Aggressiv adfærd og ondskab

Fordomme, diskrimination og ekstremisme

100

Hvad er fordomme og diskrimination?

Fordomme: 

• Består ofte af en stereotyp forestilling, som er koblet med et følelsesaspekt altså man føler bestemte ting, når man tænker på eller er i nærheden af folk, som man har en fordom om
• Eksempel på negativ: ’Folk, som har skizofreni, er farlige for deres omgivelser’.

Diskrimination

• består i, at man behandler de folk, som man har en fordom om, på en enten bedre eller dårligere måde end folk fra andre grupper

200

Hvorfor opstår fordomme? (3 årsager)

• 1) Ifølge en evolutionspsykologisk forklaring tjener det vores overlevelse at have fordomme
• Hvorfor? fordi de bidrager til at vi bliver bange for og derfor holder afstand til folk der potentielt kan være farlige for os.
• 2) Vores fordomme kan vi også have fået gennem forældre, pædagoger, lærere og andre som har være autoritetspersoner gennem vores liv
• 3) grundet fremstilling af bestemte grupper i medierne gennem diskurser. Hvis en diskurs italesætter personer fra en social gruppe som voldelige, så vil det hos de fleste aktivere frygt og medføre en afstandtagen til disse personer i gadebilledet.

300

Hvad er strukturel diskrimination? 

• Diskrimination kan også forestå i institutionelle rammer (såsom skoler)
• Hvor der kan være rammer, der uden det er bevidst, medfører at det er sværere for visse befolkningsgrupper at klare sig godt.

400

Forklar Allport´s kontakteori 

• Ifølge teorien kan et individs fordomme om en bestemt gruppe i samfundet reduceres, hvis dette individ bringes i kontakt med personer fra gruppen som fordommen omhandler.

500

forklar ekstremisme 

• Ekstremisme betegner grupper eller personer, der begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfreds med.

Radikalisering og gruppedynamikker

100

Hvad er radikalisering?

• Nogle individer bevæger sig imidlertid ind på en vej i livet, hvor de gradvist bevæger sig i en mere og mere ekstremistisk retning. Denne proces kaldes radikalisering

200

Nævn risikofaktorer for radikalisering 

• 1) Hvis ens liv er præget af usikkerhed eller manglende kontrol (fx økonomisk usikkerhed)
• 2) opvækst i ustabile familieforhold kan skabe vedvarende usikkerhedsoplevelse
• 3) kan også skyldes at en person er blevet ydmyget eller har manglet anerkendelse af fx regeringen, autoriteter eller samfundsinstitutioner  kan true identitetsfølelse eller hvis man oplever at blive ydmyget kan det skabe ønske om hævn over autoriteterne

300

Hvilke faktorer i ekstremistiske miljøer kan intensivere radikaliseringen?

• 1) Fordi radikaliseringen muligvis tager afsæt i en usikkerhedsfølelse hos individet, kan selve det at blive en del af en gruppe af ligesindede styrke individets engagement i en ekstremistisk sag.
• 2) Som social identitetsteori (Tajfel og Turner) forklarer det bliver et individs selvværdsfølelse påvirket positivt, når vedkommende bliver medlem af en (populær) gruppe.  Denne positive effekt kan skabe en stærkere dedikation til gruppens sag.  Gruppepolariseringsprocesser kan også forstærke de holdninger, ønsker og planer der er til stede i det ekstremistiske miljø som personen er en del af.

400

Hvilken betydning kan hierarkier i en gruppe have for individets handlinger?

• Inden for de fleste grupper er der hierarkier, dvs. alle medlemmer har ikke den samme status.
• En højere status i gruppen er lig med en højere grad af anerkendelse og dermed stærkere selvværdsfølelse hos individet med den høje status.
• Gruppemedlemmer vil derfor have en tendens til at udføre handlinger, som giver dem mere status og prestige i resten af gruppens øjne.

500

forklar omdømmeopbyggelsesteorien

• forklarer, at individer bruger meget energi på at opbygge det image, som de har i en gruppe, og at de vil gå langt for at vedligeholde dette image.
• Udførelsen af statusopbyggende handlinger indeholder også et element af spænding.
• Mange dristige og farlige handlinger (f.eks. angreb på udgruppen) giver status i gruppen, men når et gruppemedlem udfører en sådan handling, forårsager det også dopaminudskillelser i hjernen (et kick), som motiverer personen til at gentage handlingen.
• Personen kan derfor i arbejdet for den ekstremistiske sag opleve en følelsesintensitet, som vedkommende ikke oplever i andre områder af livet.

Gruppepsykologi og ekstremistiske grupper og empati

100

Hvor udspringer ekstremistiske grupper fra? 

• Udspringer ofte af minoritetsgrupper som har oplevet at blive diskrimineret og nedværdiget.

200

Forklar moralsk frakobling (Albert Bandura)

• I de ekstremistiske miljøer foregår der det som Bandura kalder moralsk frakobling dvs. en kognitiv tilvænningsproces i forhold til at udføre destruktive og voldelige handlinger 
• For at skabe moralsk frakobling bruger ekstremistiske grupper ud over bestemte portrætteringer af fjenden strategier som f.eks.:
• Moralsk retfærdiggørelse: at man retfærdiggør volden med, at det er en nødvendighed for at fjerne den rigtige ondskab.
• Sammenligning af egne voldelige handlinger med andres: at man lægger vægt på, at de andre, fjenden, har begået langt voldsommere og mere modbydelige handlinger end dem, man selv praktiserer.
• Ansvarsforskydning: at man lægger ansvaret for de handlinger, man begår, over på de ledere, som har givet ordren til at handle.

300

Hvilken betydning kan diskurser om udgruppen have for ekstremistiske grupper ift vold? 

• I mange ekstremistiske miljøer er der diskurser der taler om fjenden (udgruppen) på måder der gør det lettere for medlemmer at udføre voldelige handlinger mod dem.
• Det er ofte diskurser hvor fjenden omtales som dyr eller ting dvs. noget ikke-menneskeligt.
•  fjenden bliver dehumaniseret.  hvilket gør det lettere at skade eller dræbe fjenden.

400

nævn indre- og ydre faktorer ift vejen ud af ekstremisme 

Indre faktorer

• 1) At personen har for store personlige omkostninger ved at være forbundet med en ekstremistisk gruppe; det er f.eks. for stressende, for usikkert, for dyrt eller kan resultere i fængselsdomme.
• 2) At personen får nye værdier i livet, f.eks. som følge af at få en partner eller at få børn.
• 3) At personen opdager f.eks. svagheder og inkonsistens i gruppens idégrundlag og handlinger eller ledernes virke. Det kan også være, at gruppens handlinger fremprovokerer følelser, som personen ikke kan rumme.
•  i disse tilfælde sker der psykologisk set bl.a. det, at personen konfronteres med så meget information, som strider imod vedkommendes kognitive skemaer om verden, at disse skemaer bryder sammen og må ændres, dvs. akkommoderes.

Ydre faktorer

• Kan være tilfælde hvor personen ”tvinges ud” da personer ofte ikke selv har lyst til at forlade gruppen da gruppen giver selvværd og tryghed.
• Fx
• 1) hvis personen får fængselsdom (dog også risiko for at de radikaliseres mere, hvis de sidder inde med ligesindede, men isolation kan medføre revurdering af sit liv)
• 2) hvis kommune opmuntrer eller tvinger personen til at få kontakt med andre grupper/personer som kan give større, tilknytning og venskab og derved på sigt kan udkonkurrere det ekstremistiske miljø.

500

Hvad kan forstyrre udviklingen af empati ifølge Baron-Cohen?

Baron-Cohen mener der kan opstå grundet tidlig omsorgssvigt, afvisninger fra forældre og usikre tilknytninger (Bowlby)

Det kan forstyrrer deres empatiudvikling

 forældrenes mangel empati bliver til barnets mangel på empati.

udadreagerende adfærd og ondskab

100

Årsager til antisocial personlighedsforstyrrelse

Kan både skyldes arvelige og miljømæssige faktorer

Fx svær omsorgssvigt (på samme måde som ved udadreagerende adfærdsproblemer)

200

Nævn årsager til udadreagerende adfærd 

• Barnets voldelighed hænger sammen med, at barnet enten:
• 1) ikke har nogen medfølelse med andre (og derfor begår såkaldt instrumentel vold for at opnå noget med det),
• 2) eller at barnet bliver overvældet af vrede følelser (og derfor begår såkaldt emotionel vold).  vanskeligt temperament/dårlig fungerende impulskontrol
• 3) det kan også skyldes at man gennem længere tid eller i markant grad er udsat for fx
• Dårlig opdragelsespraksis (f.eks. meget aggression fra forældre).
• Konflikter i familien.
• Fysisk eller følelsesmæssigt omsorgssvigt.
• 4) Anden forklaring på at omsorgssvigt kan skabe udadreagerende adfærdsproblemer findes i faktum at svær forsømmelse af børns fysiske og følelsesmæssige behov i opvæksten skader barnets hjerneudvikling (tænk på de rumænske børnehjemsbørn)  Det at have omtanke for andre og at kunne sætte sig i deres sted er en evne, som skal udvikles.  Denne udvikling kan forstyrres, hvis hjernen ikke er i stand til at danne de nødvendige hjernecelleforbindelser, fordi den er i en form for underskudstilstand.

 der er tale om samspil fx mellem genetiske og sociale faktorer

300

Hvilken forklaring på udadreagerende adfærd ville Albert Banduras sociale indlæringsteori give?

• Banduras sociale indlæringsteori (social kognitiv læringsteori) ville forklare de sociale faktorer ved at barnet oplever sine rollemodeller opfører sig aggressivt og voldeligt og grundet deres autoritet vil de imitere denne adfærd i lignende situationer.

400

Hvad kræver det før der er tale om antisocial personlighedsforstyrrelse?

For at få diagnosen skal personen mangle empati og medfølelse med andre mennesker samt opfylde mindst 3 af følgende kriterier:

Udviser grov ligegyldighed over for andre følelser.

Mangler ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser.

Mangler evne til at fastholde forbindelser med andre mennesker.

Har svært ved at tolerere frustrationer og har en lav aggressionstærskel.

Er ude af stand til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller straf.

Har tendens til at komme med bortforklaringer og til at være udadprojicerende, dvs. til at give andre skylden for sine egne negative sider.

500

Nævn de 4 former for moralsk ondskab og forklar dem 

1) Den dæmoniske ondskab

Karakteristik:

Gør noget ondt fordi det er ondt. Ses ofte på film men er meget sjælden i virkeligheden.

Eksempler:

Nogle psykopater, dog vil de ofte udføre en anden form for ondskab

2) Den instrumentelle ondskab

individet kan skelne mellem godt og ondt, men vælger at gøre det onde for at opnå noget godt for vedkommende selv (ondskaben bliver brugt som et instrument)

Langt størstedelen af psykopaters sårende handlinger ligger også i denne kategori, fordi de blot handler i egen interesse

3) Den idealistiske ondskab

handler ondt i den tro, at det er godt, dvs. at det tjener et overordnet (og ikke blot subjektivt) godt formål.

Ekstremistiske voldshandlinger vil ofte ligge i denne kategori

4) Den dumme ondskab

Karakteristik:

Udøveren tænker ikke selv, men adlyder f.eks. blot ordrer om at udføre voldelige handlinger.

Vedkommende bruger altså ikke sin evne til at skelne mellem godt og ondt.

Der kan også være tale om, at en person blot ’følger med strømmen’, dvs. handler konformt

Eksempler:

Nogle personer fra ekstremistiske miljøer kan udføre denne form for ondskab, fordi de blot udfører de handlinger, som deres ledere beordrer dem til at udføre

Ondskab og aggressiv adfærd

100

Forklar naturlig- og moralsk ondskab 

Moralsk ondskab

Former for ondskab, der udspringer af, at mennesker vælger at handle på destruktive eller skadende måder i situationer hvor de kunne have handlet anderledes.

Vi stiller folk til ansvar der handler sådan her

Naturlig ondskab

Udøves af naturen og personer med psykiske lidelser (ofte psykotiske) og som ikke som sådan vælger deres handlinger.

Fx finder masseødelæggende naturkatastrofer bare sted.

+ mentalt lidende personer kan være ude af kontrol over egen krop og derved skade andre

 vi skal have fokus på fire former for moralsk ondskab

200

Hvad viste Milgrams lydighedsforsøg? 

Han ville undersøge, hvorfor nogle er villige til at påføre andre mennesker smerte. Han havde en hypotese om, at det skyldes, at folk er lydige over for at følge ordrer.

Resultat: mange var villige til at give voldsomme stød selvom de hørte ”eleven” skrige

300

Forklar Milgrams normalitetshypotese 

Ud fra analyserne fremsatte Milgram normalitetshypotesen = Antagelsen om, at de fleste menneskers adfærd og tanker ligger inden for en normalfordeling og ikke er ekstreme.

Derfor siger hypotesen at såfremt nogen, man opfatter som en legitim autoritet, giver en ordre, så er normale mennesker tilbøjelige til at følge den.

400

forklar teorien om opvækstens betydning for aggressiv og voldelig adfærd (Goldberg)

Har teori om hvorfor nogle reagerer aggressivt og voldeligt

Teorien opregner 5 faktorer i opvæksten, som ifølge Goldberg har en betydning for udviklingen af destruktiv adfærd

• 1) Sårbarhed over for oplevelsen af skam

2) Omsorgspersoners ligegyldighed

3) Manglende evne til at føle sorg

4)Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser

5) Omsorgspersoner som rollemodeller

500

forklar ondskab som udtryk for fravær af empati (Baron-Cohen)

Er at ondskab er forbundet med fravær af empati

Gælder alle former for ondskab både folkedrab, terrorisme, røveri, mord men også ondskaben i hverdagen såsom mobning.

Når mennesker ikke er empatiske, har de en tendens til at behandle andre som objekter og ikke subjektive størrelser med følelser og tanker som én selv.

Når det er tilfældet, bliver det muligt at være grusom og ond overfor andre, ifølge Baron-Cohen fordi det kun er ens egne behov og interesser, der tæller, ikke de andres.

Ifølge Baron-Cohens første forklaring er mennesker forskellige ift hvor meget eller lidt empati de har.

De kan ifølge ham placeres på et empati-spektrum der viser fordelingen af empati i en normalbefolkning