Find finanspolitikken
Staten hæver indkomstskatten og bruger samtidig færre penge på offentlige projekter.
Stram / kontraktiv finanspolitik.
Staten trækker penge ud af økonomien ved at hæve skatten og sænke udgifterne.
Arbejdsløsheden stiger, virksomheder sælger mindre, og BNP falder. Hvilken finanspolitik bør staten typisk bruge?
Lempelig / ekspansiv finanspolitik.
Forklaring:
Staten bør sætte gang i økonomien gennem højere offentlige udgifter eller lavere skatter.
Lavkonjunktur betyder, at flere borgere kommer på kontanthjælp. Hvordan påvirker det kommunerne?
Kommunerne får højere udgifter til overførsler og beskæftigelsesindsatser.
Kobling:
Budgetgarantien kan kompensere kommunerne for nogle konjunkturafhængige udgifter.
Priserne stiger hurtigt, og folk har mange penge mellem hænderne. Hvilken finanspolitik bør staten typisk bruge?
Stram finanspolitik.
Forklaring:
Staten skal dæmpe efterspørgslen for at reducere inflationen.
Der er højkonjunktur, men staten sænker skatterne for at gøre borgerne rigere.
Spørgsmål:
Hvilken finanspolitik er det, og hvorfor kan det være en fælde?
Det er lempelig finanspolitik.
Det kan være en fælde, fordi lempelig politik i højkonjunktur kan skabe overophedning og inflation.
Staten beslutter at bygge nye broer, renovere skoler og fremrykke offentlige investeringer.
Lempelig / ekspansiv finanspolitik. - Staten bruger flere penge for at skabe aktivitet, jobs og efterspørgsel.
Økonomien har lav vækst, lav inflation og stigende ledighed. Bør staten føre stram eller lempelig finanspolitik?
Lempelig finanspolitik.
Forklaring:
Der er ikke stort inflationspres, så staten kan forsøge at skabe mere aktivitet.
Staten vælger at fremrykke anlægsprojekter for at skabe jobs.
Hvordan kan det påvirke kommunerne?
Kommunerne kan få mulighed for at sætte gang i flere bygge- og anlægsprojekter, fx skoler, veje eller plejehjem.
Finanspolitik:
Lempelig finanspolitik.
Lønningerne stiger kraftigt, fordi virksomhederne mangler arbejdskraft.
Hvilken konjunktur tyder det på?
Hvilken finanspolitik passer typisk?
Højkonjunktur.
Stram finanspolitik.
Case:
Der er lavkonjunktur, men staten skærer i de offentlige udgifter for at spare.
Hvilken finanspolitik er det, og hvad kan problemet være?
Det er stram finanspolitik.
Problemet er, at det kan forværre lavkonjunkturen, fordi efterspørgslen falder yderligere.
Regeringen skærer i SU, dagpenge og offentlige tilskud for at mindske presset på statens budget.
Stram / kontraktiv finanspolitik. - Når staten reducerer offentlige udgifter, dæmper det samlet efterspørgsel.
Danmark er i lavkonjunktur. Forbruget falder, og flere mister jobbet. Nævn to konkrete ting staten kan gøre.
Staten kan:
Finanspolitik:
Lempelig finanspolitik.
Staten strammer servicerammen, så kommunerne ikke må øge serviceudgifterne ret meget. Hvilken effekt har det på kommunernes økonomi?
Kommunerne får mindre råderum og kan blive nødt til at effektivisere eller lave kompenserende besparelser.
Finanspolitisk retning:
Det virker stramt, fordi det begrænser offentlige udgifter.
Økonomien er overophedet. Virksomhederne har svært ved at finde ansatte, og priserne stiger.
Hvad betyder overophedning, og hvad bør staten gøre?
Overophedning betyder, at økonomien kører for stærkt. Efterspørgslen er højere end økonomiens kapacitet.
Staten bør typisk føre stram finanspolitik.
Staten øger udgifterne for at skabe jobs, men inflationen er allerede høj.
Spørgsmål:
Hvorfor er det en svær situation?
Fordi lempelig finanspolitik kan skabe jobs, men også øge inflationen. Staten skal derfor afveje beskæftigelse mod prisstabilitet.
Staten sænker skatterne og øger samtidig udgifterne til velfærd og anlæg.
Meget lempelig / ekspansiv finanspolitik. - Begge redskaber øger aktiviteten: borgerne får flere penge, og staten bruger flere penge.
Økonomien er i højkonjunktur. Arbejdsløsheden er meget lav, og inflationen stiger. Hvad bør staten typisk gøre? og hvordan skal de gøre det, kom med to eksempler
Føre stram finanspolitik.
Eksempler:
Hæve skatter, sænke offentlige udgifter eller udskyde offentlige investeringer.
Kommunen oplever stigende udgifter til ældreområdet, men servicerammen må ikke overskrides.
Hvad skal kommunen typisk gøre? Kommunen skal finde kompenserende besparelser eller effektiviseringer på andre områder.
Forklaring:
Kommunen kan ikke bare øge udgifterne frit, fordi den er bundet af økonomiaftalen og servicerammen.
Der er høj vækst, lav arbejdsløshed og stigende inflation.
Hvorfor er skattelettelser en dårlig idé her?
Fordi skattelettelser giver borgerne flere penge og øger efterspørgslen. Det kan gøre inflationen endnu højere.
Finanspolitik:
Skattelettelser er lempelig finanspolitik, og det passer dårligt i en overophedet økonomi.
Case:
Regeringen opdager en lavkonjunktur og beslutter at bygge nye hospitaler, men byggeriet starter først tre år senere.
Spørgsmål:
Hvad er problemet?
Det er et timingproblem.
Finanspolitikken kan ramme for sent. Hvis økonomien er i højkonjunktur tre år senere, kan de ekstra udgifter skabe overophedning i stedet for at hjælpe.
Økonomien er i lavkonjunktur, men inflationen er stadig høj. Staten vælger alligevel at investere massivt i offentlige byggerier. HVad er risikoen ved den finaspolitik man skal bruge?
Der bruges lempelig finanspolitik.
Risikoen er, at inflationen kan stige yderligere, fordi staten øger efterspørgslen i en økonomi, hvor priserne allerede er pressede.
Der er både høj arbejdsløshed og høj inflation. Hvad er problemet, og hvorfor er det svært at vælge finanspolitik?
et kaldes ofte stagflation.
Det er svært, fordi:
Bedste svar:
Staten skal være forsigtig og målrette indsatserne, fx hjælpe udsatte grupper uden at overophede hele økonomien.
Staten vil føre lempelig finanspolitik i en lavkonjunktur, men kommunerne er bundet af budgetloven og servicerammen. Hvorfor kan der opstå et spændingsfelt?
Fordi staten gerne vil skabe aktivitet, men kommunerne samtidig ikke frit kan øge deres serviceudgifter. Derfor skal lempelig finanspolitik ofte ske gennem statslige prioriteringer, økonomiaftalen, anlægsrammer eller særlige puljer.
Arbejdsløsheden er lav, inflationen er høj, og staten overvejer at øge offentlige lønninger markant.
Spørgsmål:
Hvorfor kan det være problematisk?
Det kan øge efterspørgslen og lønpresset yderligere. Offentligt ansatte får flere penge, og private arbejdsgivere kan blive presset til også at hæve lønningerne.
Finanspolitisk vurdering:
Det virker lempeligt og kan være uhensigtsmæssigt i højkonjunktur.
Økonomien har høj inflation, men arbejdsløsheden stiger også. Regeringen vælger både at give målrettet hjælp til de fattigste og samtidig spare bredt på andre områder.
Spørgsmål:
Hvilken finanspolitik er det?
Det er en blandet finanspolitik.
Den målrettede hjælp er lempelig, men de brede besparelser er stramme.
Bedste vurdering:
Staten forsøger at hjælpe dem, der er hårdest ramt, uden at øge den samlede efterspørgsel for meget.