Hvilke fire P'er består marketingmixet af?
Product, Price, Place og Promotion
Hvad betyder målgruppe?
Den gruppe af kunder, virksomheden især ønsker at sælge til.
Hvad kalder vi i afsætning den person, der faktisk bruger produktet?
Forbrugeren.
Hvad forstås ved et marked?
Købere og sælgere af et produkt/en produktkategori, der mødes omkring udbud og efterspørgsel.
En ny café åbner ved siden af skolen. Hvem kunne være dens målgruppe?
F.eks. elever/studerende på skolen. Andre velbegrundede svar godkendes.
Hvilket P handler om, hvor produktet sælges?
Place/distribution.
Nævn to kriterier, man kan segmentere forbrugere efter.
F.eks. Alder, køn, indkomst, geografi, livsstil eller adfærd.
Nævn én faktor, der kan påvirke en forbrugers køb.
Eks. pris, behov, økonomi, venner, familie, reklamer, sociale medier eller livsstil.
Hvad er forskellen på B2B og B2C?
B2B = virksomhed sælger til virksomhed.
B2C = virksomhed sælger til private forbrugere.
En tøjbutik har mange besøgende, men få køber. Hvad kunne den undersøge?
F.eks. priser, produkter, målgruppe, kundernes behov, konkurrenter eller købsoplevelsen.
NORMAL åbner butikker på centrale gågader. Hvilket P handler det især om?
Place/distribution.
Beskriv målgruppen "18-25-årige motionsløbere" med mindst tre karakteristika.
F.eks. alder 18-25, interesseret i motion/løb, aktiv livsstil.
Hvad er forskellen på impulskøb og planlagt køb?
Impulskøb sker spontant, mens et planlagt køb er overvejet på forhånd.
Hvad er en konkurrent? Giv et eksempel.
En virksomhed, der konkurrerer om de samme kunder/behov. F.eks. Nike og Adidas.
En virksomhed vil have flere unge kunder. Nævn to ting i marketingmixet, den kunne ændre.
F.eks. ændre produkt/design, pris, salgssteder/webshop eller promotion på sociale medier.
En café sænker priserne, lancerer en ny iskaffe og reklamerer på TikTok. Hvilke P'er ændres?
Price, Product og Promotion
Hvorfor er "alle" sjældent en god målgruppe?
Fordi kunder har forskellige behov og ønsker. En afgrænset målgruppe gør markedsføringen mere målrettet.
Hvorfor bruger en forbruger typisk længere tid på at købe en computer end en sodavand?
Computeren er dyrere og indebærer større risiko/involvering, så kunden søger og vurderer mere information.
Hvad er forskellen på interne og eksterne forhold?
Interne forhold findes i virksomheden og kan i højere grad påvirkes. Eksterne forhold findes i virksomhedens omverden.
En lokal café får Starbucks som nabo. Hvad kan det betyde?
Øget konkurrence. Caféen kan f.eks. differentiere sig, ændre pris, sortiment, service eller promotion.
Nike lancerer en dyr limited-edition sneaker, kun online og promoveret af influencere. Kobl det til de 4 P'er.
Product = limited sneaker. Price = høj pris. Place = online. Promotion = influencere. Elementerne er tilpasset samme målgruppe/positionering.
En café vil tiltrække flere unge. Hvad bør den vide om målgruppen?
F.eks. alder, økonomi, behov, præferencer, købsvaner, medievaner og hvor/hvornår de køber.
To personer køber samme jakke af forskellige grunde. Hvordan kan det forklares?
Forbrugere kan have forskellige behov og købsmotiver, f.eks. funktion, status, mode, pris eller social påvirkning.
Hvordan kan en ny konkurrent påvirke en virksomhed?
Den kan fx presse priserne, tage markedsandele og få virksomheden til at ændre produkt, promotion, distribution eller positionering.
En virksomhed har et godt produkt, men salget falder. Giv tre afsætningsmæssige forklaringer.
F.eks. forkert pris, dårlig promotion, forkert målgruppe, dårlig distribution, nye konkurrenter eller ændrede kundebehov.