Vokaler, der ofte lyder anderledes, end de staves.
Drillevokaler
Navneord, der bøjes efter et fast mønster.
Hvad er regelmæssige Navneord.
Udsagnsord, der bøjes efter fast mønster (fx “leger”).
Hvad er regelmæssige udsagnsord?
Man sætter en eller et foran denne ordklasse.
Hvad er navneord?
To ens konsonanter, der står lige efter hinanden i ord.
Hvad er dobbeltkonsonanter?
Det kalder man navneord, der er bøjet i formen “bilen”, “træet”.
Hvad er (ental) bestemt form?
Udsagnsordets korteste form.
Hvad er udsagnsordets stamme?
Man sætter jeg eller at foran denne ordklasse
Hvad er udsagnsord?
Bogstaver, der ikke kan høres. Ofte h eller d.
Hvad er stumme bogstaver?
Ord, der ikke bøjes efter fast mønster, fx “barn => børn”.
Hvad er uregelmæssige navneord?
Bøjningstid for udsagnsord, der typisk får “-ede”, fx “legede”.
Hvad er datid?
Disse ord fortæller noget om navneordet
Hvad er tillægsord?
Konsonanter, der ikke altid staves, som de siges. Ofte konsonanterne g/k, d/t og b/p.
Hvad er drillekonsonanter?
Ord (ofte navneord) der sættes sammen til ét ord, fx “fodboldbane”.
Hvad er sammensatte (navne)ord?
Bøjningstid for udsagnsord, hvor man er nødt til at bruge “er” eller “har” foran udsagnsordet, fx “har leget”.
Hvad er førnutid?
Bøj dette tillægsord "Blå"
Hvad er "Blå, mere blå og mest blå"
Ord, der kan være svære at stave til, fordi de kommer fra andre lande, fx pizza eller weekend.
Hvad er fremmedord?
Det kalder man navneord, der er bøjet i formen “bilerne”, “træerne”.
Hvad er flertal, bestemt form?
En drilsk stavemåde for nogle udsagnsord i nutid, fx i valget mellem “høre” og “hører”.
Hvad er nutids-r?
Bøj ordet "Får"
Hvad er "et får, fåret, flere får, alle fårene."