500
De fleste franske verber er regelmæssige efter 1. bøjning og får følgende endelser i NUTID - f.eks. PARLER (-ER fjernes fra stammen) - sig "jeg taler meget fransk", "han taler godt engelsk (anglais)", "jeg taler lidt (un peu) tysk (allemand)
je parl-e
tu parl-es
il, elle, on parl-e
nous parl-ons
vous parl-ez
ils, elles parl-ent
"Jeg taler meget fransk" = JE PARLE BEAUCOUP FRANÇAIS
"Han taler godt engelsk (anglais)= IL PARLE BIEN ANGLAIS
"Jeg taler lidt (un peu) tysk (allemand)= JE PARLE UN PEU ALLEMAND