Marshallhjælpen
Hvem foreslog Marshall-hjælpen, og hvornår?
Den blev foreslået af USA's udenrigsminister George Marshall i 1947
Hvad var den store drøm for mange familier i perioden?
At flytte ind i et parcelhus i byernes forstæder med have, bil i carporten og god plads til børnene.
Hvornår fandt studenteroprøret sted, og hvad krævede de studerende?
Det fandt sted i 1968, og de studerende krævede demokratisering og større indflydelse på undervisningens form og indhold.
Hvornår blev loven om ligeløn for lige arbejde vedtaget i Danmark?
I 1976.
Hvor meget økonomisk støtte modtog Danmark fra Marshall-hjælpen, og i hvilken periode?
Danmark modtog 278 millioner dollars i perioden 1948-1953.
Hvilke typer jobs fik kvinder typisk, da de begyndte at arbejde ude?
De fik lavtlønnet ufaglært arbejde, kontorjobs eller stillinger i den offentlige sektor inden for social- og sundhedssektoren.
Hvad var en central årsag til, at ungdommen i 1960’erne havde andre muligheder end tidligere generationer?
De voksede op i et velstandssamfund med gode uddannelses- og jobmuligheder og mindre spænding mellem Øst og Vest end i 1950’erne.
Hvad var formålet med Rødstrømpebevægelsen?
At gøre op med patriarkatet (mændenes dominans) og skabe ligestilling mellem kønnene i samfundet, på jobbet og derhjemme.
Hvorfor takkede de østeuropæiske lande nej til Marshall-hjælpen?
De takkede nej efter pres fra Sovjetunionen, som opfattede hjælpen som imperialistisk propaganda.
Hvorfor steg efterspørgslen på husholdningsmaskiner i denne periode?
Fordi kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og stadig havde ansvaret for hjemmet, hvilket skabte behov for maskiner, der kunne lette de huslige pligter
Hvordan bidrog den økonomiske højkonjunktur til ungdomsoprøret?
Den skabte velstand og uddannelsesmuligheder, hvilket gav unge overskud til at stille spørgsmålstegn ved normer og autoriteter.
Hvilke metoder brugte Rødstrømpebevægelsen for at skabe opmærksomhed om ligestillingsproblemet?
De arrangerede demonstrationer, lavede happenings og tog på kvindelejr på Femø, hvor mænd ikke havde adgang.
Hvordan påvirkede Marshall-hjælpen landbruget i Danmark?
Den førte til en kraftig mekanisering, især en stigning i antallet af traktorer fra ca. 7.000 i 1948 til over 43.000 i 1953, hvilket ændrede landbrugets struktur og medførte, at mange flyttede til byerne for at søge arbejde.
Hvordan hænger kvindernes indtog på arbejdsmarkedet sammen med ændringer i børns hverdag?
Flere børn blev passet i børnehaver, fordi både mor og far arbejdede, hvilket ændrede familiens struktur og børns opvækst.
Hvorfor opstod der en generationskløft i 1960’erne?
Fordi mange unge satte spørgsmålstegn ved samfundets normer, værdier og autoriteter, hvilket stod i kontrast til forældregenerationens mere traditionelle holdninger.
Hvordan adskilte Rødstrømpebevægelsen sig fra Dansk Kvindesamfund i 1960’erne?
Mange yngre kvinder opfattede Dansk Kvindesamfund som for passivt i forhold til moderne kvinders livssituation, mens Rødstrømpebevægelsen var mere aktivistisk og radikal med en venstreorienteret profil.
Hvorfor oplevede Danmark ikke et økonomisk mirakel som Vesttyskland, selvom landet modtog Marshall-hjælp?
Fordi Danmarks økonomiske vækst forblev lav, og arbejdsløsheden først faldt i slutningen af 1950'erne. Landet havde en nedslidt industri og ineffektivt landbrug, og selv med mekanisering blev der ikke skabt nok byjobs, hvilket begrænsede den samlede økonomiske fremgang.
Hvilke sociale og kulturelle konsekvenser havde den økonomiske højkonjunktur i Danmark i denne periode?
Den førte til øget materiel velstand, flere kvinder på arbejdsmarkedet, investering i husholdningsmaskiner, ferierejser til udlandet, og indvandring af gæstearbejdere for at dække behovet for ufaglært arbejdskraft. Samtidig opstod en debat om kvinders dobbeltrolle, som først blev taget op i slutningen af 1960’erne.
Hvordan kan man forklare, at studenteroprøret i 1968 blev en central begivenhed i ungdomsoprøret?
Det symboliserede et bredere opgør med autoriteter og hierarkiske strukturer i samfundet. Kravet om demokratisering af universiteterne afspejlede ungdommens ønske om medbestemmelse og lighed, hvilket var en del af de kulturelle og politiske opbrud i perioden.
Hvilken sammenhæng kan man se mellem Rødstrømpebevægelsen og nutidens ligestillingskamp, herunder #MeToo?
Begge bevægelser gør op med kønsbaseret ulighed og sexisme, men nutidens kamp har en mere individualistisk tendens, mens Rødstrømperne fokuserede på kollektiv søstersolidaritet. Historiker Drude Dahlerup peger på, at modstanden mod kvinders frigørelse er den samme, blot præsenteret på nye måder.