Det franske samfund i 1700-tallet
Stand/stænder
Det franske samfund i 1700-tallet var opdelt i tre stænder. Første stand bestod af gejstligheden, det vil sige kirkens folk. Anden stand var adelen, der blandt andet ejede hovedparten af godserne. Tredje stand omfattede resten af befolkningen, altså hele landbobefolkningen og alle borgerne i byerne.
Levevilkår
De sociale og økonomiske forhold, som mennesker lever under. Dårlige levevilkår er fx fattigdom, problemer med helbredet, ingen muligheder for uddannelse og få muligheder generelt.
Erklæringen om Menneskets og Borgerens Rettigheder
Menneskerettighedserklæringen skrevet af nationalforsamlingen i 1789.
Guillotine
Redskab til at hugge hovedet af folk
Privilegie
Et privilegie er en særlig ret, som kun tildeles en bestemt stand.
Borgermilits
En gruppe af væbnede borgere, der kunne kæmpe.
Magtens tredeling
Den dømmende, den udøvende og den lovgivende magt.
Rædselsregime
Rædselsregimet betegner en fase i Den Franske Revolution, hvor tusindvis af mennesker blev henrettet.
Enevælde
Kongen bestemmer alt
Bastillen
En tidligere militære befæstning, der nu blev brugt som fængsel
Ejendomsret
at ”ejendomsretten er hellig og ukrænkelig”. En borger måtte altså ikke få frataget sin ejendom, med mindre det var tvingende nødvendigt af hensyn til alle – og kun mod udbetaling af en erstatning.
Republik
En republik er en stat, der har et overhoved, der er valgt af folket – typisk en præsident.
Nationalforsamlingen
Forhandlingerne i Stænderforsamlingen var fastlåste, men så tog tredje stand situationen i egen hånd og erklærede deres egen stands forsamling for en nationalforsamling. Det vil sige, at de alene repræsenterede hele landet.
Nationalgarde
På rådhuset i Paris indførte man et nyt styre, som blev kaldt Pariserkommunen. Pariserkommunen besluttede at udvide borgermilitsen til at være en nationalgarde under sig – Nationalgarden skulle sikre den indre orden.
Konstitutionelt monarki
Et kongedømme, hvor kongen skal følge landets forfatning. I Danmark skal kongen overholde grundloven.
Jakobinerne
var en radikal politisk klub under den franske revolution (1789–1799), kendt for at forsvare en stærk, centraliseret republik og stå bag henrettelsen af Ludvig 16.
Forfatning
En forfatning er et andet udtryk for en grundlov. En føderal forfatning er fx en forfatning for forbundet af delstater - såsom i de forenede stater i USA.
Pariserkommunen
Pariserkommunen er betegnelsen for det revolutionære styre i Paris marts-maj 1871.
Bourgeoisiet
Højtstående embedsmænd, storkøbmænd, finansmænd, advokater m.fl.
Girondinere
Girondinere, moderat politisk parti under den franske revolution.