Hvordan finder man verballeddet?
Der kan ofte sættes 'jeg' foran.
Hvad kendetegner et verbum?
Der kan sættes 'at' eller 'jeg' foran.
Hvorfor kalder man sprog som spansk, fransk og italiensk for 'romanske' sprog?
Fordi de hører til de sprog, man talte inden for Romerriget.
Hvad handler sociolingvistik om?
Sociolingvistik handler om, hvordan man bruger sprog i forskellige sociale sammenhænge.
Hvad er en genre?
En genre er en kommunikationsform, som tager udgangspunkt i nogle særlige omstændigheder og følger nogle bestemte regler for valg af emne og sprog.
Hvordan finder man subjektet?
Man spørger med 'hvem' eller 'hvad' foran verballeddet.
Hvad kendetegner et substantiv?
Der kan sættes 'en' eller 'et' foran eller bag på.
Hvilken sprogfamilie hører dansk til?
Germansk
Hvad er en dialekt?
En dialekt er en samling af sproglige træk i et bestemt geografisk område.
Forklar de to læringsstrategier 'bottom-up' og 'top-down'?
En bottom-up strategi vil sige, at man går fra detaljen til helheden (fx ved at slå ord op i en ordbog for at forstå en tekst).
En top-down strategi går den anden vej, dvs. fra helheden til detaljen (ofte vil man kunne regne ud, hvad enkelte ukendte ord betyder ud fra den sammenhæng, de indgår i).
Hvordan finder man et direkte objekt?
Man spørger med 'hvem' eller 'hvad' foran verballed + subjekt.
Hvad kendetegner et adjektiv?
Et adjektiv siger noget om et proprium, substantiv eller pronomen (kan ofte gradbøjes).
Hvilken sprogæt hører dansk til?
Indoeuropæisk
Hvad er en sociolekt?
En sociolekt er en dialekt, som er afgrænset af et socialt tilhørsforhold.
Hvilke 3 elementer består den simpleste kommunikationsmodel af?
Afsender > budskab > modtager
Hvordan finder man et indirekte objekt?
Man spørger med 'hvem' eller 'hvad' foran verballed + subjekt + direkte objekt eller 'til hvem, for hvem, af hensyn til hvem'.
Hvad kendetegner adverbier?
Adverbier uddyber noget ved handlingen (fx 'hvornår', 'hvor' eller 'hvordan' noget foregår).
Hvilke to sprog bruger man i Norge?
Bokmål (minder om dansk) og nynorsk (baseret på norske dialekter).
Hvad forstår man ved standard- eller rigsdansk?
Standard- eller rigsdansk anses som den korrekte udgave af dansk.
Hvilke 5 elementer indgår i den retoriske pentagon?
1) Afsender
2) Emne
3) Modtager
4) Sprog
5) Omstændigheder
Hvad er forskellen på en hovedsætning, en ledsætning og en helsætning?
En sætning, der kan stå alene, kaldes en hovedsætning, hvorimod en sætning, der indgår som et led i en anden sætning, kaldes en ledsætning (bisætning). En hovedsætning med tilhørende ledsætning(er) kaldes en helsætning.
Hvilken ordklasse erstattes ofte med et pronomen?
Substantiver
På dansk skete der en svækkelse af de tre konsonanter p, t, k til b, d, g i middelalderen. Det skete ikke på svensk og norsk. Nævn et eksempel med hver konsonant, som demonstrerer denne forskel på dansk og svensk.
'gabe', 'bide', 'kage' bliver til 'gapa', 'bita', 'kaka' på svensk.
Hvor stammer standard- eller rigsdansk fra?
Standard- eller rigsdansk stammer fra en magtfuld social gruppering i form af det københavnske borgerskab.
Nævn de 4 sprogfunktioner
1) Informerende
2) Regulerende
3) Fatisk
4) Selvfremstillende