Anden verdenskrig special udgave

Random

100

Hvilket siger man startede krigen?

Tyskland

200

Hvilket land invaderet Tyskland og ussr så Storbritannien og Frankrig erklæret krig imod Tyskland. 

Polen

300

Hvem var diktator i Ussr

Josef Stalin 

aka min bedste ven ;)

400

Hvad er Hiroshima og Nagasaki kendt for? 

At blive atombomber 

500

Hvem var Simo Häyhä?

Simo Häyhä (født 17. december 1905, død 1. april 2002), med tilnavnet "Hvide Død" (russisk: Белая Смерть), var en finsk soldat og en af de mest succesfulde finskytter nogensinde.[1]

Han blev født i Rautjärvi kommune nær den nuværende grænse til Rusland og startede på militærtjenesten i 1925. Før han kom i kamp, var han bonde. Under Vinterkrigen i 1939-1940 mellem Finland og Sovjetunionen begyndte han sin tjeneste som snigskytte mod den Røde Hær. I temperaturer på mellem −20 og −40 grader og klædt helt i hvidt camouflagetøj, blev Häyhä krediteret for over 500 bekræftede drab på sovjetiske soldater. [1].

Den uofficielle finske opgørelse fra slagmarken ved Kollaa sætter tallet af drab til 542. Der blev lavet en daglig opgørelse af snigskytternes præstationer på slagmarken ved Kollaa. Häyhä brugte en finsk variant, M/28, af den russiske Mosin-Nagant riffel, fordi den passede godt til hans lille statur (152 cm). Han foretrak at bruge sigtekorn frem for kikkertsigte for at udgøre et mindre mål (snigskytten må løfte hovedet højere, når han bruger kikkertsigte) samtidig med, at det hjalp til ved sløringen – sollys, der glimter i et teleskopsigtes linser, kan afsløre en snigskyttes position.

Ud over præstationerne som snigskytte blev Simo Häyhä også tilskrevet op mod 200 drab med en Suomi M-31 SMG, således at det samlede dødstal nåede op på mindst 705. Det sidste tal er dog aldrig blevet underbygget. Alle Häyhäs drab blev gennemført på under 100 dage, indtil han blev såret af en fjendtlig kugle. Häyhäs rekord, med et gennemsnit på fem drab pr. dag, hvilket svarer til næsten et drab for hver time med dagslys i de korte vinterdage, er unik, og han blev kaldt ustoppelig af den Røde Hær.

Før han blev såret, forsøgte russerne på forskellig vis at slippe af med ham, fx med kontra-snigskytter og artilleribeskydning. Deres bedste resultat bestod i at flå ryggen af hans frakke med granatsplinter, mens Häyhä selv dog slap uskadt.

Den 6. marts 1940 blev Häyhä skudt i kæben i nærkamp. Kuglen splintredes, og de, som kom ham til undsætning, sagde, at halvdelen af hans hoved manglede. Han kom til bevidsthed den 13. marts, den dag freden mellem Finland og Sovjetunionen kom på plads. Kort efter krigen blev han forfremmet direkte fra korporal til sekondløjtnant af marskal Carl Gustaf Mannerheim.

En mulig forklaring på det store antal drab, som Häyhä opnåede, kan ligge i den taktik, som den Røde Hær anvendte med at sende soldater frem i bølger, og som gav mulighed for et stort antal samtidige mål.

Senere liv[redigér | redigér wikikode]

Det tog adskillige år for Häyhä at komme sig over sine sår. Den splintrede sovjetiske kugle havde ødelagt hans kæbe og sprængt hans venstre kind bort. Ikke desto mindre blev han fuldt helbredt og blev en succesfuld elgjæger og hundeopdrætter efter 2. verdenskrig.

Da han i 1998 blev spurgt, hvordan han blev sådan en god skytte, svarede han: "Øvelse".[kilde mangler] Da han blev spurgt, om han beklagede at have dræbt så mange mennesker, svarede han: "Jeg gjorde, hvad jeg fik besked på, så godt jeg kunne".[kilde mangler] Simo Häyhä tilbragte sine sidste år i en lille landsby ved navn Ruokolahti i det sydøstlige Finland nær den russiske grænse.

Simo Häyhä døde fredeligt i 2002. Han ligger begravet på den lille kirkegård i Ruokolahti, tæt på det lille gamle træ klokketårn. Året rundt vil man kunne opleve at der altid er friske blomster på hans gravsted, hvilket vidner om den respekt og stolthed det finske folk tillægger Simo Häyhäs indsats i kampen imod russerne.

Mere random

100

Var Italien fascister? 

JA!

200

Hvem var præsident i Usa på dette tidspunkt? 

Franklin Delano Roosevelt. 

300

Hvilken dato blev Danmark invaderet? 

Den 9 april 1940

400

Hvad var hovedstaden i ussr før det var Moskva?

Petrograd 

Vi godkender også skt. Petersborg ;) 

500

Hvem var Vladimir Lenin?

Han var Revolutionær og 

Vladimir Ilitj Lenin (russisk: Влади́мир Ильи́ч Ле́нин, tr. Vladimir Ilitj Lenin  Lyt ?; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Ilitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes Leninisme (heraf: Marxisme-leninisme). Navnet Lenin er det revolutionære dæknavn, som Vladimir Uljanov er bedst kendt under. Han begyndte at bruge dette navn første gang i 1901, hvor han yderligere kombinerede det med fornavnet Nikolaj. Senere under hans politiske storhedstid blev han nok mest kendt under sit officielle for- og fadersnavn: Vladimir Ilitj Lenin. Selve navnet Lenin er efter al sandsynlighed afledt af den sibirske flod Lena.

Indholdsfortegnelse

• 1Lenins unge år
• 2Lenin i eksil
  • 2.1Lenin i København
• 3Revolutionen bryder ud
• 4Lenin efter 1917
• 5Betydning og eftermæle
• 6Familierelationer
• 7Noter
• 8Litteratur
• 9Eksterne henvisninger

Lenins unge år[redigér | redigér wikikode]

Han blev født i Simbirsk som søn af Ilja Nikolaevitj Uljanov og Marija Aleksandrovna Blank. Han døde 53 år efter i sit hjem i landsbyen Gorki lidt uden for Moskva af et slagtilfælde. Han havde da haft to tidligere slagtilfælde og blev desuden udsat for et attentatforsøg den 30. august 1918 af Fanni Kaplan.

Lenins ældre bror – Aleksandr Uljanov – blev i 1887 arresteret og hængt for at have medvirket i planer om at myrde zar Alexander 3. Henrettelsen af Aleksandr gjorde et uudsletteligt indtryk på Lenin. I efteråret 1887 blev Lenin bortvist fra universitetet i Kasan for deltagelse i et studentermøde. Han kastede sig med stor energi ind i studiet af Karl Marx og ikke mindst den revolutionære bevægelses historie.

Efter halvandet års intense selvstudier tog Lenin juridisk embedseksamen i Sankt Petersborg som bedste kandidat. I efteråret 1893 slog Lenin sig ned i Sankt Petersborg og blev medlem af en socialdemokratisk gruppe. Efter en rejse til Vesteuropa i 1895 var han med til at organisere Kampforbundet for arbejderklassens befrielse og begyndte at udgive en illegal avis. Lenin blev straks arresteret, og efter et års fængsel blev han forvist til Sibirien i fire år, hvor han levede i eksil fra 1896-1900.

Under forvisningen til Sibirien arbejdede Lenin med planerne om en illegal avis, der skulle tjene som redskab i opbygningen af en partiorganisation. Avisen, der kom til at hedde И́скра (tr. Iskra, dansk: ~ Gnisten), blev trykt i Leipzig i december 1900. Senere flyttedes trykningen til London, hvorfra aviserne blev smuglet til Rusland. Her opbyggedes et netværk af hemmelige agenter, som stod for distributionen. Ved den anden kongres i 1903 i det russiske socialdemokratiske parti fremtvang Lenin en sprængning af partiet mellem bolsjevikker ("flertalsmænd") og mensjevikker ("mindretalsmænd").

Den 9. januar 1905 – "den blodige søndag" – blev hundredvis af arbejdere dræbt under en fredelig demonstration foran Vinterpaladset i Sankt Petersborg. Massakren førte til strejker over hele Rusland, som først døde ud, da året var omme, da soldaterne i det store og hele var loyale overfor zaren. Ved denne lejlighed blev begrebet sovjetterne opfundet, og disse arbejderråd blev dannet i mange større byer. Lenin selv opfattede denne revolution som et lærestykke:

"Arbejderklassen fik en storslået lektion i borgerkrig; proletariatets revolutionære opdragelse tog på én dag et så stort skridt fremad, som den ikke kunne have taget i måneder og år i sit grå, forkuede hverdagsliv. Det heroiske Petersborgproletariats parole: Døden eller friheden! ruller nu som et ekko ud over hele Rusland".Vladimir Lenin (1905) Revolutionen i Rusland begyndt[1]

Lenin i eksil[redigér | redigér wikikode]

Efter oprøret den 22. januar 1905 måtte Lenin drage i eksil, og han opholdt sig i forskellige lande i Europa, hvor han var en flittig skribent af revolutionære skrifter. Han styrede samtidig den illegale bolsjevikiske bevægelse.

Lenin i København[redigér | redigér wikikode]

Vesterbrogade 112a, hvor Lenin boede. Mindepladen blev opsat på ejendommen i 1984.

Efter den mislykkede revolution i 1905 boede Lenin som en del andre prominente russiske revolutionære i adskillige byer i Central- og Vesteuropa og besøgte bl.a. ved to lejligheder Danmark. Første gang var et kort besøg i 1907, hvor det russiske socialdemokrati planlagde at afholde en eksilkongres i København, idet repressionen i Rusland var for voldsom til, at der kunne afholdes kongres dér. Det russiske styre lagde dog pres på den danske regering for at få det forpurret, og allerede inden kongressen kunne komme i gang, blev samtlige deltagende udvist af Danmark med tolv timers varsel. Andet besøg var af lidt længere varighed, idet Lenin besøgte København fra den 26. august til den 27. oktober 1910, hvor han boede i baghuset til Vesterbrogade 112a1. sal, hos familien Petersen, mens han deltog i den anden internationales 8. kongres, der fandt sted i Odd Fellow Palæet fra den 28. august til 3. september 1910. Kongressen samlede i alt omkring 900 delegerede fra mere end 20 lande. Blandt andre russiske revolutionære ved kongressen kan nævnes: Plekhanov, Zinovjev, Kamenev og Trotskij.[2]

Under besøget i København benyttede Lenin lejligheden til at studere statistisk materiale på Det Kongelige Bibliotek. Det værelse, han lejede, var normalt beboet af Maren Jensen, som i sommerperioden opholdt sig på landet og dermed gjorde det muligt for Lenin at bo der. Lenin kunne derfor leje værelset på 2 x 4m for 10 kr. om måneden plus 5 kr. for morgenkaffe. Værelset havde en divan, et bord og to stole. Det bord, Lenin sad og arbejdede ved på Vesterbro, blev senere sendt til Moskva for at blive udstillet på Leninmuseet.[3] Lejligheden havde han fundet via den russiske emigrant Mikhail Kobetskij, sovjetisk ambassadør i København i årene 1924-33.

Revolutionen bryder ud[redigér | redigér wikikode]

Efter februarrevolutionen i 1917 vendte Lenin tilbage til Petrograd (tidligere Sankt Petersborg) fra Zürich og opfordrede til øjeblikkelig overtagelse af den politiske magt under sloganet "Al magt til sovjetterne". I august/september 1917 skrev han "Staten og revolutionen", der må ses som en opskrift på, hvorledes revolutionen kunne gennemføres i Rusland.

"Disse ord: "at sønderbryde det bureaukratisk-militære maskineri", indeholder kort udtrykt marxismens hovedlære om proletariatets opgaver under revolutionen over for staten.Vladimir Lenin (1917) Staten og revolutionen[4]

Den siddende regering blev afsat den 25. oktober[5], da bolsjevikkerne med støtte fra tropper fra marinen gennemførte et kup. Ved valget til den grundlovgivende forsamling en måned senere opnåede bolsjevikkerne blot 175 af 707 pladser, men ved hjælp af sovjetternes kontrol med de vigtigste industrier kontrollerede de – med Lenin i spidsen – statsapparatet, og den grundlovgivende forsamling fik ingen indflydelse.

Lenin efter 1917[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Oktoberrevolutionen

Efter oktoberrevolutionen i 1917 var Lenin statsleder i spidsen for dannelsen af den sovjetiske stat i Rusland. Lenin introducerede en centralt styret, kommunistisk økonomi og nationaliserede fabrikker, miner, banker mv. Han trak Rusland ud af første verdenskrig og sluttede separatfred med Tyskland for at få de væbnede styrker hjem fra fronten. I de følgende måneder blev bankerne nationaliseret og overgik til statseje, ligesom en storstilet statslig overtagelse af produktionsmidler og jord blev indledt. Den konsekvente gennemførelse af bolsjevikkernes program førte til en blodig borgerkrig. Borgerkrigen førte til sejr for bolsjevikkerne, da den røde hær under ledelse af Trotskij nedkæmpede sine modstandere.

Lenin i Gorki i 1923, da han var præget af sit slagtilfælde.

I 1920 startede en frygtelig hungersnød i Rusland, og op til 5 millioner mistede livet. Lenin løste dette ved at indføre "den ny økonomiske politik" (NEP), som midlertidigt og i begrænset omfang indførte kapitalistiske markedsmekanismer – specielt i landsbyerne, og som tillod privat produktion og handel. Flertallet af den russiske befolkning støttede Lenin og kommunismen.

Fra 1921 var Lenin generet af søvnløshed og anfald af hovedpine og kvalme. I marts 1922, ved den 11. kommunistiske partikongres, var han meget medtaget. På denne kongres blev Stalin udnævnt til generalsekretær i centralkomitéen, utvivlsomt på Lenins opfordring. Kort tid bagefter blev Trotskij foreslået som viseformand i folkekommissærernes råd, hvilket betød, at han med tiden ville overtage Lenins stilling. Trotskij afslog, men grundlaget for den senere magtkamp mellem ham og Stalin var dermed lagt. I maj 1922 fik Lenin et ildebefindende med taleproblemer og lammelser i højre side; det første af en serie hjerneslag, der førte til hans død 20 måneder senere. Lægerne anbefalede hvile, men i efteråret fik han lov til at genoptage arbejdet. Efter et nyt slagtilfælde i december 1922 blev han anbefalet absolut ro. Lenin blev derfor isoleret på sit landsted i Gorki, hvor han hverken modtog gæster eller politiske nyheder. Alligevel tiltog hans betænkeligheder ved Stalin som leder, og han beskrev i notater Stalin som hensynsløs og illoyal. Til den 12. partikongres skrev Lenin til centralkomitéen, med krav om at få Stalin fjernet som generalsekretær. Men i marts 1923 fik Lenin et nyt slag, der gav ham betydelige taleproblemer og lammelser. Hans indflydelse på centralkomitéen forsvandt, mens Stalins blev styrket. I januar 1924 døde Lenin brat efter en serie krampeanfald. Der gik rygter om, at Stalin havde fået ham forgiftet; men obduktionsrapporten tyder på, at Lenin virkelig døde af et nyt hjerneslag.[6]

I sine sidste optegnelser, som har fået navnet "Lenins testamente", foreslog han en drastisk forøgelse af antallet af centralkomitémedlemmer for at styrke partiets stabilitet. Det var her, han ville have Stalin fjernet, og antydede sin støtte til Trotskij som ny partileder.[7] Testamentet blev læst op på den efterfølgende partikongres, men blev først offentliggjort i 1956 efter Stalins død.

Betydning og eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Lenin anses for hovedmanden bag den russiske revolution og grundlæggeren af den sovjetiske stat, som under den kolde krig var en af verdens to supermagter. Han efterlader sig en betydelig skriftlig produktion, i alt ca. 15.000 normalsider med fortrinsvis revolutionære kampskrifter. Han var forbillede for Stalins opbygning af Sovjetunionen, men samtidig har venstreoppositionen brugt årtier på at argumentere for, at Stalin afsporede og korrumperede Lenins revolutionære projekt.[8] Borgerlige debattører karakteriserer generelt Lenin som en skrupelløs og blodtørstig diktator, der ikke adskiller sig væsentligt fra sin efterfølger, Stalin.[9]

I Danmark forsøgte fraktionen VS-Leninister at overbevise venstreoppositionen om, at Lenin var den sande efterfølger for Karl Marxs revolutionære projekt.

Efter den kolde krigs afslutning blev mange af de statuer af Lenin, der havde været symboler på kommunismen i Sovjetunionen og Østeuropa, destrueret.

Союз нерушимый республик свободных
Сплотила навеки Великая Русь.
Да здравствует созданный волей народов
Единый, могучий Советский Союз!

Славься, Отечество наше свободное,
Дружбы, народов надежный оплот!
Знамя советское, знамя народное
Пусть от победы, к победе ведет!

Сквозь грозы сияло нам солнце свободы,
И Ленин великий нам путь озарил.
Нас вырастил Сталин - на верность народу
На труд и на подвиги нас вдохновил.

Славься, Отечество чаше свободное,
Счастья народов надежный оплот!
Знамя советское, знамя народное
Пусть от победы к победе ведет!

Skvoz grozy siialo nam solntse svobody,
I Lenin velikij nam put ozaril.
Nas vyrastil Stalin - na vernost narodu
Na trud i na podvigi nas vdokhnovil.

Slavsia, Otechestvo chashe svobodnoe,
Schastia narodov nadezhnyj oplot!
Znamia sovetskoe, znamia narodnoe
Pust ot pobedy k pobede vedet!

Мы армию нашу растили в сраженьях,
Захватчиков подлых с дороги сметем!
Мы в битвах решаем судьбу поколений,
Мы к славе Отчизну свою поведем!

Славься, Отечество наше свободное,
Славы народов надежный оплот!
Знамя советское, знамя народное
Пусть от победы к победе ведет!

De frie republikkers ubrydelige union
Союз нерушимый республик свободных

Det store Rusland forenet for evigt.
Сплотила навеки Великая Русь.

Længe leve skabt af folkenes vilje
Да здравствует созданный волей народов

Forenede, mægtige Sovjetunionen!
Единый, могучий Советский Союз!Ære, vores frie fædreland,
Славься, Отечество наше свободное,

Venskab, folk er en pålidelig højborg!
Дружбы, народов надежный оплот!

Sovjet banner, nationalt banner
Знамя советское, знамя народное

Lad det føre fra sejr til sejr!
Пусть от победы, к победе ведет!Gennem tordenvejrene skinnede frihedens sol for os,
Сквозь грозы сияло нам солнце свободы,

Og Lenin belyste vores store vej.
И Ленин великий нам путь озарил.

Vi blev opdraget af Stalin - for at være loyale over for folket
Нас вырастил Сталин - на верность народу

Han inspirerede os til arbejde og gerninger.
На труд и на подвиги нас вдохновил.Ære, fædreland er mere gratis,
Славься, Отечество чаше свободное,

Folks lykke er en pålidelig højborg!
Счастья народов надежный оплот!

Sovjet banner, nationalt banner
Знамя советское, знамя народное

Lad det føre fra sejr til sejr!
Пусть от победы к победе ведет!Skvoz grozy siialo nam solntse svobody,
Skvoz grozy siialo nam solntse svobody,

Jeg Lenin velikij nam sætte ozaril.
I Lenin velikij nam put ozaril.

Nas vyrastil Stalin - na vernost narodu
Nas vyrastil Stalin - na vernost narodu

Na trud i na podvigi nas vdokhnovil.
Na trud i na podvigi nas vdokhnovil.

Slavsia, Otechestvo chashe svobodnoe,
Slavsia, Otechestvo chashe svobodnoe,

Schastia narodov nadezhnyj oplot!
Schastia narodov nadezhnyj oplot!

Znamia sovetskoe, znamia narodnoe
Znamia sovetskoe, znamia narodnoe

Pust ot pobedy k pobede vedet!
Pust ot pobedy k pobede vedet!

Vi rejste vores hær i kampe,
Мы армию нашу растили в сраженьях,

Vi fejer de dårlige angribere væk fra vejen!
Захватчиков подлых с дороги сметем!

I kampe bestemmer vi generationernes skæbne
Мы в битвах решаем судьбу поколений,

Vi fører vores fædreland til ære!
Мы к славе Отчизну свою поведем!

Ære, vores frie fædreland,
Славься, Отечество наше свободное,

Folkenes herlighed er en pålidelig højborg!
Славы народов надежный оплот!

Sovjet banner, nationalt banner
Знамя советское, знамя народное

Lad det føre fra sejr til sejr!
Пусть от победы к победе ведет!

tilfældige

100

Hvem var konge i Danmark på dette tidspunkt?

Christian den 10

200

En af de største slag var i en by i Rusland som er navngivet efter en diktator. Hvad hed byen? 

Stalingrad

300

Ligner Thorvald Stauning julemanden?   

Ja 

400

Hvem vandt battle of Britain?  

Storbritannien 

500

Hvad er Pearl Harbor kendt for udover gode strande.  

   

Angrebet på Pearl Harbor blev indledt søndag den 7. december 1941 klokken 07:55 lokal tid[2] (Hawaii-Aleutian Time; UTC -10t), da Japan med en styrke på 353[3] fly i to bølger, 2 slagskibe, 3 krydsere, 9 destroyere og 2 tankskibe under ledelse af admiral Nagumo angreb den amerikanske stillehavsflåde på Pearl Harbor, Hawaii[4].

Amerikanerne var uforberedte. Flyene holdt vingespids ved vingespids. Antiluftskyts-batterierne var ubemandede, og ammunitionen var låst inde. Der var heller ikke lagt torpedonet ud i havnen. Flere af amerikanernes vigtige hangarskibe var dog på patrulje i Stillehavet og undgik derfor at blive ødelagt.

Randomv2

100

Var Winston Churchill gode til at skrive taler. 

Han var ikke god..... HAN VAR DEN BEDSTE!!!

200

Før Josef Stalin blev diktator hvad så han sig selv som?  

En Big Balls Bolsjevik 

300

Hvem var Konge eller Dronning af Storbritannien på dette tidspunkt?

Georg 6. af Storbritannien

400

Hvad var D/day? 

D-dag var d. 6. juni 1944, hvor de Allierede gik i land i Normandiet i Nordvestfrankrig under 2. verdenskrig. Landgangen Operation Neptune var indledningen på den større operation Operation Overlord, der havde som mål at befri Europa fra den tyske besættelse. Operation Overlord begyndte på D-dagen og sluttede d

500

Hvem var Władysław Sikorski?

Władysław Eugeniusz Sikorski (20. maj 1881 – 4. juli 1943) var en polsk general og politisk leder. Han blev født i landsbyen Tuszów Narodowy i det som i dag er det Nedrekarpatiske voivodskab i dagens sydøstlige Polen, men som den gang var den del af Østrig-Ungarn, en af de tre stormagter som delte Polen mellem sig. Før første verdenskrig etablerede og deltog han i flere undergrundsorganisationer som arbejdede for polsk selvstændighed. Han kæmpede i de polske legionet under første verdenskrig og udmærkede sig der.

John Hitler

100

Var Hitler ond?

En smule......

200

Hvilket land er Hitler født i?

Østrig og ikke Tyskland Hjalte ;)

300

Hvad hed Hitlers kone?

Eva Braun

400

Hvad hedder min nabo?

JOHN HITLER

500

Hvad kan man lærer af Hitler?

Hvis du bliver afvist af din drømmeuddannelse så prøv at lad være med at starte en verdenskrig.