Fejl og mangler I

1-5

100

1. Redegør kort for virkningsmekanismen af oseltamivir med udgangspunkt i stoffets mål-protein (”target”) og den rolle, som dette mål-protein spiller for influenzavirus’ evne til at sprede sig fra en værtscelle til en anden.
2. Redegør kort for – med udgangspunkt i stoffets virkningsmekanisme - hvorfor oseltamivir skal administreres så tidligt som muligt i influenza-udviklingen for at have effekt.

1. Oseltamivir er en neuraminidase-hæmmer. Neuraminidase er et viralt enzym, som kløver reaktionen mellem sialinsyre (sukkerkæder) på værtscellen og viral hemagglutinin (HA). Herved kan virus forlade den allerede inficerede celle og inficere andre celler. Oseltamivir ligner sialinsyre-intermediatet i denne reaktion og hæmmer derved kompetitivt enzymets funktion. Resultatet af hæmningen af neuraminidase er, at virus ikke kan forlade cellen og dermed ikke kan inficere andre celler.
2. Eftersom oseltamivir virker ved at bremse spredningen af virussen fra celle til celle, skal stoffet tages tidligt for at virke og er bedst til profylakse. Hvis infektionen først har spredt sig meget, er det for sent.

200

1. Angiv de tre overordnede kategorier af hudsygdomme. Nævn to eksempler på specifikke hudsygdomme fra hver kategori (dvs. i alt 6 eksempler) med tydelig angivelse af hvilken kategori hver sygdom tilhører.
2. Angiv mindst tre potentielle fordele ved topikal administration i.f.t. oral administration af lægemidler i behandlingen af hudsygdomme.

A)

Hudsygdomme forårsaget af patogener. Eksempler: acne, bylder, rosacea, rosen (erysipelas), børnesår, cellulitis, spedalskhed, vorter, herpes (forkølelsessår,

helvedesild), fodsvamp, gærsvamp-infektion (candidiasis).

Hormon-relaterede hudsygdomme. Eksempler: acne, hårtab/skaldethed (androgenic alopecia), hirsutisme

Immunforsvar-relaterede hudsygdomme. Eksempler: Pletskaldethed (alopecia area), eksem, kontakt-eksem (kontakt-dermatitis), atopisk eksem, atopisk dermatitis, psoriasis

B)

• Lægemidlet undgår leverens first-pass metabolisme og mavetarmsystems metabolisme.
• Direkte tilgang for lægemidlet til det syge væv eller behandlingsområdet (”target site”)
• Færre/mildere bivirkninger og mindre systemisk toksicitet af lægemidlet.
• Mulighed for kontrolleret (depot) delivery af lægemidlet over længere tidsperioder.
• Smertefri og bekvem behandling (medfører øget patient compliance, specielt ved langtids-behandling)

300

Angiv 3 hovedgrupper af cytotoksiske lægemidler (d.v.s., ikke radioisotoper, proteinkinase-hæmmere, hormoner eller antistoffer), der anvendes til kræftbehandling.

Alkylerende midler, 2- Antimetabolitter, 3- Antimitotiske/mitosehæmmere (plantederivater) og 4-Topoisomerase hæmmere/cytotoksiske antibiotika.

400

Angiv 3 hovedgrupper af lægemidler, som kan bruges til behandling af kronisk hjerteinsufficiens.

Beta-1 adrenerge antagonister har en negativ inotrop og kronotrop effekt på hjertet, somherved aflastes.

Diuretika til behandling af ødemer og ECF volume-ekspansion, der følger af forøget aktivitet i renin-angiotensin-aldosteron systemet, som søger at kompensere for nedsat perfusion og nedsat blodtryk. Behandlingen mindsker trykket i lungekredsløb og centralevener.

ACE-hæmmere (angiotensin-converting enzyme inhibitorer) og Angiotentensin II- receptor antagonister (blokerer AT-1 receptorsubtypen): begge modvirker forøget aktivitet i renin-angiotensin-aldosteron systemet: resulterer i nedsat afterload og remodelleringen (af såvel hjertet som modstandsarterier).

Digitalis glykosider (digoxin) forøger hjertets kontraktionskraft (øget inotropi).

Vasodilatatorer såsom organiske nitrater (f.eks. isodorbiddinitrat) og hydralazin fører til nedsat preload og afterload og nedsætter derved belastningen på hjertet.

500

Angiv 5 livsvigtige fysiologiske funktioner som varetages af nyrerne

i) Regulering af ekstracellulært væske-volumen
ii) Regulering af blodtrykket.
iii) Regulering af osmolaritet.
iv) Regulering/opretholdelse af elektrolyt/ion-balance.
v) Homeostatisk regulering af pH.
vi) Udskillelse af affaldsstoffer.
vii) Produktion af hormoner.
viii) Glukoneogenese

6-10

100

Angiv de typiske bivirkninger observeret ved systemisk administration af β2 - adrenerge receptor agonister, og gør kort rede for, hvorfor disse bivirkninger opstår

Tremor (rysten på hænderne), hurtig puls og hjerterytmeforstyrrelse. Disse bivirkninger opstår ved systemisk administration, fordi agonisterne aktiverer β-adrenerge receptorer i både det kardiovaskulære system og skeletmuskulatur

200

Angiv fire hovedgrupper af vasodilaterende (kar-afslappende) lægemidler.

AT1 -receptorantagonister [Angiotensin II receptor subtype 1],
Ca2+ -kanal antagonister
ACE-hæmmere, α1 -adrenoceptor antagonister
organiske nitrater (eller NO-donorer)
β2 -adrenoceptor agonister
Phosphodiesterase (PDE)-hæmmere
guanylat cyklase aktivatorer
prostaglandin- og prostacyclin-analoger
hydralazine.

300

Angiv navnene på mindst 2 af de 3 forskellige typer af kredsløbs-chok.

• Hypovolæmisk shock
• Cardiogent shock
• Anafylaktisk/septisk shock.

400

1. Angiv to forskellige typer af mål-proteiner for monoklonale antistoffer anvendt i behandlingen af kræft.
2. Redegør kort for rationalet for anvendelsen af monoklonalt antistoffer rettet mod det ene af de to angivne mål-proteiner, dvs. hvorfor antistoffernes interaktion med mål- proteinet har en gavnlig effekt på kræften

Mål-protein: vækstfaktor-receptor (f.eks. HER2, eller andre EGF receptorer). Rationale: Receptorer for vækstfaktorer er ofte overudtrykt eller mere aktivt signalerende i kræftceller end i den raske celle, og de understøtter dermed celledeling og cellens overlevelse. Antistoffet hæmmer receptoren og skubber dermed cellen mod celledød (apoptose), og antistoffets binding kan også være med til at stimulere et immun-respons rettet mod kræftcellen.

Mål-protein: vækstfaktor (f.eks. VEGF). Rationale: VEGF stimulerer angiogenese, og hæmning af VEGF nedsætter tumorens mulighed for at få blodforsyning og skubber den dermed mod celledød.

Mål-protein: proteiner såsom PD-1 (programmed cell death receptor-1). Rationale: Kræftceller kan undgå et immun-respons ved at stimulere proteiner såsom PD-1. Når denne interaktion brydes ved antistoffets binding, kan immunforsvaret bedre angribe kræftcellen.

Mål-protein: proteiner specifikt udtrykt i kræftceller (f.eks. CD20). Rationale: Antistoffets binding til mål-proteinet medfører aktivering af immun-systemet, der herefter kan angribe kræft-cellen.

500

Beskriv de regulatoriske mekanismer, der sikrer, at GFR stort set er uændret på trods af blodtryksstigning

Det myogene respons: reflektorisk kontraktion af arterioler som respons på et stræk af karvæggen. Åbning af strækfølsomme Na + -kanaler i de glatte muskelceller, der omkranser arterioler giver Na + -influx og depolariserer cellen. Herved aktiveres spændingsfølsomme Ca2+ -kanaler, der muliggør influx af Ca 2+ , hvorved en kontraktion finder sted. Afferente arterioler kontraheres derfor som respons på en trykstigning, hvilket begrænser en stigning i dels flow til glomerulus og tryk i glomerulus. Dette begrænser en GFR-stigning.


Tuberoglomerulære feedback (TGF-) mekanisme: på trods af det myogene respons vil en blodtryksstigning give en lille stigning i GFR. Dette vil øge flow gennem nefronet, hvorved den fraktionelle reabsorption af NaCl falder. En øget [NaCl] ved passagen forbi det juxtaglomerulære apparat vil registreres af macula densa celler, som via et parakrint signal stimulerer konstriktion af afferente arteriole. Dette bidrager til at holde GFR stabilt.

11-15

100

Beskriv mulige årsager til hvordan mindst 2 typer af kredsløbs-chok opstår

Ved hypovolæmisk shock er det venøse tilbageløb til hjertet nedsat på grund af
lavt blodvolumen (f.eks. ifm. blødning, tredjegrads-forbrænding). Dermed falder det
slutdiastoliske volumen, slagvolumen, og således også minutvolumen.


Ved cardiogent shock falder slagvolumen, fordi hjertets kontraktilitet (pumpefunktion)
pludseligt nedsættes, f.eks. på grund af et myokardieinfarkt.


Ved anafylaktisk/septisk shock er den totale perifere modstand reduceret som følge af
frigivelse af vasoaktive stoffer fra mastceller (f.eks. histamin) i forbindelse med allergi eller
sepsis (endotoxiner fra bakterier).

200

En af bivirkningerne ved behandling med thiazid-diuretika er hyperurikæmi.
Gør kort rede for mekanismen bag hyperurikæmi, herunder hvilket membran-associeret protein som er involveret.

Der opstår en konkurrence om aktiv tubulær sekretion via Organisk Anion Transporter (OAC) mellem thiazid-diuretikum og uraterne (urin-stofferne) i nyrerne.

300

Gør kort rede for virkningsmekanismen for benzimidazoler, og gør med udgangspunkt i denne kort rede for, hvorfor stofferne ikke er toksiske for mennesker

Benzimidazolerne hæmmer ormens β-tubulin polymerisation og påvirker derved microtubuli-afhængige processer som f.eks. ormens glukose-optag. Denne hæmning vil udelukkende ske i orme, idet den benzimidazol-medierede hæmning af β-tubulin polymerisation er meget mindre effektiv (250-400 gange) i pattedyr, herunder mennesker.

400

Gør kort rede for årsagen til denne forskel mellem heparin og warfarin med udgangspunkt i de to lægemidlers virkningsmekanismer

Warfarin er en vitamin K-antagonist, der hæmmer leversyntesen af koagulationsfaktorer II, VII, IX og X (via hæmningen af γ-carboxylering af glutaminsyre-delene i koagulationsfaktorer), mens heparin (via antithrombim III) hæmmer aktiverede koagulationsfaktorer som er frigjort til blodet. Derfor er warfarins antikoagulerende effekt afhængig af tilstedeværelsen af leveren, og effekten manifesterer sig først når koagulationsfaktorerne i blodet er udtømte (virkningstiden afhænger derfor af koagulationsfaktorernes eliminationshalveringstid eller ”turn-over rate”)

500

Gør rede for baggrunden for disse to symptomer i KOL-patienten, herunder hvilken betydning tilstanden af fimrehårene (”cilia”) i patientens luftveje har for udviklingen af symptomerne

KOL-patienten oplever hyppige luftvejsinfektioner, fordi irritationen/inflammationen i luftvejene har medført en markant nedsat funktionsevne af de fimrehår i luftvejene, der i den raske lunge effektivt fanger småpartikler og fremmedlegemer (inkl. bakterier og vira) og transporterer dem tilbage op i svælget (”the mucociliary escalator”). Den kroniske hoste hos KOL-patienten skyldes dels, at det irriterede/inflammerede luftvejsvæv er hyper-reaktivt, og dels at patienten via hosten forsøger at skaffe sig af med den slim, der har ophobet sig i luftvejene. Ophobningen af slim skyldes både den forøgede slim- produktion og de dårligt fungerende fimrehår i luftvejene hos KOL-patienten, der i den raske lunge kontinuert transporterer slimet fra luftvejene op i svælget

16-20

100

Gør rede for virkningsmekanismen af β-laktam-baserede antibiotika

β-lactam antibiotika hæmmer cellevægssyntesen, mere specifikt det transpeptideringsenzym (transpeptidase) som krydsbinder peptidkæderne ved syntesen af peptidoglykan-laget der hæmmes. Derudover inaktiveres en inhibitor for et autolytisk enzym i cellevæggen, som dernæst vil lysere cellen

200

Hepariner kan inddeles i to klasser, nemlig ufraktioneret heparin og lavmolekylært heparin, der begge hæmmer koagulationskaskaden. Gør kort rede for tre forskelle mellem ufraktioneret heparin og lavmolekylært heparin (farmakodynamiske og/eller farmakokinetiske forskelle).

1- Ufraktioneret heparin hæmmer også thrombin (faktor II) men det kan lavmolekylært heparin ikke, fordi lavmolekylære hepariner er alt for korte til at kunne binde ATIII og thrombin samtidigt.

2- Lavmolekylært heparin har en længere eliminationshalveringstid. Derfor kan man nøjes med en enkelt injektion om dagen.

3- Behandlingen med lavmolekylært heparin vil ligeledes give færre bivirkninger sammenlignet med det ufraktionerede heparin, som kan give osteoporose og trombocytopeni.

4- Lavmolekylært heparin bliver hovedsageligt elimineret via nyrerne, hvorfor ufraktioneret heparin fortrinsvis bliver administreret i patienter med nedsat
nyrefunktion.

5- I modsætning til ufraktioneret heparin giver lavmolekylært heparin ikke anledning til forlænget aktiveret partiel tromboplastintid (APTT). 

300

Hvad er forskellen på Koagulat, Thrombus og Emboli?

• Koagulat: Når blod koagulerer. Hvis man f.eks. bløder og blod størkner som på huden eller i et glas.
• Thrombus: Når blod koagulerer i en vene eller arterie.
• Emboli: Hvis en del af en blodprop brækker af og sætter sig fast et andet sted. F.eks. en veneprop i benet som brækker af og kører op til hjertet og ender i lungerne.

400

Hvad er heparin induced Thrombocytopenia?

Heparin-induced thrombocytopenia (HIT) is a rare and potentially serious condition characterized by a decrease in the number of platelets in the blood (thrombocytopenia) caused by the use of heparin, a commonly used anticoagulant medication. It is an immune-mediated reaction that occurs in response to heparin treatment.

Heparin is frequently used to prevent or treat blood clots in medical settings. However, in some individuals, the immune system recognizes heparin as a foreign substance and produces antibodies against it. These antibodies can bind to platelets, a type of blood cell involved in clotting, forming immune complexes. The immune complexes can activate platelets, leading to their premature destruction and causing thrombocytopenia.

One of the major concerns with HIT is the increased risk of developing abnormal blood clots (thrombosis) in various parts of the body. These clots can block blood flow and lead to serious complications such as deep vein thrombosis (DVT), pulmonary embolism (PE), or even stroke.

HIT typically occurs within 5 to 10 days after starting heparin therapy, but it can also develop after several weeks of treatment. It can occur with both unfractionated heparin (UFH), which is derived from animal sources, and low molecular weight heparin (LMWH). The risk of developing HIT is higher with UFH compared to LMWH.

The diagnosis of HIT is based on clinical evaluation, blood tests, and specialized laboratory tests. A drop in platelet count and the presence of antibodies against heparin are the main diagnostic criteria. If HIT is suspected, heparin treatment must be immediately discontinued to prevent further complications.

Treatment of HIT involves the use of alternative anticoagulants that do not induce the same immune response, such as direct thrombin inhibitors (e.g., argatroban, bivalirudin) or fondaparinux. These medications help prevent further clot formation. In severe cases, additional treatments like platelet transfusions or intravenous immunoglobulin (IVIG) may be necessary.

It is important for healthcare providers to be vigilant in recognizing the signs and symptoms of HIT in patients receiving heparin therapy. Identifying and managing HIT promptly is crucial to prevent potentially life-threatening complications associated with abnormal blood clotting.

500

Hvad er pulstryk?

Det er trykændring fra Systolen til Diastolen

21-25

100

Hvad er Vasa Recta?

Det er den blodårer som går modsat men langs Loop of Henle. Denne muliggører counter-current exchange.
Billede ses nedenfor:

200

Hvad kan foresage for meget elastase?

Elastase er den protease som nedbryder elastin og dermed er med til at give emfysem.

Neutrofiler vil lave og frigive elastase. Hvis man nu f.eks. ryger vil man konstant have inflammation i lungerne (grundet partikler i røgen), og neutrophiler vil derfor konstant være til stede i lungerne og producere elastase. Dette vil over tid nedbryde store dele af elastin.

Derudover laver vores lever noget som hedder a-1 antitrypsin. Denne vil HÆMME elastase. Hvis vi så har en genfejl så vi ikke producerer lige så meget a-1 antitrypsin vil elastase ikke blive bremset og frit nedbryde elastin.

300

Hvilket enzym i ergosterol syntesen vil Allylaminer hæmme?

Squalene Epoxidase

400

Hvilket enzym i ergosterol syntesen vil Azoler hæmme?

Disse vil hæmme Lanosterol 14α-demethylase
(CYP 450 3A)

500

Hvilket enzym i ergosterol syntesen vil Morpholiner hæmme?

delta 14 reductase og delta7 og 8 Isomerase