Co-creation/PD
Forklar kort, hvordan co-design adskiller sig fra traditionel brugerinddragelse.
Hvad er, at co-design involverer brugere som aktive medskabere i hele designprocessen – ikke kun som informanter?
Denne form for tænkning beskrives af Kolko som “at organisere kaos” og forbinder designforskning med nye idéer.
Synthesis
Ifølge Löwgren & Stolterman er dette det, der adskiller en god designer fra blot én, der følger metoder eller teknikker.
Hvad er evnen til at håndtere unikke og komplekse situationer?
Dette begreb beskriver den slags tavs viden, som professionelle bruger uden at være bevidste om det, fx når man cykler eller genkender et ansigt.
Knowing in action
Forklar, hvad "participatory design" (PD) handler om ifølge Muller.
Hvad er en tilgang, hvor slutbrugere deltager aktivt som meddesignere i udviklingen af teknologiske systemer, med fokus på demokrati, dialog og gensidig læring?
Dette begreb beskriver designerens indre, kontinuerlige proces med at forstå og skabe mening i data og oplevelser.
Sensemaking
Dette begreb betegner designerens evne til at se helheder og skabe kompositioner, der balancerer funktion, form og æstetik.
Hvad er gestalt?
Denne metafor bruges af Schön til at beskrive dilemmaet, hvor professionelle må vælge mellem teknisk sikre men irrelevante opgaver og komplekse, men vigtige problemer.
relevans vs rigor
Highlands vs swampy lowlands
Beskriv, hvad der menes med "the third space" i participatory design.
Hvad er et mellemliggende, hybridt rum, hvor forskellige faglige og kulturelle perspektiver mødes, forhandles og smelter sammen til nye forståelser og idéer?
Ifølge Kolko bliver idéer “virkelige”, så snart de er blevet gjort til dette – så de kan diskuteres, afvises eller udvikles.
Eksternaliseringer
Dette begreb kritiseres i kapitlet for at være blevet alt for snævert og primært økonomisk defineret, især i designkontekster.
Rationalitet
Schön kritiserer denne dominerende epistemologi i de professionelle uddannelser, som fokuserer på anvendelse af videnskabelig viden til tekniske problemer.
Teknisk rationalitet
Beskriv, hvorfor demokrati er en grundlæggende forpligtelse i participatory design.
Hvad er, at deltagere skal have reel indflydelse på teknologiske løsninger, så beslutninger ikke kun træffes af eksperter eller ledelse – men i fællesskab?
Beskriv, hvad det vil sige at “reframe” i design-synthesis.
Hvad er det, at skifte perspektiv på en problemstilling for at opdage nye muligheder og se sagen i et andet lys?
En designer udvikler dette over tid – det udgør hendes “begrebsapparat” og hjælper med at udtrykke og forstå designkvaliteter.
Et udviklet sprog (eller a developed language)?
Schön bruger dette begreb til at beskrive det sæt antagelser om viden, som professionel uddannelse bygger på – og som han mener bør vendes på hovedet.
Epistenology of practice
Beskriv, hvordan participatory design adskiller sig fra brugerinddragelse i traditionel user-centered design.
Hvad er, at participatory design fokuserer på fælles forandring, læring og politisk empowerment, hvorimod user-centered design ofte ser brugeren som passiv informant?
Forklar, hvordan "insight combination" fungerer som metode i design-synthesis.
Hvad er det, at kombinere designindsigter (observation + viden) med kendte designmønstre for at generere nye designidéer?
Ifølge forfatterne er dette en af de vigtigste måder, hvorpå designere kan udvikle deres evner: Ved at “se baglæns” på andres designs og forestille sig de idealer, der lå bag.
Hvad er “retrospektiv refleksion”?
Dette pædagogiske format, inspireret af bl.a. arkitektskolens designstudier, bruges af Schön til at vise, hvordan studerende kan lære refleksiv praksis gennem coaching og læring-i-handling.
Refleksivt praktikum