200
Sammenhæng mellem bindingstyper og rumlig struktur af polysakkarider (amylose, amylopektin, stivelse, glykogen, cellulose)
Oligosakkarider er typisk delvist nedbrudte polysakkarider i vores fordøjelsessystem → de ender som monosakkarider før de optages i blodbanen via tarmen.
D-glukose-molekylerne i polysakkarider kan bindes sammen på flere forskellige måder:
For det første kan de kobles sammen via a-1,4-glykosidbindinger → ligesom disakkaridet maltose.
Et polysakkarid består udelukkende af tunsindvis af D-glukose-enheder bundet sammen → dette kaldes i amylose → er en af de to komponenter i polysakkaridet stivelse.
For det andet kan glukosemolekylerne kobles sammen som i anden komponent af stivelse → dette kaldes amylopektin.
Det er delvist opbygget som amylose → jævne mellemrum (efter ca. 30. monosakkarid) kommer en a-1,6-glykosidbinding, som vi kender fra disakkaridet isomaltose. Man bryder på denne måde spiralstrukturen, før den atter fortsætter.