Du åbner din egen McDonald’s-restaurant. Du ejer selv forretningen, men får ret til at bruge McDonald’s brand, koncept og systemer.
Hvilken kædeform er der tale om?
Franchisekæde
Du skal skabe et samlet overblik over en virksomheds styrker, svagheder, muligheder og trusler.
Hvilken analyse skal du bruge?
SWOT
Du betaler hver måned for at få adgang til Netflix.
Hvilken indtægtsmodel bruger Netflix?
Abonnement
En café, tæt på Århus Business College overvejer, om den primært skal satse på studerende eller virksomheder.
Hvilken del af BMC arbejder caféen med?
Kundesegmenter
En producent sælger varer til en detailbutik, som derefter sælger dem videre til private kunder.
Hvad kaldes handlen mellem producenten og detailbutikken: B2B, B2C eller D2C?
B2B
NORMALs butikker ejes af virksomheden bag kæden, som træffer de centrale beslutninger om bl.a. sortiment, priser og drift.
Hvilken kædeform er der tale om?
Kapitalkæde
En virksomhed har et stærkt brand, men oplever samtidig stigende konkurrence.
Hvad er internt – og hvad er eksternt?
Stærkt brand: internt
Stigende konkurrence: eksternt
LEGO producerer egne produkter og sælger dem bl.a. direkte til forbrugerne på LEGO.com til en angivet pris.
Hvilket markedsafsæt og hvilken salgsmetode ser du?
Markedsafsæt: Producent
Salgsmetode: Fast pris
En cykelbutik lover kunderne: “Vi hjælper dig med at finde den cykel, der passer til dit behov og din hverdag.”
Hvilken byggesten i Business Model Canvas beskriver dette?
Værdiudsagn
En virksomhed starter med kun at have fysiske butikker. Senere åbner den også en webshop.
Er virksomheden nu Pure Player, Bricks & Clicks eller Clicks & Bricks?
Bricks & Clicks
Du ejer din egen isenkræmmer, men samarbejder med andre selvstændige butikker under Kop & Kande om bl.a. indkøb og markedsføring.
Hvilken kædeform er der tale om?
Frivillig kæde
En virksomhed har mange loyale kunder, men også høje driftsomkostninger.
Hvordan placeres de to forhold i en SWOT-analyse?
Loyale kunder: styrke
Høje driftsomkostninger: svaghed
Airbnb forbinder værter og gæster uden selv at eje boligerne og tjener penge på bookingerne.
Hvilket markedsafsæt og hvilken indtægtsmodel ser du?
Markedsafsæt: Markedsplads
Indtægtsmodel: Kommissionsbaseret salg
En virksomhed arbejder med disse fire dele af sin forretningsmodel: Medarbejdere, produktionsudstyr, leverandører og produktion
Hører de primært til forsiden eller bagsiden af Business Model Canvas, og hvorfor?
Bagsiden, fordi de handler om det, virksomheden internt skal have og gøre for at kunne skabe og levere værdi.
En kunde har købt et produkt, er meget tilfreds og begynder efterfølgende selv at anbefale virksomheden til venner og på sociale medier.
Hvilken fase i kunderejsen er kunden nået til?
Ambassadør
SPORT 24 kombinerer forskellige måder at organisere kæden på og har både egne aktiviteter og franchisetagere.
Hvilken kædeform er der tale om?
Hybrid
En butik har højere priser end konkurrenterne, mange loyale kunder, mulighed for at åbne på en attraktiv ny placering, men oplever samtidig stigende konkurrence.
Hvordan placeres de fire forhold i en SWOT-analyse, og er der tale om interne -eller eksterne forhold?
Svaghed → Internt: Højere priser
Styrke → Internt: Loyale kunder
Mulighed → Eksternt: Ny placering
Trussel → Eksternt: Stigende konkurrence
En elev analyserer Netflix:
Markedsafsæt: Primær serviceudbyder
Indtægtsmodel: Abonnement
Salgsmetode: Abonnement
Én placering er forkert. Hvilken, og hvad skal der stå?
Abonnement er brugt forkert som salgsmetode.
Abonnement er en indtægtsmodel og beskriver, hvordan Netflix tjener penge. Salgsmetoden er fast pris, fordi kunden betaler en på forhånd fastsat pris for den valgte pakke.
Et bageri har blandt andet: 1. Bagere, 2. Udvikling af nye opskrifter, 3. Ovne og 4. Bagning af brød.
Fordel de fire mellem Ressourcer og Aktiviteter.
Ressourcer: Bagere og ovne
Aktiviteter: Bagning af brød og udvikling af nye opskrifter
En kunde finder en vare på webshoppen, ser at den er på lager i den lokale butik og reserverer den til afhentning. Kort efter får kunden besked om, at varen står klar i butikken.
To uger senere vil kunden bytte varen. I butikken kan medarbejderen ikke adgang til den digitale kvittering og beder derfor kunden om selv at finde den.
Hvilken kanalstrategi er der tale om?
Cross-channel
Du melder dig ind i Coop og bliver dermed én af de mange medlemmer, der i fællesskab ejer virksomheden.
Hvilken kædeform er der tale om?
Kooperation
En webshop er næsten ukendt på markedet. Samtidig vokser efterspørgslen efter dens produkter. Virksomheden investerer derfor i markedsføring for at nå de nye potentielle kunder.
Hvilken TOWS-strategi er der tale om?
WO
Virksomheden forsøger at mindske en svaghed (W: det lave kendskab) for at udnytte en mulighed (O: den voksende efterspørgsel).
Spotify har både betalende Premium-brugere og en gratis version finansieret af reklamer.
En elev konkluderer:
“Så kan Spotify ikke placeres i den digitale forretningsmodel.”
Har eleven ret, og hvorfor/hvorfor ikke?
Spotify kan godt placeres i den digitale forretningsmodel, selvom virksomheden bruger flere modeller samtidig.
Spotify har fx to indtægtsmodeller: Abonnement og reklameplads.
Pointen er, at en virksomhed ikke behøver passe i én enkelt boks. Den kan benytte flere metoder samtidig, men der vil typisk være én, der er dominerende.
En virksomhed har mange kunder og sælger godt, men tjener næsten ingen penge.
Hvilke to byggesten i Business Model Canvas bør virksomheden især sammenligne for at finde årsagen – og hvorfor?
Indtægter og omkostninger.
Indtægter viser, hvordan og hvor meget virksomheden tjener, mens omkostninger viser, hvad det koster at drive forretningsmodellen. Forskellen mellem dem er afgørende for, om virksomheden skaber profit.
Benjamin har fortalt jer om sin egen virksomhed.
Hvad sælger Benjamins virksomhed – og hvordan er en “rulle” bygget op?
...