Meltzoff (1988)
Hvad var den primære konklusion i Meltzoffs (1988) studie om 14-måneder gamle spædbørn?
B) Spædbørn kan huske og imitere flere, herunder nye handlinger efter en forsinkelse på en uge.
C) Imitation hos spædbørn er primært en refleks og ikke en kognitiv proces.
D) Kun spædbørn over 18 måneder er i stand til at imitere nye handlinger.
Hvilken form for visuel præference afslørede eye-tracking-dataene for den tidligere usete eksperimentator (”Foil”) i Test-gruppen?
A) Familiarity preference
B) Null preference
C) Novelty preference
D) Gaze aversion
Hvilken alder angiver artiklen, at der er generel konsensus om, at voksnes tidligste selvbiografiske erindringer stammer fra?
A) Fra 1 til 2-årsalderen
B) Omkring 6 til 8-årsalderen
C) Først efter 5-årsalderen
D) Omkring 3 til 4-årsalderen
Hvilken central metodisk forskel mellem Dahl et al.s (2015) undersøgelse og Simcock og Haynes (2002) undersøgelse menes at være årsagen til de forskellige resultater?
B) Tilstedeværelsen af 'den magiske maskine' som rekvisit under den verbale genkaldelsestest.
C) Udeladelsen af den yngste aldersgruppe (27 måneder).
D) Anvendelsen af en 6-måneders forsinkelse i stedet for både 6 og 12 måneder.
Hvilken af de følgende handlinger blev betragtet som "ny" i studiet og hvorfor blev den?
A) At trykke på en knap for at lave en lyd.
B) At ryste en genstand for at den til at rasle.
C) At læne sig forover og røre et panel med panden.
D) At trække en todelt genstand fra hinanden.
Den tidsafhængige analyse af eye-tracking-dataene afslørede, at novelty preference i Test-gruppen først blev statistisk signifikant efter hvor mange sekunder inde i den 45-sekunders testfase og hvorfor?
A) Inden for de første 5 sekunder.
B) Mellem 5 og 10 sekunder.
C) Efter mere end 15 sekunder.
D) Kun helt i slutningen af den 45-sekunders test.
Hvordan påvirkede udviklingen af sprog børnenes evne til at huske begivenheden nonverbalt (f.eks. ved genkendelse af fotos og genopførelse af handlinger)?
A) Sproglig udvikling blokerede adgangen til nonverbale minder, hvilket førte til dårligere præstation.
B) Børnenes nonverbale hukommelse var begrænset til kun de handlinger og genstande, de havde ord for ved testtidspunktet.
C) Børnene kunne genkende fotos og udføre handlinger, selv for ting de ikke havde ord for, da begivenheden fandt sted.
D) Den nonverbale hukommelse var identisk med den verbale hukommelse, hvilket viser en stærk sammenhæng.
Hvordan kontrollerede Dahl et al. (2015) for muligheden for, at børnene blot beskrev, hvad de så (online ræsonnement), frem for at huske en tidligere begivenhed?
A) Ved at gennemføre den berbale test før den nonverbale genopførelse.
B) Ved at spørge forældrene, om børnene havde talt om maskinen derhjemme.
C) Ved at bede børnene lukke øjnene, mens de beskrev maskinen.
D) Ved at anvende en målmaskine og en ny foil-maskine og sammenligne de verbale rapporter for begge.
Hvad var formålet med "adult-manipulation" kontrolgruppen?
A) At måle basisraten for spontan adfærd uden nogen eksponering for objekterne.
B) At afgøre, om spædbørnene imitere en specifik handling eller blot blev motiveret til at lege med objekter efter at have set en voksen røre ved det.
C) At teste, om spædbørnene ville imitere en anden voksen end den, der oprindeligt demonstrerede handling.
D) At se, om spædbørnene kunne lære handlingerne gennem verbal instruktion alene.
Hvad var formålet med at bruge en control group i dette eksperiment?
A) At have en gruppe børn, der modtog memory reminders under retention intervallet.
B) At måle aldersrelaterede forskelle i attention.
C) At udelukke muligheden for, at videostimuli var iboende biased.
D) At etablere en baseline for verbal memory abilities hos treårige.
Hvad var den primære konklusion i Simcock og Haynes studie om børns evne til at omsætte førsproglige erindringer til sprog?
A) Børns sproglige udvikling forhindrede dem i at genkalde sig førsproglige erindringer gennem nonverbale metoder som adfærdsgenopførelse.
B) Børn kunne med succes omsætte deres førsproglige minder til sprog, så snart de havde tilegnet sig det nødvendige ordforråd.
C) Børn kunne ikke verbalt beskrive aspekter af en begivenhed, som de ikke havde ord for på tidspunktet for selve begivenheden, selvom de senere lærte ordene.
D) Børns evne til at huske begivenheden var udelukkende afhængig af deres sproglige færdigheder på testtidspunktet.
Hvad var formålet med at bruge to forskellige maskiner, The Magic Shrinking Machine (MSM) og The Crazy Duplicator (CDC), i eksperimentet?
A) At se, hvilken maskine børnene fandt mest underholdende.
B) At fordoble antallet af deltagere i undersøgelsen.
C) At have en velkendt (target) maskine og en ukendt (foil) maskine ved genkaldelse for at isolere hukommelse fra online ræsonnement.
D) At efterligne Simcock & Haynes maskine og samtidig skabe en ny til fremtidige studier.
Studiets resultater udfordrer et centralt aspekt af Piagets teori om kognitiv udvikling. Hvilket?
A) Piagets idé om objektpermanens.
B) Piagets teori om, at imitation primært bidrager til at øve velkendte adfærdsmønstre.
C) Piagets stadier for sensomotorisk udvikling generelt.
D) Piagets opfattelse af, at sprog er nødvendigt for symbolsk repræsentation.
Hvilken af følgende faktorer blev antaget at have lettet børnenes memory retention i dette studie?
A) Gentagen eksponering for eksperimentatoren over flere dage.
B) Brug af statiske fotografier som memory cues.
C) Et kort retention interval på kun nogle få uger.
D) Omfattende cuing, inklusive tilbagevenden til det originale laboratorierum og brug af originale props.
Ifølge K. Nelson og Hudson bidrager sprogtilegnelse til børns hukommelse på to vigtige måder. Hvilket af følgende er IKKE et af disse bidrag, som nævnes i artiklen?
A) Samtaler om fortiden, især med forældre, hjælper med at kode og udtrykke tidlige erindringer.
B) Sproget skaber en barriere, der gør førsproglige, perceptuelt baserede minder helt utilgængelige.
C) At kunne bruge en andens sprog som et 'cue' til at fremkalde egne minder øger sandsynligheden for genkaldelse.
Hvad var det overordnede resultat i Dahl et al.s (2015) undersøgelse med hensyn til børnenes brug af nyerhvervede ord?
A) Kun de ældste børn (39 måneder) var i stand til at bruge nyerhvervede ord.
B) Ingen af børnene brugte nyerhvervede ord, hvilket bekræftede Simcock & Haynes fund.
C) Børnene brugte nyerhvervede ord til at beskrive foil-maskinen end target-maskinen.
D) Børnene brugte et lille, men statistisk signifikant, antal nyerhvervede ord til at beskrive begivenheden.
Hvad indikerede resultaterne vedrørende spædbørnenes latenstid (den tid, det tog dem at udføre handlingen) i den anden session?
A) Spædbørnene i imitationsgruppen var hurtigere til at udføre handlingerne end kontrolgrupperne.
B) Alle spædbørn, uanset gruppe, brugte lang tid på at udforske legetøjet, før de handlede.
C) Spædbørnene i kontrolgrupperne var hurtigere, fordi deres handlinger var mere spontane.
D) Der var ingen signifikant forskel i latenstid mellem de tre grupper.
Selv om studiet anerkender kontroversen, førte fundet af, at novelty preference manifesterede sig sent i testfasen, til at forfatterne foreslog, at deres data var mere kompatible med hvilken fortolkning af VPC measure?
A) At VPC måler eksplicit hukommelse.
B) At VPC trækker på helt andre hukommelsessystemer.
C) At VPC primært måler implicit hukommelse.
D) At VPC-resultater er for tvetydige til at kunne fortolkes.
Hvilken hypotese opstiller Simcock og Hayne i sidste ende om sprogudviklingens rolle for afslutningen af barndomsamnesi?
A) Sprogudvikling forhindrer genkaldelse af minder, der oprindeligt blev indkodet uden sprog, hvilket resulterer i et permanent tab af disse minder.
B) Manglende evne til at omsætte tidlige, præverbale oplevelser til sprog forhindrer disse oplevelser i at blive en del af den selvbiografiske hukommelse, hvilket gør sprogudvikling til en afgørende faktor for afslutningen af barndomsamnesi.
C) Sprogudvikling forårsager en diskontinuerlig ændring i hukommelsesbehandlingen, der aktivt sletter præverbale minder.
D) Sprogudvikling muliggør kun en bedre verbal genkaldelse af minder, der allerede var indkodet sprogligt fra starten.
"Sprogtilegnelseshypotesen" for barndomsamnesi antyder, at sprogudvikling er det "hastighedsbegrænsende trin". Hvordan forholder resultaterne fra Dahl et al. (2015) sig til denne hypotese?
A) De bekræfter stærkt hypotesen ved at vise, at sprog er en absolut barriere.
B) De udfordrer hypotesen i sin absolutte form og viser, at barrieren ikke er uoverstigelig.
C) De antyder, at hjernens udvikling, ikke sprog, er den eneste faktor i barndomsamnesi.
D) De viser, at hypotesen kun er relevant for børn under 30 måneder.