Beskriv myokardiets(hjertemuskelceller)opbygning og hvad hedder forbindelsen mellem to hjertemuskelceller ?
Myokardiet er opbygget af forgrenede muskelceller. Hjertemuskelcellerne holdes sammen af gap junctions
100
Beskriv hjertets placering
Hjertet er placeret i thorax mellem lungerne i hulrummet,mediastinum bag sternum. Hjertet hviler på diafragma.
100
Hvad er den normale puls
60-80 pr minut
100
Hvad er deklive ødemer?
Ødemer, som ved påvirkning af tyngdekraften ligger "lavest" i kroppen
100
Hvad hedder de tre typer af blodkar?
arterier, kapillærer og vener
200
Hvad betyder CYANOSE og hvad skyldes det ?
Cyanose betyder at ilt tilførslen til cellerne er nedsat.
Cyanose kan skyldes nedsat lunge- og eller kredsløbsfunktion.
200
Hvad er navnene på de blodkar der forsyner hjertevæggen med blod?
a.coronaria dextra og a. coronaria sinister også kaldet kranspulsårer på dansk.
200
Hvad er ortostatisk hypotension?
Patienten bliver svimmel ved skift fra liggende til stående stilling på grund af manglende ilt-tilførsel til hjernen (blodtryksfald)
200
Hvordan kan du observere for ødemer?
Presse en finger ind i vævet over en knogle (tibia). Hvis trykket efterlader en hulning når trykket slippes har patienten ødem af underekstremiteten
200
Hvad er kredsløbets funktioner?
Transport af ilt, næringsstoffer og affaldsstoffer.
Medvirke til temperaturregulering.
Medvirke i immunforsvaret/infektionsbekæmpelse.
300
Forklar hvad der forstås ved:
Oxyhæmoglobin,
Deoxyhæmoglobin og
Methæmoglobin
Oxyhæmoglobin har optaget ilt i lungerne.
Deoxyhæmoglobin har afgivet ilt ude ved vævene i det parakapillærer kredsløb.
Methæmoglobin er hæmoglobin der har bundet et andet stof i stedet for ilt fx CO, carbonmonoxid.
300
Hvordan udregnes minutvolumen, MV?
Giv et eksempel på MV i hvile.
MinutVolumen= hjertefrekvens x slagvolumen.
Fx. i hvile 70 slag x 70 ml = 4900 ml = 4,9 l
300
Redegør for hvad du vil anbefale patienten ved ortostatisk hypotension.
Anbefale patienten at sidde på sengekanten inden han rejser sig, ved kontraktion af perifere kar og øget slagvolumen vil kredsløbet stabilisere ilttilførsel til hjernen.
300
Redegør for venepumpen
Venepumpen beskriver den proces hvor blodet i den venøse del af kredsløbet transporteres fra underekstremiteter tilbage til hjertet (dvs mod tyngdekraften). Venepumpen udgøres af veneklapperne i venerne og benets muskler. Ved kontraktion af musklerne presses venerne sammen og veneklapperne sikrer, at blodet kun kan flytte sig centralt mod hjertet og ikke distalt.
300
Hvilke observationer gør du når du skal vurdere en patients kredsløb?
Gør rede for trykforholdene i den arterielle og venøse ende af et kapillær.
I den arterielle ende:
Det hydrostatiske tryk er 35 mm Hg- fra blodet og ud.
Det kolloidosmotiske tryk er 25 mm Hg- udefra og ind mod blodet. Nettotryk: 10 mmHg ud af blodbanen.
I den venøse ende:
Det hydrostatiske tryk er 15 mm Hg- fra blodet og ud.
Det kolloidosmotiske tryk er 25 mm Hg- udefra og ind mod blodet. Nettotryk: 10 mmHg ind i blodbanen.
400
Hvad hedder hjertevæggens tre lag?
1. pericardium,
2. myocardium og
3. endocardium
400
Redegør for hvordan tryksår kan opstå og hvordan du kan observere for tryksår.
Tryksår opstår ved langvarig nedsat cirkulation/iltforsyning til vævet. Risikoen for tryksår er størst ved knoglefremspring. Risikoen øges ved patienter med nedsat sensibilitet og mobilitet. Begyndende tryksår ses som rødme af huden (hyperæmi).
400
Redegør for, hvordan forekomsten af ødem kan have sammenhæng med ernæringstilstanden
Det kolloidosmotiske tryk påvirkes af patientens serum-albumin-værdi, som påvirkes af indtaget af proteiner
400
Gør rede for hjertes ledningssystem
Hjertets ledningssystem sikre impulsernes dannelse og udbredelse i hjertet.
Sinusknuden danner imuplsen, der starter atriesystole.
AV-knuden sender impulsen videre til det hiske bundt, lidt forsinket.
Det hiske bundt fører impulsen gennem den isolerende bindevæshinde( annulus fibrosus) der adskiller atrier og ventrikler, videre ned til purkinjefibrene i ventriklerne.
Purkinjefibrene fører impulsen ned til apex cordis, hvor ventrikelsystolen starter.
En impuls fra sinusknuden bevæger sig således gennem hjertets ledningssystem og igangsætter undervejs et helt hjerteslag, hvor hjertets afsnit arbejder i rigtig rækkefølge.
500
Gøre rede for erytrocytdannelsen, erytropoiesen.
1. Nyrerne måler et faldene ilt koncentration indhold i blodet
2. Nyrerne udskiller Erytropoietin til blodbanen.
3. Erytropoietin stimulerer den røde knoglemarv til øget erytrocytdannelse- som kan binde mere ilt og iltkoncentrationen i blodet stiger.
500
Hvad hedder de fire klapper i hjertet på latin og hvor sidder de og hvad er deres funktion?
1.valva tricuspidalis, mellem atrium dext.og ventriculus dext.
2. valva bicuspidalis, mellem atrium sin. og ventriculus sin.
3. valva aorta, ved basis(bunden) af aorta.
4. valva trunci pulmonalis, ved basis af truncus pulmonalis.
Klappernes funktion er at forhindre tilbageløb af blodet, altså sørge for at blodet altid løber fremad.
500
Redegør for forskellen på arterielle sår og venøse sår.
Arterielle sår opstår som følge af nedsat blodforsyning til et område. Ses især perifert på tæer/fødder, hvor huden observeres kold og bleg. Der er nedsat fodpuls og iskæmiske smerter, som forværres ved aktivitet (claudicatio intermittens) og ved elevation af underekstremiteter.
Venøse sår opstår som følge veneinsufficiens, som giver ødem og dermed nedsat cirkulation i vævet. Der ses ødem af underekstremiteter, som kan resultere i defekter i huden.
Begge typer sår er præget af forsinket sårheling på grund af påvirket cirkulation
500
Patienten kan have ødem af det ene eller af begge underekstremiteter. Redegør for årsagen til ødem i et eller begge underekstremiteter.
Ødem i begge ben kan skyldes højresidig hjerteinsufficiens, defekt af veneklapper, manglende brug af venepumpe/inaktivitet, langvarig siddende stilling
Ødem i kun det ene ben kan skyldes lokal defekt som dyb venethrombose eller stase af anden årsag
500
Redegør for, hvordan ødemer kan opstå. Der bør indgå mindst tre årsager.
Ødem kan fx. have følgende årsager:
1. nedsat mængde plasmaproteiner, pga. leverlidelse, proteinmangel, tab af proteiner fra blodet pga. betændelse mfl., tab af proteiner til urinen.
2. øget venetryk, ses ved hjerteinsufficiens og dårlig venepumpe som giver venestase og dermed øget kap.tryk.
3. aflukning af lymfesystemet, fx ved fjernelse af lymfeknuder.