Der findes 2 typer skov i Danmark. Hvilke 2 typer skov er det?
I Danmark findes der løvskov, træer med blade, og nåleskov, træer med nåle.
På savannen er der højt græs. Hvorfor er rovdyrene på savannen glade for det høje græs?
Rovdyrene er glade for det høje græs, fordi det giver god kamuflage, når de jager.
Guldmuldvarpen er helt blind, så hvordan jager den i stedet?
Guldmuldvarpen har en meget god hørelse, som den bruger, når den skal fange mad. Den kan høre selv de mindste bevægelser i sandet.
Der findes 2 typer planeter i vores solsystem. Hvilke?
Der findes fire klippeplaneter og fire gasplaneter i vores solsystem.
Der er ikke særlig mange planter der kan gro inde i skoven, men hvorfor kan mos og bregner det?
Fordi mos og bregner ikke skal bruge særlig meget sollys. Træernes blade/nåle skygger nemlig for sollys til jordbuden.
Vi har hede i Danmark, men hvor i Danmark befinder heden sig?
Den danske hede ligger i Vestjylland.
Der findes 3 former for ørkener. Hvilke?
Der findes både sandørkener, stenørkener og ørkener, som er dækket af is.
Hvor mange dage tager det Jorden at kredse rundt om Solen?
Det tager Jorden 365 dage at kredse rundt om Solen.
I regnskoven lever der forskellige giftfrøer, som har stærke farver. Hvorfor har frøerne stærke farver?
Giftfrøerne har stærke farver for at advare andre dyr mod at spise dem.
Hvorfor har akacietræerne på savannen torne?
Akacietræerne har torne, som de bruger til at beskytte sig, så dyrene ikke har lyst til at spise dem eller klatre i dem.
På tundraen findes der rensdyr, og deres pels er helt speciel og meget tyk. Hvorfor er den det?
På tundraen er der meget koldt, og rensdyrene bruger derfor deres tykke pels til at holde på kropsvarmen, så de ikke fryser ihjel.
Hvor mange dage tager det for Jorden at dreje rundt om sig selv?
Jorden er 1 dag/24 timer om at dreje rundt om sig selv.
Der findes både tropiske og tempererede regnskove. Det er begge regnskove, men planterne i de forskellige regnskove er meget forskellige. Hvorfor?
Planterne i de to typer regnskove er meget forskellige, fordi temperaturen er forskellig. Det er varmt i de tropiske regnskove, og det er mindre varmt (tempereret) i de tempererede regnskove.
Hvad kendetegner både hedens og savannens jord?
Hedens og savannes jord er tør og næringsfattig.
Hvorfor bevæger sideruller-slangen sig på den specielle måde, hvor den næsten hopper afsted?
Sideruller-slangen bevæger sig på den måde, så den beskytter sig mod det varme sand.
Nævn alle 8 planeter i vores solsystem.
De 8 planeter i vores solsystem er Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
I løvskovene lever der mange regnorme, der nedbryder de døde plantedele til jord.
I nåleskovene lever der ikke regnorme, så hvad nedbryder her (langsomt) de døde plantedele?
I nåleskovene er der i stedet svampe, der nedbryder de døde nåle.
I Afrika lever jordsvin på savannen, men de er meget sjældne at se. Hvorfor det?
Jordsvin er nataktive dyr, og de er derfor ret sjældne at se.
Den grønlandske tundra er kold, mens ørkenerne omkring ækvator er varme. Men hvad har de to naturtyper til fælles?
Tundraen og ørkenen har det til til fælles, at der er meget tørt begge steder.
De er lavet af is, støv og sten, og de er i kredsløb om Solen. De kan sammenlignes med store ”snavsede snebolde”. Hvad er det?
Det er kometer.