Hvad var årsagen til 2. Verdenskrig?
En vigtig årsag var, at Versaillestraktaten gjorde Tyskland utilfreds. Samtidig førte Adolf Hitler en aggressiv politik og invaderede Polen den 1. september 1939, hvilket udløste krigen.
Hvad er demokrati?
Demokrati er en styreform, hvor borgerne har ret til at stemme og være med til at bestemme, hvem der skal lede landet. I Danmark vælger borgerne medlemmer til Folketinget.
Hvad er et udsagnsord (verbum)?
Et udsagnsord er et ord, der fortæller, hvad nogen gør, eller hvad der sker. Eksempler er løber, spiser og skriver.
Hvad er fotosyntese?
Fotosyntese er den proces, hvor planter bruger sollys, vand og kuldioxid til at lave sukker (glukose) og ilt.
Hvordan siger man "godmorgen" på tysk?
Guten Morgen.
Hvad skete der, da Berlinmurens fald fandt sted?
erlinmuren faldt den 9. november 1989. Det blev et symbol på afslutningen af den kolde krig og gjorde det muligt for mennesker i Øst- og Vesttyskland at rejse frit mellem de to dele af landet.
Hvad er forskellen på skat og afgifter?
Skat er penge, som borgerne betaler til staten og kommunen for at finansiere blandt andet skoler, hospitaler og veje. Afgifter er ekstra betaling på bestemte varer, for eksempel benzin, cigaretter og sodavand.
Hvad er forskellen på en hovedperson og en biperson?
Hovedpersonen er den vigtigste person i en historie. Bipersoner er de personer, som hjælper med at udvikle handlingen eller hovedpersonen.
Hvad er forskellen på en syre og en base?
En syre har en lav pH-værdi (under 7), mens en base har en høj pH-værdi (over 7). En neutral opløsning har en pH-værdi på 7.
Hvordan bøjer man udsagnsordet sein (at være) i nutid?
Hvad var den kolde krig?
Den kolde krig var en konflikt mellem USA og Sovjetunionen fra omkring 1947 til 1991. De kæmpede ikke direkte mod hinanden, men konkurrerede om magt, våben og indflydelse
Hvad er ytringsfrihed?
Ytringsfrihed betyder, at mennesker frit må sige og skrive deres mening, så længe de overholder loven og ikke for eksempel truer eller opfordrer til vold.
Hvad er en metafor?
En metafor er et billedligt udtryk, hvor man beskriver noget ved at sammenligne det med noget andet uden at bruge ordene som eller ligesom. Eksempel: "Han er en løve" betyder, at han er modig.
Hvad er forskellen på en fysisk og en kemisk forandring?
Ved en fysisk forandring ændrer et stof kun form eller tilstand, for eksempel når is smelter til vand. Ved en kemisk forandring dannes der nye stoffer, for eksempel når træ brænder.
Hvad er forskellen på der, die og das?
Der bruges til hankøn, die til hunkøn og das til intetkøn. De er de bestemte kendeord på tysk.
Hvad var Den Franske Revolution?
Den Franske Revolution begyndte i 1789, fordi mange var utilfredse med kongens magt og de store sociale forskelle. Revolutionen førte til større fokus på frihed, lighed og demokrati.
Hvad er en velfærdsstat?
En velfærdsstat er et samfund, hvor staten hjælper borgerne med blandt andet gratis uddannelse, sundhedsvæsen og økonomisk støtte, hvis de bliver syge eller arbejdsløse.
Hvad er forskellen på en berettende og en argumenterende tekst?
En berettende tekst fortæller en historie med personer og handling. En argumenterende tekst prøver at overbevise læseren om en mening ved hjælp af argumenter og eksempler.
Hvad er drivhuseffekten, og hvorfor er den vigtig?
Drivhuseffekten er, når gasser i atmosfæren holder på en del af Solens varme. Den naturlige drivhuseffekt gør Jorden varm nok til liv, men en forstærket drivhuseffekt på grund af flere drivhusgasser kan føre til globale klimaforandringer.
Hvad er forskellen på haben og sein som hjælpeverber?
Haben bruges med de fleste udsagnsord i førnutid, mens sein bruges med udsagnsord, der viser bevægelse eller en ændring af tilstand, for eksempel gehen, fahren og kommen.
Hvad var Reformationen?
Reformationen begyndte i 1517, da Martin Luther kritiserede den katolske kirke. Det førte til, at mange lande fik protestantiske kirker i stedet for den katolske
Hvad er forskellen på den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt?
Den lovgivende magt er Folketinget, som vedtager lovene. Den udøvende magt er Regeringen, som sørger for, at lovene bliver gennemført. Den dømmende magt er Domstolene, som afgør, om lovene bliver overholdt.
Hvad betyder det at analysere en novelle?
At analysere en novelle betyder, at man undersøger, hvordan teksten er opbygget. Man ser blandt andet på tema, budskab, personer, miljø, konflikt, fortæller og sproglige virkemidler for at forstå novellens mening og formål.
Hvorfor er celler vigtige for levende organismer?
Celler er kroppens mindste levende enheder og bygger alle levende organismer op. De udfører livsvigtige funktioner som at optage næring, producere energi, vokse og dele sig. Hos flercellede organismer arbejder forskellige typer celler sammen i væv og organer, så kroppen kan fungere.
Sæt denne sætning i datid (Perfekt): „Ich spiele Fußball.“
„Ich habe Fußball gespielt.“