Billedbeskæringer
Her er vi helt tæt på detaljer i motivet. Her vises f.eks. en lille del af en ting eller en persons øjne eller mund. Beskæringen er god til at skabe spænding, undersøge en person eller skabe bestemte forventninger (cues) hos seeren.
Billede 1
Ultranær
Lyd, der kommer fra billedet. Der kan typisk være tale om replikker, åndedræt, lyd af bevægelser, musik, der bliver spillet m.m.
Synkron lyd
Klip i bevægelses-, blik-, lyd- eller taleretning. Denne form for klipning kan fx foregå ved, at der klippes på bevægelsesretning, således at vi ser en bevægelse begynde, hvorefter der klippes til en ny indstilling.
Også kaldet usynlig klipning.
Kontinuitetsklipning
Her lader man virkeligheden tale for sig selv. Den fravælger den synlige fortæller, og instruktøren fungerer i stedet som "fluen på væggen". Der fremsættes ikke bestemte påstande, som den forsøger at argumentere for, men er dog stadig interesseret i at afdække bestemte forhold i virkeligheden.
Den observerende dokumentar.
Ham der blev skudt i øjet med en hagl og mister sin kæreste efter én nat
Jan Lund
Denne beskæring giver os overblikket over en bestemt lokalitet og kan ofte være den første introduktion til stedet (establishing shot)
Billede 2
Supertotal
Når lyden ikke er en del af billedets indhold, men optræder som en slags kommentar til billedet. Det bruges ofte for at forstærke vores oplevelse. En meget anvendt form er underlægningsmusik, men det kan også være effektlyde
Asynkron lyd
Der klippes f.eks. mellem to forskellige handlinger, der foregår samtidig. Ofte benyttes denne form for at skabe spænding med, idet man øger klipperytmen frem mod et højdepunkt, hvor de to handlinger mødes. Det bruges typisk i actionfilm.
Krydsklipning
I denne genre er formålet at afdække en sag. Det gøres typisk ved hjælp af en troværdig, alvidende tredjepersonsfortæller, der som en "voice of God" og med stort overblik over sagen henvender sig direkte til seerne, typisk i form af et kommenterende lydspor (voiceover). Instruktøren er en detektiv. Filmen er på jagt efter sandheden og fremlægger en central påstand eller tese, som den forsøger at underbygge.
Den dybdeborende dokumentar
Ekspert i at køre radiobanerne med fantastiske oneliners som "Velkommen til Dahlgårds tivoli på denne skærtorsdag" og "Der er åbent på radiobanerne"
Bo
Her er hele kroppen med, men billedet viser også de omgivelser, personerne befinder sig i, så man får en fornemmelse af stedet.
Billede 3
Total
Belysning hvor alle centrale dele af scenen er blødt og jævnt belyst
High key belysning
optræder for det første som metaforisk, hvor en indstilling får tilført ny metaforisk betydning ved at blive sat sammen med en anden indstilling med et andet indhold. Det kan f.eks. være en indstilling med børn i en børnehave, der klippes sammen med burhøns på en hønsefarm, eller det kan være en kvinde, der sidder i et tog, som klippes sammen med en mand, der sidder alene (tilbage) på en perron.
Også kendt som synlig klipning
Montageklipning
I denne genre er instruktøren aktivt med i begivenhederne og påvirker dem bevidst for at få ting til at ske, eventuelt ved at spille en rolle og f.eks. udgive sig for at være en potentiel kunde, der ønsker at købe noget, eller en ansøger til et job. Instruktøren kan også benytte sig af én eller flere hjælpere, der ligeledes kan deltage med falsk identitet i begivenhederne. Her er der med andre ord tale om iscenesættelse og indslag af fiktionalisering, som vi som seere er klar over forekommer, men som de personer, der udsættes for det, ikke er klar over.
Den deltagende dokumentar
Ham der altid lige er i et 'møøøøøe' eller 'sårn nåjet'
Leif Dahlgård
Billedet har ikke blot hovedet og lidt af brystet med, men også noget af omgivelserne. Det bruges ofte i forbindelse med en samtale.
Billede 4
Halvnær
Belysning hvor der kun benyttes ganske lidt lys, og hvor mørke og skygger dominerer.
Low key belysning
Her vises forskellige handlinger forskellige steder, uden at de direkte har noget med hinanden at gøre, uden at de mødes, og uden at de nødvendigvis foregår på samme tid.
Parallel klipning
Denne genre formidler stemninger og følelser. Den forsøger at gengive en bestemt måde at opleve virkeligheden på og har ikke fokus på hverken en præcis skildring af virkeligheden eller på en kritisk tilgang til den. Den har et mere æstetisk blik på virkeligheden. Ofte fremhæver den eller viser os det, vi normalt ikke lægger mærke til i hverdagen
Den poetiske dokumentar
Ham der mangler sit skattekort og nasser sig til et sug eller to med ordene "fandme, tak skal du have"
Johnny
Viser os typisk et ansigt eller en genstand. Her kan vi aflæse en persons følelser og fornemme, hvordan personen har det. Beskæringen bruges til at skabe spænding med (suspense), og det fungerer ofte som reaktionsbillede på en hændelse eller en replik.
Billede 5
Nærbillede
Lyset kommer bagfra personerne, så man kun ser dem som en silhuet.
Billede 6
Modlys
Her passer et element i det ene klip med et element i det efterfølgende klip. Det kan være en lyd, en farve, en genstand eller et symbol, der matcher hinanden.
Match cut
Denne genrer tvinger os til at tænke over, om det overhovedet er muligt at gengive eller forstå virkeligheden, som den er. Vil der ikke altid være tale om en konstruktion, vil forskellige mennesker ikke altid se noget forskelligt, når de taler om virkeligheden? Vi får ofte indblik i filmens tilblivelsesproces, og der kan benyttes indslag af fiktionalisering (rekonstruktion af minder/begivenheder) for at belyse, hvor usikker og subjektiv vores virkelighedsforståelse er.
Den refleksive dokumentar
Det tegneserieband der skulle optræde til Dahlgårds tivoli, og som bad om bodyguards (som ikke måtte have rygmærker)
Cartoons