevirksomhed:
En servicevirksomhed sælger serviceydelser, dvs. at der ikke er tale om et håndgribeligt produkt.
Hvilke 2 typer af indtægter findes der?
Nettoomsætning/varesalg og renteindtægter.
Hvad betyder aktiver og passiver?
Værdier og gæld.
Hvordan finder vi dækningsbidraget?
Dækningsbidrag = Nettoomsætning - variable omkostninger.
Et dækningsbidrag skal dække virksomhedens faste omkostninger (kapacitetsomkostninger) og skal skabe et overskud til ejerne.
Årets tal gange 100 divideret med basisårets tal.
Hvilke selskabsformer findes der?
Enkeltmandsvirksomhed:
En enkeltmandsvirksomhed ejes af én enkelt person. I en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren personligt for virksomhedens gæld.
Interessentskab:
I et interessentskab (I/S) hæfter ejerne personligt og solidarisk for virksomhedens gæld. Der skal være mindst to ejere, og der er intet kapitalkrav.
Anpartsselskab:
I et anpartsselskab (ApS) hæfter anpartshaverne begrænset for virksomhedens gæld. Minimumskapitalen er på 40.000 kr.
Aktieselskab:
I et aktieselskab (A/S) hæfter anpartshaverne begrænset for virksomhedens gæld. Minimumskapitalen er på 400.000 kr.
Hvad viser et bruttoavancebudget?
Et bruttoavancebudget viser virksomhedens forventede nettoomsætning, vareforbrug, bruttoavance og bruttoavanceprocent for en fremtidig periode. Benævnes også et salgsbudget.
Hvad indgår i virksomhedens likviditet?
Hvordan finder vi de samlede omkostninger pr. enhed?
Samlede omkostninger i alt divideret med afsætningen.
Hvad betyder virksomhedens indtjeningsevne?
Ved indtjeningsevne forstås virksomhedens evne til at indtjene et overskud.
Hvad er definitionen på fremmedkapital?
Fremmedkapital er den kapital, der er stillet til virksomhedens rådighed af andre end ejerne. Fremmedkapital kaldes også gældsforpligtelser.
Hvad er en budgetkontrol?
En budgetkontrol er en sammenligning af en periodes regnskab med budgettet for den samme periode.
Hvad er forskellen på kortfristet og langfristet gæld? Kom også med mindst 1 eksempel på aktiver man finansierer med begge gældstyper.
Over eller under 1 år. Kortfristet gæld kan være et varelager, man skal have finansieret. Langfristet gæld kan være køb af maskiner, inventar eller biler.
Hvad er scrapværdi?
Anlægsaktivets salgsværdi efter endt brug.
Hvordan forbedrer man en virksomheds indtjeningsevne?
Populært sagt ved at forøge virksomhedens indtægter eller ved at formindske virksomhedens omkostninger.
Hvilke begreber er der når vi taler en virksomheds kassekredit?
Kassekreditten er et eksempel på en kortfristet gæld. Kassekredit maksimum - kassekredit gæld = Kassekredit disponibel
Ifølge kontoplanen er der 5 andre eksterne omkostninger. Nævn mindst 3 af dem.
Salgsfremmende omkostninger, lokaleomkostninger, kassedifferencer, bilers driftsomkostninger og øvrige omkostninger.
Et lille momseksempel. I køber en vand på flaske hjem. Kostprisen ex. moms er 4 kr. I sælger varen videre til kunderne til 15 kr. inkl. moms. Hvad skal der betales i momsafregning?
Købsmoms er 1 kr. (4*0,25).
Salgsmoms er 3 kr. (15*0,20).
Momsafregning er 2 kr. (3-1).
Forklar forskellen på proportionale, degressive og progressive omkostninger.
Proportionale variable omkostninger:
Når de variable omkostninger forløber proportionalt, ændrer de sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen. De variable enhedsomkostninger er konstante ved øget aktivitet.
Degressive variable omkostninger:
Når de variable omkostninger forløber degressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen.
De variable enhedsomkostninger er faldende ved øget aktivitet.
Progressive variable omkostninger:
Når de variable omkostninger forløber progressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mere end afsætningen. De variable enhedsomkostninger er stigende ved øget aktivitet.
Hvad viser virksomhedens bruttoavanceprocent?
Bruttoavanceprocenten viser, hvor stor en del af virksomhedens nettoomsætning, der er tilbage, når vareforbruget er dækket. Nøgletallet beskriver med andre ord forholdet mellem nettoomsætningen og vareforbruget.
Hvad er selskabsskatten i Danmark?
Selskabsskatten er 22%