Blive skivet
Blive sat af en gruppe
udvendig kabelføring
Et udtryk for, at en rytter er så trimmet og tynd, at blodårene tydeligt kan ses på arme og ben.
Carboloading
Den uforholdsmæssigt store mængde pasta du bilder dig selv ind, du skal spise, før du skal ud at træne eller køre et motionsløb. Du fylder kroppen op med kulhydrat, så depoterne er fyldte, når du sætter dig på cyklen
At munke
Hvis en rytter munker, betyder det, at han vugger op og ned med hovedet og overkroppen, og at han træder et kæmpe gear, når han cykler.
En ordentlig dinger
Hvis en rytter har kørt en ordentlig dinger, betyder det typisk, at han har cyklet i omegnen af fem timer eller 150 kilometer. Det kan også betyde, at man tager en lang og hård føring i et højt tempo – en rigtig dinger-føring.
Sidde på smækken
Når du sidder så tæt på rytteren eller bilen foran, at dit fordæk nærmest snitter, sidder du lige på smækken.
Forhjulslir
Når du kører med en makker, og du konstant presser farten ved at holde dit forhjul et par centimeter foran din makkers. Det er dårlig stil. Mange elsker at forhjulslire, men det er ikke sjovt at blive forhjulsliret af andre.
Souplesse
En rytter med souplesse kan få selv de højeste watt-tal og det tungeste gear til at se let, glidende og ubesværet ud. Det er lirens at have souplesse, men de færreste evner det.
Få en vinge
Når du bliver sat på plads i positionskampen i feltet eller bliver svajet af en anden rytter.
Ud på møtrikken
Møtrikken er betegnelsen for det mindste tandhjul på kassetten, som er dit hårdeste gear. Du skifter ud på møtrikken, når det skal gå stærkt.