Hvilket personligt pronomen betyder både "I" og "De"?
vous
100
Hvad hedder "katten est på bordet"
(bordet = la table, katten = le chat)
Le chat est sur la table.
100
Hvad hedder en/et foran hhv. et hunkøns navneord og et handkøns navneord?
HANKØN: un vélo/homme/chien/chat/cheval/jour
HUNKØN: une femme/maison/robe/fleur/banane/chaussure
100
Hvad kendetegner 1. bøjnings verber i navneform (infinitive) - at ..............
De ender altid på "-er" i navneform.
200
Jeg har to søstre og 3 brødre
J'ai deux soeurs et trois frères
200
Hvilke ord betyder den/det, når det henviser til et hankønsord eller et hunkønsord og står som grundled.
Hunkøn f.eks. "huset - det er stort"
Hankøn f.eks. "tasken - den er grøn"
la maison - elle est grande (SVARET: elle = den/det)
le sac - il est vert (SVARET: il = den/det)
200
Oversæt: Skoen er under stolen.
sko= la chaussure
stol = la chaise
La chaussure est sous la table.
200
Hvad hedder den bestemte artikel foran hhv. hankøns og hunkøns ord.
Hankøn: le bouger/le journaliste/le journal
Hunkon: la fille / la chaussure / la tasse / la bière
200
Hvad vil det sige, at et verbum er regelmæssigt?
At de verber som følger den bøjning, alle har samme endelser i de forskelige personer/tal/tid.
Je parl-e
tu parl-es
il parl-e
nous parl-ons
Vous parl-ez
ils parl-ent
300
Bøj verbet ETRE nutid
jeg er
du er
han, hun, den/det er
vi er
I / De er
de er (flertal)
je suis
tu es
il, elle, on est
nous sommes
vous êtes
ils, elles sont
300
Hvilket personlig pronomen ville du bruge for er statte grundleddet
Christine et moi
nous = vi
300
På fransk består en nægtelse af to dele modsat dansk. Hvad betyder de følgende nægtelser
ne ... pas / ne ...... jamais / ne ...... personne / ne ..... que / ne ........ rien / ne ....... plus
ALDRIG / IKKE / INGEN / IKKE LÆNGERE / KUN / INTET
ne ..... pas = ikke
ne ..... jamais= aldrig
ne ...... personne = ingen
ne ..... que = kun
ne ....... rien = intet
ne ...... plus = ikke længere
400
Hvad hedder følgende udtryk (bøj verbet korrekt)
Christine et Pierre laver mad
(laver mad = faire la cuisine (i navneform)
Christine et Pierre font la cuisine
(fordi C. + P. kan erstattes med de (flertal)
= ils font (af verbet FAIRE)