Hvad er forkortelsen for blodsukker?
BS
Jeg har læst [nogle / nogen] gode bøger i ferien.
Jeg har læst nogle gode bøger i ferien.
Børnene [legede / leget] i sneen hele dagen i går.
Børnene legede i sneen hele dagen i går.
Lav en sætning med nedenstående brudstykker:
har ● i Frankrig ● Peter og Lis ● på et fint hotel ● overnattet
Peter og Lis har overnattet på et fint hotel i Frankrig.
Match talemåden med den rigtige betydning.
"At have lange fingre" betyder:
1. at være meget dygtig med hænderne (fx som kunstner eller håndværker)
2. at være tilbøjelig til at stjæle; kleptoman
Betydning 2 er rigtig:
at være tilbøjelig til at stjæle; kleptoman
Hvad er den rigtige forkortelse for 'procent'?
1. pro.
2. pct.
3. prc.
pct.
Jeg har [nogle / nogen] penge til din sparegris, fordi du har været så dygtig til at rydde op på dit værelse.
Jeg har nogle penge til din sparegris, fordi du har været så dygtig til at rydde op på dit værelse.
Jeg har heldigvis ikke [arbejdede / arbejdet] i juleferien.
Jeg har heldigvis ikke arbejdet i juleferien.
Hvilken af sætningerne er rigtig?
1. Hvis jeg ikke er syg på mandag, så kommer jeg nok.
2. Hvis jeg ikke er syg på mandag, så jeg kommer nok.
Sætning 1 er rigtig:
Hvis jeg ikke er syg på mandag, så kommer jeg nok.
Match talemåden med den rigtige betydning.
"At have rotter på loftet" betyder:
1. at være skør eller tosset
2. at have skadedyr i huset
3. at have et loft fyldt med gamle ting og rod
Betydning 1 er rigtig:
at være skør eller tosset
Hvad er forkortelsen for ugentlig?
ugtl.
Jeg kan høre [nogle / nogen], der bevæger sig bag buskene. Jeg tror, det er en mus.
Jeg kan høre nogen, der bevæger sig bag buskene. Jeg tror, det er en mus.
Pillerne blev [doserede / doseret] efter lægens anvisning.
Pillerne blev doseret efter lægens anvisning.
Hvilken af sætningerne er rigtig?
1. Min kone er ikke så glad, for hun har lige mistet sit arbejde.
2. Min kone er ikke så glad, for hun lige har mistet sit arbejde.
Sætning 1 er rigtig:
Min kone er ikke så glad, for hun har lige mistet sit arbejde.
Match talemåden med den rigtige betydning.
"At puste til ilden" betyder:
1. at hjælpe nogen med at få gang i en idé ved at komme med små forslag
2. at tage ekstra initiativ for at få en opgave hurtigt i mål
3. at gøre en konflikt eller en dårlig stemning værre ved at provokere eller opildne
Betydning 3 er rigtig:
at gøre en konflikt eller en dårlig stemning værre ved at provokere eller opildne
Hvad er forkortelsen for røntgen?
rtg.
Bageren havde desværre ikke [nogle / nogen] fastelavnsboller tilbage. Der var helt udsolgt.
Bageren havde desværre ikke nogen fastelavnsboller tilbage. Der var helt udsolgt.
Det [hakkede / hakket] oksekød blev stegt på panden sammen med løg og hvidløg.
Det hakkede oksekød blev stegt på panden sammen med løg og hvidløg.
Hvilken af sætningerne er rigtig?
1. Jeg ved ikke, hvor skal han hen.
2. Jeg ved ikke, hvor han skal hen.
Sætning 2 er rigtig:
Jeg ved ikke, hvor han skal hen.
Match talemåden med den rigtige betydning.
"At stikke en finger i jorden" betyder:
1. at teste jordens kvalitet, før man sår eller planter noget
2. at være nysgerrig og blande sig i andres private sager
3. at mærke efter, hvad folk mener eller hvordan stemningen er, før man gør noget
Betydning 3 er rigtig:
at mærke efter, hvad folk mener eller hvordan stemningen er, før man gør noget.
Fx hvis man er ny på en arbejdsplads.
Hvad står pt., p.t. og ptt. for?
pt. = patient
p.t. = pro tempore, for tiden, lige nu
ptt. = patienter
Har du [nogle / nogen] vingummier i skuffen?
Har du nogen vingummier i skuffen?
Jane havde sin [strikkede / strikket] uldtrøje på hver dag hele vinteren.
Jane havde sin strikkede uldtrøje på hver dag hele vinteren.
Indsæt 'ikke' i sætningen:
Han viste hende billedet.
Han viste hende ikke billedet.
Forklar med egne ord betydningen af denne talemåde:
"At slikke sine sår"
At trøste sig selv og komme sig efter en skuffelse eller et nederlag.
Eksempel DDO:
"For at slikke sine sår efter skilsmissen rejste millionæren på ferie til St. Croix."