Kvindens rolle
Fattigdom og sociale skel
Moral og sædelighed
Begreber og -ismer
Georg Brandes - the man
100
En vigtig person i DK, der som en af de få anså kvinder som ligeberettiget og ikke holdt sig tilbage fra at føre intellektuelle samtaler med disse.
Brandes - the man
100
Titlen på en novelle af Henrik Pontoppidan, hvor fattigdommen og elendigheden blandt husmændene skildres - bl.a. gennem kvinden Kathrine.
"En Vandringsmand"
100
Et begreb, der dækker over normerne for korrekt opførsel, korrekte vaner osv.
Sædelighed
100
En bestemt teknik inden for både malerkunsten og litteraturen, som tager afsæt i kunstnerens umiddelbare synsindtryk af tingene, og som bl.a. er kendetegnet ved et krav om objektivitet.
Impressionismen
100
Georg Brandes etniske og kulturelle ophav, som stillede ham i et dårligt lys blandt mange
Jødisk
200
En historisk kvinde fra 1600-tallet, der i høj grad var styret af sine drifter, og som brød med sin stand for at gifte sig med den, hun elskede.
Fru Marie Grubbe
200
Mystisk titel på et maleri af Frants Henningsen, der skildrer en fattig kvinde med to små børn
"Forladt, dog ej af Venner i Nøden"
200
Navnet på den debat i norden, der diskuterede kønsmoralen - hos både mændene og kvinderne
Sædelighedsfejden
200
En -isme, der især udsprang af Darwins udviklingsteori og naturvidenskaben, og som repræsenterer en bestemt holdning til mennesket og livet.
Naturalisme
200
Det overordnede krav til litteraturen, som Georg Brandes fremsætter i sine "Forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur"
"At sætte problemer under debat"
300
Et vigtigt værk, skrevet af den engelske filosof John Stuart Mills og oversat af Georg Brandes, bl.a. om forskellen og uligheden mellem kvinden og manden mht. opdragelse, moral mm.
"The Subjection of Women" ("Kvindernes Underkuelse" - på dansk 1869)
300
Navnet på den anstalt, hvor kvinden Stine mod sin vilje kommer hen i Henrik Pontoppidans novelle "Naadsensbrød"
Fattiggården
300
Titlen på skuespillet af Bjørnstjerne Bjørnson, hvor hovedpersonen i frustration kyler en genstand i hovedet på sin forlovede
"En Handske"
300
Den type genre, som de naturalistiske forfattere i høj grad dyrkede
Den episke - særligt romanen
300
Det billede Brandes brugte til at beskrive Danmarks tilstand - kulturelt set
En andedam
400
3 krav til kvindens frigørelse og selvstændighed, der rejses i debatten om kvindens position i samfundet.
1) Juridisk selvstændighed (social frigørelse) 2) Erhvervsmæssigt selvstændighed (social frigørelse) 3) Seksuel frigørelse
400
Titlen på den sang, hvor vi følger nogle vrede og frustrerede arbejdere, der kritiserer samfundets indretning og fremhæver det meningsløse i præsternes løfte om et ventende himmerige.
Holger Drachmanns "Engelske Socialister"
400
Det, som problemlitteraturen angreb og kritiserede ved tidens officielle moral, karakteriseret ved en generel modsigelse i normer og værdier
Dobbeltmoral
400
Den -isme, som Brandes tilsluttede sig og fremsatte som sit synspunkt i kulturdebatten; et naturvidenskabeligt synspunkt hvor man dyrker "det der kan sanses", og som blev grundlagt af franskmanden Auguste Comte.
Positivisme
400
Den gruppe i samfundet, som Brandes som én af de første begyndte at betragte som ligeværdige åndsindivider, men som havde svært ved at "tackle" ham ;-)
Kvinderne
500
Ændringer i samfundet, som førte til, at de gamle livsformer og den traditionelle familie opløses - og at kvindens stilling ændrer sig markant.
Vandringen fra land til by, opkomsten af storbyen og industrialiseringen --> varemarkedet vokser og man får flere tekniske hjælpemidler i hjemmet.
500
Navnet på den godsejer og leder af regeringen fra 1875-1874, der indførte diktatur i Danmark i perioden
J. B. S. Estrup
500
De tre forskellige synspunkter, der var oppe blandt repræsentanterne i sædelighedsfejden
1) Brandes synspunkt 2) Dansk Kvindesamfunds 3) Kirkens og de konservatives
500
Den tilstand, som Danmark ifølge Brandes, stadig sad fast i efter Den Franske Revolution og omvæltninger derefter.
Reaktion
500
Navnet på den filosof, hvis historieopfattelse, Brandes tilsluttede sig; hvor man ser historien som en stor udviklingsproces, der veksler mellem aktion og reaktion, og som stræber mod stadig større frihed i samfundet og for den enkelte.
Hegel
M
e
n
u