300
"Det korte svar er: Ja, i midten er der ingen tyngdekraft, så man vil "svæve" og ikke føle sig trukket i nogen retning. Men man vil, hvis man ikke bremser kraftigt, fare forbi og komme op på den anden side af Jorden, hvis røret altså går hele vejen igennem. Et lidt mere detaljeret svar kommer her:
Hvis man først antager, at Jorden kun består at en tynd, homogen kugleskal, kan man vise, at tyngdekraften fra skallen indenfor skallen er nul. Det er lige meget, hvor man befinder sig, så længe det er indenfor skallen. Jorden kan opfattes som summen af et meget stort antal skaller med fælles centrum. Hvis man fjerner nogle få skaller i midten og sætter sig derind, vil tyngdekraften fra hver af skallerne ovenover alle være nul. Der er derfor ingen tyngdekraft fra Jorden, hvis man sidder i midten.
Hvad sker der så, hvis man laver et tyndt rør gennem Jordens centrum og hopper ned i det? Vi antager at jorden er en homogen, masiv kugle, og samtidig antager vi, at der ikke optræder gnidning i røret. Et objekt, fx en modig forsøgsperson, som slippes ved Jordens overflade, vil foretage en harmonisk svingning, ligesom et pendul, gennem røret med jordoverfladen i de to ender af røret som svingningens yderpunkter. Faktisk er det lige meget, om røret går gennem centrum af kuglen, eller om det er anbragt skævt. Bevægelsen forbliver en harmonisk bevægelse med samme svingningstid. Det kræver altså gnidning, hvis man vil ende med at sidde i midten af Jorden."
Hvis man forestiller sig, at jorden var hul inde i midten, og man så gravede en tunnel hele vejen igennem, og hoppede ned i den, ville man så svæve, når man kom til midten?