Hvilke virksomhedstyper arbejder vi med?
Produktions-, handels-, servicevirksomheder (og blandede virksomheder)
Hvad er forskellen på interne og eksterne forhold?
Interne forhold findes inde i virksomheden. Eksterne forhold findes i virksomhedens omverden.
Hvad betyder begrebet målgruppe?
Den gruppe af kunder, som virksomheden især ønsker at henvende sig til.
Hvad er de fire P'er i marketingmixet?
Produkt, pris, distribution (Place) og promotion.
Hvad betyder distribution?
Hvordan og hvor produktet bliver gjort tilgængeligt for kunden.
Hvad er forskellen på en virksomheds idé og vision?
Idéen beskriver, hvad virksomheden tilbyder, og hvilket behov den dækker. Visionen beskriver, hvor virksomheden ønsker at være i fremtiden.
Hvad er forskellen på virksomhedens nærmiljø og fjernmiljø?
Nærmiljøet består fx af kunder, konkurrenter og leverandører. Fjernmiljøet består af bredere samfundsforhold som økonomi, lovgivning og teknologi.
Hvad betyder segmentering?
At opdele markedet i mindre grupper af forbrugere med fælles karakteristika (homogene grupper).
Nævn to beslutninger, en virksomhed kan træffe om sit produkt.
Fx kvalitet, design, emballage, funktioner, sortiment eller brand.
Hvad dækker promotion over? Nævn mindst to eksempler.
Virksomhedens kommunikation med markedet, fx reklame, sociale medier, influencers, events eller salgsfremstød.
En frisørsalon klipper kunder, men sælger også shampoo og hårprodukter. Hvilken virksomhedstype er den?
Overvejende servicevirksomhed, men man kan argumentere for blandet, da de også sælger shampoo og hårprodukter.
En ny lov betyder, at en virksomhed skal ændre sin emballage. Er det nærmiljø eller fjernmiljø?
Fjernmiljø, fordi lovgivning er et samfundsmæssigt forhold, virksomheden ikke selv styrer.
En kunde opdager, at hendes gamle mobil er for langsom. Hvilken del af købsbeslutningsprocessen starter her?
Problemerkendelse/behovserkendelse – kunden bliver opmærksom på et behov eller problem.
En virksomhed sælger næsten identiske T-shirts som konkurrenterne, men tager dobbelt så høj pris. Hvad kan problemet være?
Der kan være dårlig sammenhæng mellem produkt og pris, hvis kunden ikke oplever ekstra værdi, der retfærdiggør prisen.
En virksomhed vælger kun at sælge sit produkt gennem sin egen webshop. Hvilket P handler beslutningen især om?
Distribution (Place).
En virksomhed er kendt for dygtige medarbejdere, høj kvalitet og hurtig levering. Hvordan kan en værdikædeanalyse hjælpe med at forstå virksomhedens succes?
Den kan vise, hvilke aktiviteter i virksomheden der skaber værdi for kunden, fx medarbejdernes kompetencer, kvalitet og levering.
En konkurrent lancerer et billigere produkt. Hvor placeres det i SWOT – og hvorfor?
Som en trussel (Threat), fordi det er et negativt eksternt forhold.
Unge løber ofte tør for strøm på mobilen i skolen. Hvad er deres pain, og hvilket værditilbud kunne en virksomhed skabe?
Pain er at løbe tør for strøm. Et værditilbud kunne fx være en lille, billig og praktisk powerbank.
n ny café vil sælge kaffe til gymnasieelever. Hvordan bør produkt og pris hænge sammen med målgruppen?
Produkterne skal passe til elevernes ønsker, og priserne skal passe til deres økonomi og betalingsvillighed.
En ny café vil ramme gymnasieelever. Vælg én relevant distributionsform og én promotionaktivitet.
Fx salg tæt på gymnasiet/onlinebestilling og promotion på TikTok eller Instagram. Valgene skal passe til målgruppens adfærd.
LEGO køber plastik og andre materialer og omdanner dem til færdige LEGO-klodser. Hvilken aktivitet i virksomhedens værdikæde er der især tale om?
Produktion, fordi råvarer og materialer omdannes til det færdige produkt.
En café har meget dygtige medarbejdere, men en ny konkurrent åbner lige overfor. Hvor placeres de to forhold i SWOT?
Dygtige medarbejdere = styrke (Strength). Ny konkurrent = trussel (Threat).
Nike opdeler sine kunder i grupper efter, om de primært interesserer sig for løb, fodbold eller hverdagstøj. Hvilket afsætningsbegreb er der tale om?
Segmentering, fordi markedet opdeles i grupper med forskellige karakteristika og behov.
En ny smartphone har bedre kamera, mere lagerplads og længere batteritid end den tidligere model. Virksomheden hæver samtidig prisen fra 5.000 kr. til 7.000 kr. Hvilke to P'er i marketingmixet har virksomheden ændret?
Produkt og pris
Et nyt tøjmærke sælger kun sit tøj gennem egen webshop og bruger TikTok-influencere til at gøre unge opmærksomme på mærket. Hvilke to P'er er der tale om?
Webshoppen = distribution (Place). TikTok-influencere = promotion.