Julestok
Brunkage
Pebernød
Julebolle
Risengrød
100
Hvordan dannes et disakkarid ud fra to monosakkarider, og hvad reaktionen kaldes?
Når to monosakkarider sammenkobles → dannes et molekyler → kaldet disakkarid. I reaktionen fraspaltes et vandmolekyle → processen kaldes kondensation
100
Hvordan foregår navngivning af bindinger mellem to monosakkarider?
Man kigger på hvilke carbon-atomer de er bundet sammen med. Fx α-1,4-glykosidbinding, α-1,6-glykosidbinding, β-1,4-galaktosidbinding, α-1-glykosid-β-2-fruktosidbinding
100
Hvorfor har sakkarose ikke en potentiel aldehydgruppe i sin struktur?
Fordi den har en keton-gruppe.
100
Hvad er maltose og stivelse?
Maltose er et typisk nedbrydningsprodukt → stivelse nedbrydes enzymatisk i fordøjelsessystemet → der dannes mindre sakkarider (maltose) → nedbrydes senere til monosakkarider → optages derefter i tarmen fra blodbanen.
100
Hvad er historien om laktose og laktase?
Evnen til at nedbryde laktose enzymatisk via laktase → intakt ved små børn + spædbørn → mange voksne har mistet evnen → kan ikke tåle komælk eller brystmælk → kaldet laktoseintolerans. Mælk indeholder d-vitamin, som øger calciumoptagelsen → styrker knogler og tænder → derfor er det vigtigt at drikke mælk.
200
Hvad er sakkarose?
Sakkarose (sukrose) er det som vi til daglig kalder sukker. Når planterne har dannet glukose i grønkornene ved fotosyntese → transporteres det som sakkarose i sikar til de plantedele, som ikke kan udføre fotosyntese → man sikrer herved disse celler det livsvigtige glukose → som eksempelvis kan bruges i respirationen.
200
Sammenhæng mellem bindingstyper og rumlig struktur af polysakkarider (amylose, amylopektin, stivelse, glykogen, cellulose)
Oligosakkarider er typisk delvist nedbrudte polysakkarider i vores fordøjelsessystem → de ender som monosakkarider før de optages i blodbanen via tarmen. D-glukose-molekylerne i polysakkarider kan bindes sammen på flere forskellige måder: For det første kan de kobles sammen via a-1,4-glykosidbindinger → ligesom disakkaridet maltose. Et polysakkarid består udelukkende af tunsindvis af D-glukose-enheder bundet sammen → dette kaldes i amylose → er en af de to komponenter i polysakkaridet stivelse. For det andet kan glukosemolekylerne kobles sammen som i anden komponent af stivelse → dette kaldes amylopektin. Det er delvist opbygget som amylose → jævne mellemrum (efter ca. 30. monosakkarid) kommer en a-1,6-glykosidbinding, som vi kender fra disakkaridet isomaltose. Man bryder på denne måde spiralstrukturen, før den atter fortsætter.
200
Hvordan påvirker man stivelse (hertil må I bruge en kartoffel + iod-iod-kalium (IIK))?
Spiralstrukturen i stivelsen kan indfange diiod → når man tilsætter iod-iod-kalium → di-iod fanges i stivelsens spiralstruktur → opløsningen farves mørkerød eller blå (afhængigt af amylose og amylopektin) → jo mere amylose jo mere mørkeblå farve.
200
Hvad er funktionen af stivelse hos planter og hvorfor oplagrer planten ikke bare mono- og disakkarider?
Stivelse udgør planternes primære oplagsnæring → når glukose dannes i fotosyntesen → oplagres den som polysakkaridet stivelsen (eks. i roden). Oplagringen skal ske som polysakkarid → mono- og disakkarider danner for stor osmotisk effekt → cellen vil suge vand til sig og sprænges.
200
Hvad er funktionen af glykogen hos dyr og hvad er størrelsen af glykogenlagrene?
Glykogen er dyrenes oplagsstof, og er også osmotisk bestemt → kun polysakkarider. Der findes flere glykogenlagre i kroppen: Leveren (ca. 100 g) → regulere blodsukkeret. Musklerne (400-500 g) → musklernes respiration under arbejde.
300
Hvad er funktionen af cellulose hos planter og hvilke organismer der kan/kan ikke nedbryde det?
Cellulose minder meget om denne opbygning → det består af 10.000 D-glukose-molekylder sat sammen på denne måde. Dyr kan ikke selv nedbryde cellulose, idet de ikke har de rette enzymsystemer til det. Mange mikroorganismer har enzymet cellulase, der kan nedbryde cellulose.
300
Mutualisme hos drøvtyggere og mikroorganismer
Mutualisme mellem dyr og cellulosenedbrydende mikroorganismer er nødvendig for mange planteædende dyr, fx termitter, der huser særlige flagellater i bagtarmen, bladskærermyrer, der udnytter blade vha. en svampekultur, og drøvtyggere, der er afhængige af mikroorganismer i vommen. Blandt havdyr forekommer mutualisme fx mellem søanemoner og eremitkrebs. Eremitkrebsen bærer rundt på søanemonen, som beskytter eremitkrebsen.
300
Hvad kaldes dyrenes oplagsstof?
Dyrs oplagringsstof kaldes Glykoproteiner.
M
e
n
u