Tripelalliancen: Gik med til den, da punkterne bl.a. pointerede, at alle europæiske nationer var ligeberettiget efter fredsslutningen.
Entenen: Ville placere skylden på Tyskland, så godtog ikke punkterne.
Traktaten blev underskrevet i spejlsalen på Versaillespaladset i Frankrig.
Det var også her, at underskriften på et nyt samlet tysk kejserrige fandt sted i 1871. Det kunne lade sig gøre, efter Tyskland havde slået Frankrig i den fransk-preussiske krig.
Hvilken symbolsk betydning havde det, at 1 Verdenskrig blev afsluttet her?
Ententen: Frankrig, Storbritannien, Rusland (senere Italien, USA)
Tripelalliancen: Tyskland, Østrig-Ungarn, Det Osmanniske Rige.
- Militært styrkeforhold.
- En liberal højborg.
1. Der udbrød revolution og borgerkrig i Rusland, hvilket svækkede ententen.
2. USA trådte ind i krigen.
De så det som en diktat-fred, dvs. de havde intet andet valg, end at gå med til den.
Særligt krigsskyldparagraffen vagte modstand blandt tyskerne, da denne tillagde Tyskerne alt ansvaret for krigen - åbnede op for omfattende kompensationskrav.
1. Det østrig-ungarnske ultimatum.
2. Russerne mobiliserer.
3. Tyskerne mobiliserer.
4. Tyskerne iværksætter Schlieffen-planen.
Wilsons program er af eftertiden blevet opfattet som idealistisk, men naivt. Hvad menes der med det?
- Enkelte punkter kunne ikke lade sig gøre - varig fred, ligeberettigede nationer osv.
- Hvorfor skulle alle parter gå med til det, når Tyskland lå i knæ?
- Folkeforbundet.
- Territoriale bestemmelser:
Alsace-Lorraine blev afstået til Frankrig
Områder i øst med polsk befolkningsflertal blev afstået til det genoprettede Polen
Byen Danzig med tysk befolkning blev overdraget til Folkeforbundet. Byen skulle fungere som Polens adgang til Østersøen
Tyskland skulle overlade sine kolonier til Folkeforbundet
- Erstatningsbestemmelser:
Tysklands erstatningsforpligtelser skulle fastsættes senere af en allieret kommission. Erstatningskravet blev i 1921 opgjort til 6,6 milliarder £. (132 mia. guldmark).
Frankrig skulle have Saar-området med dets rige kulminer i 15 år. Derefter skulle en folkeafstemning afgøre Saars tilhørsforhold.
- Militære bestemmelser:
Tysklands hær skulle begrænses til 100.000 mand
Almindelig værnepligt blev forbudt
Tyskland måtte ikke besidde ubåde og store krigsskibe, ej heller luftvåben, krigsgas eller kampvogne
Tyskland måtte ikke have militær i Rhinlandet – det skulle ”demilitariseres”
Den tyske historiker Fritz Fischer forklarede årsagen til krigsudbruddet med, "at Tyskland greb efter magten".
Hvad mente han med det?I 1960’erne fremlagde den tyske historiker Fritz Fischer i en række værker sin tese om, at Tyskland i 1914 forsøgte et ”Greb efter verdensmagten”, som hans hovedværk hedder. Fischer viser, hvordan den tyske politiske og militære ledelse opfattede en krig som både uundgåelig og ønskelig. Tyskland var ”indkredset” af ententemagterne, der så med misundelse og modvilje på den unge stats mægtige, livskraftige vækst, men Tyskland havde behov for rum for at fortsætte sin udvikling. Tyskland ønskede helt at dominere på det europæiske fastland og derigennem blive en verdensmagt. Det kunne kun opnås gennem en krig, der knækkede Frankrig og skabte livsrum i øst. Denne krig skulle finde sted, før Ruslands industrielle udvikling gjorde det for stærkt. En sådan opfattelse leder frem til den konklusion, at det grundlæggende var de samme tendenser, der gjorde sig gældende i tysk politik både før Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig.
Fischers tese er omdiskuteret, og det bestrides, at den tyske regering var indforstået med militærets ønske om en præventivkrig. Det synes dog at stå fast, at den tyske ledelse i 1914 fuldt ud var rede til at løbe risikoen for krig, og at Tyskland havde meget vidtgående mål med krigen. Den politiske elite i Tyskland mente, at deres unge stat – Det Tyske Kejserrige var jo først blevet skabt i 1871 – ikke havde fået den plads i verden, der tilkom den. Den tyske nationalisme, der blev dyrket som et middel til at svejse den nye stat sammen, var også stærkere end i de ”gamle” europæiske stormagter.
På vestfronten endte det med skyttegravskrig, fordi russerne mobiliserede hurtigere end forventet. Derfor måtte Tyskland sende store dele af sin hær til østfronten.
På østfronten: Store tyske sejre mod russerne, og en våbenhvile i Bretst-Litovsk 1918 mellem Sovjetunionen og Tripelalliancen.