Lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet
Anstaltsforhold
Domstolsprocessen
Domstolsprøvelsens indhold
Administrativ rekurs
100
Fortæl om skolemælks-dommen
• LR: Strider mod lighedsgrundsætning • Pensum siger, at man lige så godt kunne have sagt, at det var usagligt at lægge vægt på om skolerne var kommunale eller ej, når formålet med mælkeordningen er sunde børn. Sagen illustrerer at LG bliver anvendt i nyere praksis og den tætte sammenhæng med MF – selvom man ligeså godt kunne have brugt magtfordrejningssynspunktet.
100
Hvorfor findes der mange vage og elastiske bestemmelser på området?
Anstalten/lokalpolitikkerne ved ofte selv bedst hvordan anstalten skal indrettes for at opretholde ro, orden og generel drift. Det giver således plads til, at reglerne kan tilpasses den konkrete institution.
100
Hvad prøves ikke?
Afvejning af skøn God forvaltningsskik hensigtsmæssighed/rimelighed
100
Hvad er forskellen på abstrakt fortolkning og konkret subsumption?
fortolkningen kan ske ud fra en abstrakt fortolkning el. konkret subsumption --> forskellig intensitet. Abstrakt fortolkning: o Dette er den generelle fastlæggelse af en regels indhold, dvs. om den skal fortolkes indskrænkende eller udvidende eller direkte efter sin ordlyd. o Kerneområdet for domstole o Den abstrakte fortolkning prøves altid til bunds (100 %) uanset om der er tale om meget præcise eller vage og elastiske lovbestemmelser – ingen tilbageholdenhed. Konkret subsumption: o Dette er prøvelsen af om forvaltningen med rette har henført et faktum under en retsregel. o Domstolene prøver som hovedregel den konkrete subsumption til bunds uanset om der er tale om meget præcise bestemmelser eller vage og elastiske o Mulig modif.: Muligvis lidt mere tilbageholdende end ved abstrakt fortolkning, idet konkret subsumption forudsætter skønspræget bedømmelse af beviser (fx manglende sagkundskab).
100
Nævn de andre former for administrativ rekurs
Tilsyn, remonstration, veto, godkendelsesordning og call-in
200
Lighedsgrundsætningens krav og undtagelser
Lighedsgrundsætningen stiller krav om konsekvent lighed, hvis ikke der er relevante saglige forskelle. Derudover stille grundsætningen krav om overvejelse af, hvilke forskelle i sagerne der er relevante. Lighedsgrundsætningen betyder, at lighed blandt borgere i ens sager kan optræde som et lovligt hensyn. Undtagelser: U1: Den tidligere afgørelse/interne regel er slet ikke udtryk for en regel, men er en svipser U2: Den tidligere afgørelse strider mod loven U3: Der er saglige grunde til at forskelsbehandle U4: Der kan være en regelændring. I så fald må man se på, om den interne regel lovligt kan ændres.
200
Fortæl om dommen om "kvinden og den manglende opvågningsstue"
En kvinde blev efter en operation under fuld narkose efterladt på en stue. Senere findes hun bevidstløs og uden vejrtrækning. Kvinden bliver genoplivet, men efter seks år i koma dør hun  de efterladte krævede erstatning. Deres påstand var, at tilsynet ved opvågningen ikke havde været tilstrækkeligt betryggende, og at hun ikke havde været død hvis opvågningen havde fundet sted på en opvågningsstue under opsyn. • LR fandt sygehuset erstatningsansvarligt, mindretallet (1. dommer) fandt dog, at idet der ikke var handlet lægeligt uforsvarligt, og at fejlen alene skyldtes de manglende ressourcer, ikke kunne pålægges erstatningsansvar. • HR frifandt i overensstemmelse med LR mindretal idet der ikke fandtes, at foreligge lægelige fejl. (Sygehuset havde således indenfor rammerne af det "lægeligt forsvarlige" adgang til at benytte ressourcerne som det ville.)
200
Hvad gælder i forhold til søgsmålsfrist?
HR: Der gælder ingen generel frist for indbringelse af en forvaltningsafgørelse for domstolene. U1: Lovgivningsfastsat frist • Det er blevet mere almindeligt i de senere år at fastsætte søgsmålsfrister i lovgivningen. • Kan kun fastsættes ved lov eller med hjemmel i lov o Miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1 Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven, skal være anlagt inden for 6 måneder efter afgørelsen er meddelt. U2: Passivitet (hvis borgeren har forholdt sig passivt kan søgsmålsret nægtes) U3: Prøvelse kan nægtes, hvis det som følge af det sene tidspunkt ikke længere er muligt at oplyse sagen forsvarligt eller hvis der er passivitet fra borgerens side.
200
Hvem og hvad diskuteres i forhold til lighedsgrundsætningen?
Pensum - Revsbech: • Hvis to tilsyneladende ens tilfælde er behandlet forskelligt, vil domstolene foretage en ”særlig intensiv prøvelse” af om grundsætningen om saglig forvaltning er overholdt. • Se til eksempel U 1958.455 Ø ”Frugtplantagedommen” – her rettede domstolene resultatet, fordi den var så synlig usaglig. Ole Krarup: • LG’s procestekniske betydning: En tilsyneladende lighed mellem to tilfælde pålægger fvl bevisbyrden for, at gyldige præmisser kan motivere forskelsbehandlingen.
200
Hvor er der hjemmel?
Lovhjemlet og ulovhjemlet: Lovhjemlet rekurs (skrevne rekursordninger) • Rekurs kan have udtrykkelig lovhjemmel • Fx familieretlige afgørelser  træffes af statsforvaltningen – kan påklages t. Familiestyrelsen u. justitsministeriet. Ulovhjemlet rekurs (hvor er hjemlen for rekurs?) • Hovedregel: Enhver fvl-afgørelse kan påklages til en højere forvaltningsmyndighed, i sidste instans vedkommende minister, dvs. en adgang til at klage uden lovhjemmel i ou forhold. o Denne klageadgang hviler på en retssædvane. o Kræver lovhjemmel at afskære rekursadgang i o/u-forhold . • Undtagelser: der er flere meget væsentlige undtagelser til hovedreglen o Kommunale afgørelser: endelige medmindre der udtrykkeligt er lovhjemlet en klageadgang. (tilsyn)  Begrundelse: folkevalgt (må ha’ friere, uafhængig stilling) og selvstændig økonomi (afgørelser kan få økonomiske konsekvenser) o Afgørelser truffet af råd og nævn: som ho endelige mm der udtrykkeligt er lovhjemlet en klageadgang.  Begrundelse: de har en uafhængig stilling som organ  skal stå u. for det statslige hierarki. o Ved delegation til andre myndigheder:  HR: Ved ekstern delegation er der rekursadgang til den delegerende (den oprindeligt komp.)  U: Ej rekurs ved sideordnet delegation med fornøden hjemmel  Ej rekurs ved intern delegation (vigtigt!) FOB 1988.299 ”Familieretsdirektoratetes direkte referat”: • FO redegør for familiedirektoratets retlige status. • Direktøren for familiedirektoratets har i visse sager (mindre betydningsfulde sager) umiddelbart referat til ministeren. • Dette betyder, at man ved klage over direktoratets afgørelser i disse sager springer et led over i det administrative hierarki, nemlig departementet, og har rekurs direkte til ministeren • I mindre betydningsfulde sager direkte referat til JM, i større sager underlagt departement. Altså hhv. %rekurs og +rekurs til ministeriet. • Illustrerer at ved intern delegation er der ingen rekurs.
300
Hvad gælder i forhold til praksisændring? Brug - den syge færing-dom
• Enkeltstående afvigelser fra praksis er som UP ikke ok - her sætter LG / intern praksis som bedømmelsesgrundlag visse grænser. Dvs.: hvis en sag er væsentlig lig noget tidligere/ligger inden for praksis, må der ikke ske enkeltstående fravigelse fra praksis.¨ U 2008.70 ”Den syge færing” Fast praksis at henvise til behandling i DK, når faglig ekspertise ikke er til stede på Færøerne. Landssygehuset har fraveget denne interne regel – ikke godtgjort at forskelsbehandlingen var begrundet i saglige hensyn = man skulle betale for hans selvbetalte behandling i DK. o Et væsentligt lige forhold, der er blevet behandlet forskelligt
300
Hvor findes hjemmel til anstaltsanordninger?
o Anstaltsanordninger antages at have hjemmel i en retssædvane eller en stiltiende lovhjemmel. o Mht. til sidstnævnte, antages det, at selvom der ikke findes en lovregulering af anstaltens forhold, vil dens eksistens være forudsat i lovgivningen. Det kan fx være i lov om anstaltens oprettelse eller i finanslovens bevillinger i forbindelse med anstaltens drift. Altså – hvis anstalten findes i lovgivningen, findes tilstrækkelig hjemmel til at udstede anordningerne (og dermed for anstalten til at fungere!) o Man har overvejet om anordningerne er generelle aftalevilkår, som man må acceptere hvis man vil benytte anstalten, og dette synspunkt kan accepteres så længe der ikke er tale om en tvungen benyttelse af anstalten. Det er dog tvivlsomt om det virkelig kan anses som en aftale, da en aftale hviler på en accept og en form for gensidighed, samt fraværet af tvang. Der er mangel på det gensidige, frivillige og accepterende element – derfor tvivlsomt at finde hjemmel på denne måde
300
Hvor findes hjemlen til domstolsprøvelse?
GRL § 63, stk. 1, 1. pkt., og særlige bestemmelser i GRL § 71, stk. 6 (frihedsberøvelse) og GRL § 73, stk. 3 (ekspropriation).
300
Hvad gælder om prøvelse af svage og elastiske bestemmelser
Bestemmelser som indeholder en beskrivelse af de præmisser (hensyn, kriterier mm.) der kan lægges vægt på ved en afgørelse. Denne beskrivelse er dog upræcis • Placeres mellem skøn og retsanvendelse (en blanding af de to) • Udg. Pkt: Man fortolker, da loven indeholder en beskrivelse af præmisser. Der er ofte et skønsmæssigt element tilbage, fordi bestemmelsen er upræcis. • Kan være svært at afgøre om der er tale om en vag og elastisk bestemmelse eller en skønsmæssige beføjelse • Domstolen prøver, hvis bestemmelsens delvise præcision eller hvis forarbejderne giver grundlag for det. o Hvis grundlaget ikke rækker langt nok, og der kun er skønsmæssige betragtninger tilbage, stopper Ds prøvelse. • Domstolen vil prøve om de almindelige krav til et skøn er opfyldt o Saglig forvaltning (positiv) o Lighedsgrundsætningen o PPP o Forbuddet mod skøn under regel
300
Fortæl om den tilskadekomne bloddonor (méngrad) i forhold til emnet
• En borger klagede over arbejdsskadestyrelsens (ASK) fastslåede erstatning for varigt men ifm. en skade da borgeren donerede blod. • ASK's kompetence hvilede på (lovlig) delegation fra Sundhedsministeriet (SUM), idet SUM ikke anså sig for kvalificeret til, at anslå mengraden ved skader. • SUM afslog at behandle den del af klagen som vedrørte fastsættelse af mengraden idet myn. ikke besad den fornødne lægelige ekspertise (man ville ikke efterprøve det lægelige skøn, men kun sagsbehandlingen) • Dette fandt FO ikke grundlag for at kritisere. • Eksempel på at der kan foreligge en ulovbestemt prøvelsesbegrænsning.
400
Hvad gælder om proportionalitetsprincippet og egnethed?
Disse to kan suppleres. Hvis en forvaltningsafgørelse har valgt et middel til indgreb der ikke er egnet til situationen og til at opfylde formålet med afgørelsen, er afgørelsen retsstridig. Bent Christensen mener grundsætning om egnethed må gælde, trods ingen praksis.
400
Hvordan anvendes prioriteringsregler inden for anstaltsforhold?
Anvendes til fordeling af knappegoder/ressourcer. Fvl overladt at udøve et skøn over hvorledes de relevante lovlige hensyn skal prioriteres, herunder hvordan de knappe ressourcer skal fordeles. Skønnet begrænses dog af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Saglighed vurderes m. UP i hjemmelsgrundlag og formålsbetragtninger.
400
Hvad gælder i forhold til foreningers søgsmålsret?
• Sker en udvikling i en udvidende retning • Man kan spore en tendens til at domstolene i højere grad accepterer at skulle tage stilling til generelle retlige spørgsmål • Kravet om aktuel og konkret interesse fastholdes ikke så håndfast som tidligere.
400
-fortæl om endelighedsbestemmelser: hvad er det, hvor er der hjemmel, hvordan fortolker man og hvordan prøver man?
Endelighedsbestemmelser Endelighedsbestemmelser findes i lovgivningen. Betyder, at en afgørelse ikke kan indbringes for domstolene. • Udlændingelovens § 56, stk. 8: Nævnets afgørelser er endelige Grundlovsmæssighed • GRL§ 63: fortolkes således, at domstolene har prøvelsesret medmindre andet fastsættes ved lov. • Har givet anledning til overvejelser om de er i strid med GRL § 63, men er nu accepteret pga. overstående fortolkning. Fortolkning • Fortolkes indskrænkende, så den ikke afskærer alle indsigelser mod den pågældende afgørelse. Prøvelse • Endelighedsbestemmelser afskærer ikke fuldt ud prøvelse ved D o Dog tilbageholdenhed af konkret subsumption og tilhørende bevisbedømmelse. • D prøver en række punkter selvom der er endelighedsbestemmelse (Jørgen Mathiassens synspunkt) o Sagsbehandlingsfejl o Magtfordrejning, SUR og PPP overholdt o Faktisk vildfarelse? o Atypiske fortolkningsspørgsmål o Grundlæggende fortolkningsspørgsmål o Formueretlige søgsmålsgrunde og lign. + forældelse mm. • D har muligvis ændret opfattelse i forhold til overstående, og prøver i dag bredere trods endelighedsbestemmelserne.
400
Hvilken betydning har myndighedsinhabilitet i forhold til administrativ rekurs og prøvelse? Underbyg med dom - giver dobbelt point!
• Såfremt en myndighed er inhabil, men alligevel behandler en sag, ex. fordi substitution er umulig, vil prøvelsen hos en rekursmyndighed som overvejende hovedregel intensiveres. • Dette kan indebære, at der foretages skridt som ellers normalt ikke vil blive fortages ex. besigtigelse eller udarbejdelse af syn- og skønsrapporter. • FOB 1984.32 (Silkeborg kommune): o Silkeborg kommune var efter FO inhabil til, at give sig selv en dispensation efter byggelovgivningen. o FO fandt, at substitution var umulig og heller ikke havde været lovgivers intention. o Det blev dog kritiseret, at Århus statsamt ikke havde foretaget en dybere prøvelse. o Statsamtet havde forklaret, at det alene var kompetent ift. retlige spørgsmål, hvorefter FO fandt, at man også indenfor rammerne af retlige spørgsmål kunne intensivere prøvelsen. ex. ved indhentelse af sagkyndige udtalelser.
500
Hvad viser dommen om "sygeplejersken der gik tidlige hjem" om proportionalitetsprincippet?
Man starter ikke m. mindste middel, men OK at starte med den der er nødvendig.
500
Hvilke regler gælder for indholdet af anstaltsanordninger?
o Bestemmelserne skal respektere uskrevne retsgrundsætninger, og derudover være båret af saglige hensyn. Der ska altså være et formål bag anstalten, og proportionalitetsprincippet skal være opfyldt. Det er ikke ok at lave mere indgribende anordninger en anstaltsformålet tilsiger/det er nødvendigt. o Der kan både reguleres omkring specifikke forhold såsom ryge- og alkoholforbud på et afvænningscenter, men også generelle forhold som bare ikke reguleres andre steder. Se; Niels Hundeven
500
Hvad gælder i forhold til sagens ramme og nova?
Forhandlingsprincippet er gældende, og domstolen tager derfor kun stilling til de påstande og anbringender der er gjort gældende. Prøvelsen går ud på at fastslå, om forvaltningens afgørelse på grundlag af de nu foreliggende oplysninger er i orden. Officialprincippet finder ikke sted. • Nova er nyt processtof som fx nye oplysninger om faktiske omstændigheder, nye anbringender mm.
500
Fortæl om åbenbar urimelighed!
Max Sørensen rejste i 1950’erne spørgsmålet om, hvorvidt D kan underkende afgørelse som åbenbart urimelig. Har ikke fået nogen betydning i praksis – proportionalitetsprincippet kommer til at stå stærkt, da det er en rimelighedsvurdering. Der er derfor næsten ingen plads til ”åbenbar urimelighed”. • I de senere år har D nævnt åbenbar urimelighed i flere tilfælde. • Aldrig underkendt afgørelse på dette grundlag • Giver mulighed for at underkende ud fra common sense – uden for enhver traditionel juridisk argumentationsteknik, at tilsidesætte en skønsmæssig afgørelse.
500
Hvad gælder for foreningers klageadgang?
o HR: Ingen klageret som bærer af almene interesser. o U: En foreningen kan klage, hvis den selv er berørt el. repræsentere et medlem. En forening kan dog v. særlige lovbestemmelser være tillagt klageadgang o Der foreligger situationer, hvor foreninger kan være klageberettigede ud fra et slags ”fuldmægtigsynspkt.”
M
e
n
u