Det periodiske system
Ioner
Kovalente bindinger
Oktet - reglen
Chancen
100
Hvilken slags stoffer beskrives i det periodiske system?
Grundstoffer.
100
Hvad er en ion?
Et atom, der har givet eller taget elektroner.
100
Hvad er kovalente bindinger?
Når 2 atomer deler 2 elektroner i en binding.
100
Hvad er oktet-reglen?
“Et atom vil prøve at få præcis otte elektroner i yderste skal."
100
Hvilket grundstof er “F”?
Fluor
200
Hvad kendetegner stofferne under trappen?
De er alle metaller
200
Hvordan skrives ioner, der har taget/tilføjet 2 elektroner?
X(x)--
200
Hvordan skrives en kovalent binding på skrift?
Med streger mellem stofferne.
200
Hvordan lykkes det for et atom at “efterligne” et andet?
Der tages eller fjernes elektroner.
200
Hvad består et atom af?
En kerne (protoner og neutroner) og elektroner
300
Hvad kaldes rækkerne i siden?
Perioder
300
Hvilken ion ville Na (Natrium) blive? Periodisk system ikke tilladt.
Na-
300
Hvilket grundstof kan for det meste ikke lave kovalente bindinger?
Metaller, kan for det meste ikke lave kovalente bindinger
300
Hvad kan oktet-reglen også kaldes?
Ædelgasreglen.
300
Hvad starter alle de menneskeskabte atomer med?
Uu
400
Hvad er ens for alle ædelgasser?
De ligger i hovedgruppen 8, og har alle 8 elektroner i yderste skal.
400
Hvilken ion ville svovl blive? Periodisk system tilladt.
S++
400
Hvilket atomer er der i Ethan?
2 carbon og 4 hydrogen atomer
400
Hvem opfandt oktetreglen?
Gilbert Newton Lewis og Irving Langmuir
400
Hvilken farve har metallerne i vores periodiske system? Periodisk system ikke tilladt
Blå
500
Hvilken kemiker stod bag det periodiske system?
Dmitrij Mendelejev
500
Hvor ligger de atomer, der skal fjerne elektroner som ioner?
I venstre side.
500
Hvordan findes der ud af, hvorvidt en binding er kovalent, polar eller ionisk?
Forskellen i deres elektronegativitet (Kovalente bindinger er fra 0.0 til 0.4)
500
500: For hvor mange grundstoffer gælder dublet-reglen? (Hint: de er alle “lette” atomer)
5
500
Hvilke modeller bruges til at beskrive atomet? Alle skal nævnes.
Univers og rosinbolle.
M
e
n
u