Tysk fysiker kendt for bl.a. relativitetsteorien og formlen E = mc2
Hvem var Albert Einstein?
Elektrisk begreb, som måles i Volt, og som er et udtryk for hvor stor en trang elektronerne har til at ville over til den anden side af fx polerne på et batteri.
Hvad er spænding?
Grundstof nr 1, som er en brandfarlig gas og har symbolet H.
Hvad er Hydrogen (eller Brint)?
Energi som kommer til udtryk ved at noget flytter sig fra et sted til et andet.
Hvad er bevægelses-/kinetisk energi?
En oversigt over grundstofferne delt ind i grupper og perioder.
Hvad er det periodiske system?
Dansk fysiker og kemiker som opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme.
Hvem var H.C. Ørsted?
Elektrisk begreb som måles i Ohm, og som angiver hvor svært det er for elektronerne at komme igennem.
Hvad er modstand?
Grundstof nr. 8 som udgør ca. 20% af luften omkring os, og som er vitalt for vores overlevelse.
Hvad er Oxygen (eller Ilt)?
Energi lagret i et materiale fx ved at hejse det højere op.
Hvad er potentiel / beliggenheds-energi?
Et stykke laboratorieudstyr, som danner en ren og meget varm flamme ved hjælp af gas og ilt
Hvad er en bunsenbrænder?
Dansk fysiker, som har lavet den atom-model, hvor elektronerne kredser i baner rundt om atomets kerne.
Hvem var Niels Bohr?
Elektrisk begreb som måles i Ampere, og som angiver, hvor mange elektroner der kommer igennem en ledning i et bestemt tidsrum.
Hvad er strøm?
Grundstof nr 6, som danner grundlag for livet på jorden, og som hvis det kommer under hårdt tryk bliver til diamanter.
Hvad er Carbon (eller Kulstof)?
Energi som let kan transporteres over meget store afstande, fordi det kan sendes igennem ledninger af fx kobber.
Hvad er elektrisk energi?
Et smalt stykke papir som bruges til at måle surhedsgraden i væsker.
Hvad er lakmuspapir / pH-papir?
Tysk fysiker som opdagede nogle mystiske stråler, som kan bruges til at kigge igennem folk og se deres knogler.
Hvem var (Wilhelm Conrad) Röntgen?
Elektrisk begreb som måles i Watt, og som angiver hvor meget arbejde elektriciteten kan udføre. Fx hvor kraftigt en pære kan lyse, eller hvor højt en højttaler kan spille.
Hvad er effekt?
Grundstof nr. 92 som udvindes af bl.a. malm, og som anvendes til atomkraft.
Hvad er Uran?
Energi som er lagret i atomers molekylære forbindelser med hinanden. Det er den energi der fx er i et batteri eller en portion havregryn.
Hvad er kemisk energi?
Et apparat, hvor man ved hjælp af drejeknapper kan regulere hvor mange volt, der kommer ud på 2 ledninger.
Hvad er en strøm- / spændings-forsyning.
Engelsk fysiker og matematiker kendt for bl.a. tyngdeloven. Det var ham der ifølge rygtet fik et æble i hovedet.
Hvem var (Isaac) Newton?
Fænomenet der sker, når man laver elektrisk strøm ved at ændre et magnetfelt omkring en ledning.
Hvad er induktion?
Grundstof nr 79 som er et gult skinnende metal, og som næsten aldrig reagerer kemisk med andre stoffer - og derfor holder sig helt utroligt godt.
Hvad er Aurum (eller Guld)?
Energi lagret i et materiale ved at molekylerne bevæger sig hurtigere rundt imellem hinanden.
Hvad er termisk / varme-energi?
Apparat som måler, hvor mange radioaktive partikler der rammer ind i et rør.
Hvad er en Geiger-(Müller)-tæller?