Postkolonialisme
Postkolonialsmen har været i IP meget længe, og det er svært at udpege en bestemt teoretiker.
Et af de mest betydningsfulde værker er dog "Orientalism" som er skrevet i 1978 af hvem?
Edward Said. Vi har dog ikke læst noget af ham ifm. IP, men vi kender ham jo fra PT2
Dem vi har læst noget af er:
Charlotte Epstein, med Situated theorizing og en norm-kritisk stillingtagen til IP.
Arlene Tickner, som siger at IP skal fokusere mere på den tredje verden.
Feminismen har rigtig mange forskellige grene, og derfor forskellige teoretikere.
En af de teoretikere på pensum, som har inspiration i Butler og kritiserer ideen om "liveable lives"
En anden undersøger kvindelige forskere i IP disciplinen og dermed kvindelig repræsentation
Den første er Wilcox, der er kritisk for practice turn og "kompetent praksis"
Den anden er Owens
(Vi læste også Lene Hansens tekst om Bosnien, som en poststrukturalistiske feministisk analyse)
Helt grundlæggende for poststrukturalismen og inspirationskilde for mange teoretikere (i andre discipliner og i andre IP teorier) er denne franske filosof.
I IP, er det dog en anden som introducerede poststrukturalismen til feltet med sine begreber om universalisme og partikularisme
Foucault
Den anden, som er på pensum, er Walker. Han beskriver også ideen om inside-outside ift. international politik (indenrigs-udenrigs)
Som Stevenson teksten giver udtryk for, så er der en bestemt teoretisk retning som grøn teori især trækker på, hvilken?
Hvilke teoretikere har (udover grundbogskapitlet) ellers bidraget til pensum her?
Burke et al. har skrevet et manifest og Gill skriver om planetary government
Hvem har vi læst om som anvender practice turn? (og som også har holdt en forelæsning)
Rebecca Adler-Nissen, som sammen med Pouliot har undersøgt praksisser i EU ministerrådet.
De andre væsentlige er Pouliot og Cornut.
Cornut beskriver adskillelsen mellem opførsel, handling og praksis
Hvem fokuserer teorien på i international politik
Den tredje verden. Fokusset bliver på distinktionen mellem det globale Syd og Nord. Det kræves at vi får øjnene op for Syd.
Hvem fokuserer teorien på i ip/IP?
Kvinderne og kvindernes rolle.
Men også maskuline og feminine træk inden for IP, og hvilken betydning det har for ip
Hvad fokuserer teorien på i ip/IP?
Sproget! Herunder diskurser
Hvem/hvad fokuserer teorien på i ip/IP?
Mennesker og naturen i fællesskab.
Hvem/hvad fokuserer teorien på i ip/IP?
Det interessante i ip er praktikerne og praksisser, og hvorfor disse har stor betydning i politik. Trækker på konstruktivistisk tankegang, at handling skaber verden, praksis skaber verden og normerne. Derfor er fokus på vaner og rutiner.
Hvad er teoriens formål og hvordan skal man opnå dette?
Formålet er frigørelse, og at vi skal prøve at se verden fra et andet perspektiv. Det skal vi gøre ved at forskyde magtbalancer og være anti-hegemoniske.
Fordi teorien fokuserer så meget på sprog, så må vi ændre de sproglige konstruktioner, for at ændre det euro-centriske/anglo-centriske ip/IP
Hvad er hovedformålet og hvordan skal vi komme hertil?
Formålet er emancipatorisk. Fjerne undertrykkelse af kvinder og vidensproduktion i samfundet.
Husk at der er flere forskellige typer feminisme som derfor har forskellige tilgange til processen:
Liberal, Konstruktivistisk, Standpunkts/kritisk , Poststrukturalistisk og Postkolonial.
Hvad er formålet med teorien og hvordan skal vi komme hertil?
Formålet er at ændre sprogets strukturelle rammer, gennem dekonstruktion.
Man bliver derfor nødt til at ændrer diskurser. Husk at sproget ikke er statisk, men evigt foranderligt. Ved at ændre diskurser er vi med til at afdække magtstrukturer i sproget.
Performativitet bliver også væsentlig
Hvad er formålet med teorien og hvordan kan vi opnå det?
Formålet er grøn omstilling med hensyn til miljø, klima og natur. Det kræver delvist økonomisk ændring og ændring i den måde vi tænker om naturen.
To perspektiver inden for grøn teori:
IPØ/kritisk teori: Stærk kapitalismekritik, produktion, overforbrug. Mennesker må leve i takt med naturen og ikke tro de kan beherske den. Mennesket skal ikke tro at vi er ud over naturen. Derudover kritik af modernismen.
Kosmopolitanisme: Vi skal videreudvikle vores begreber om staten, demokrati og rettigheder. Vi behøver ikke omvælte og afskaffe kapitalismen, men med en stærk stat kan vi lægge bånd på den og derved opnå løsningen på miljøproblemer.
Hvad er formålet med teorien?
Formålet er at afdække praksisser og få øje på dem. Mange er ubevidste, og det er forskerens opgave at finde dem gennem observation.
Performativitet er væsentlig her, fordi man med sine handlinger er med til at konstruere/skabe verden.
Pouliot siger: IP har måske misset hvordan ip fungerer. Diplomater handler i højere grad ift. praksisser, der passer i øjeblikket end efter akademiske teorier om krig og fred
Hvilken videnskabsteoretisk retning befinder vi os i?
Postkolonialismen er reflektivistisk, det handler om perspektivet. Derudover er den normativ.
Videnskabsteoretisk grundlag?
Svært at sige entydigt, her må man dykke ned i de forskellige typer af feminisme. Men de deler alle et reflektivistisk syn. Det handler om perspektiv. Vi skal tage kvindernes.
Hvad er det videnskabsteoretiske udgangspunkt for teorien? Hvilket spørgsmål driver teorien?
(Bonus: Er der en særlig metode ved afdækning af diskurser som især Foucault gør brug af?)
Derfor er det relevante spørgsmål for poststrukturalismen ikke at svare på "hvad der er det rigtige", men at interessere sig for hvor kommer vores viden fra? Og hvorfor er de diskurser blevet de etablerede?
(Bonus: i forlængelse af det øvrige, er der her tale om Foucaults genealogi)
(Ekstra bonus: vi skal også huske intertekstualitet)
Hvilket videnskabsteoretisk baggrund har teorien?
Reflektivistisk, Marxistisk, normativ.
Hvilken videnskabsteoretisk baggrund har teorien?Hvilket analyseniveau arbejder de helst med?
Reflektivistisk. Handlinger og praksisser får betydning for den virkelighed, der konstrueres om passende adfærd.
Man kan ikke adskille analyseniveauerne i practice turn og man bliver nødt til at tænke dem sammen, da de alle har betydning for praksisser og tavs viden.
Logic of practice, noget der ligger før rationalistisk konsekvens og passendehed.
Nu en case:
Hvordan kan postkolonialismen give os indblik i hvordan vi forstår Corona-krisen? Er der nogle lande vi fokusere mere på end andre? Har vi i Vesten undervurderet Corona fordi vi har været for euro-centriske?
Man kan argumentere for at Corona-krisen måske ikke blev taget tilstrækkelig alvorligt før den for alvor brød ud i Italien. På det tidspunkt havde den dog hærget i Wuhan i Kina i næsten en måned, men det lagde man måske mindre mærke til.
I øjeblikket er der særligt fokus på Vest-Europa og USA og hvordan de forskellige lande håndtere situationen, på trods af at Iran i lang tid været et af de tre hårdest ramte lande.
Så vi har måske ikke forstået alvoren før den ramte os selv.
Nu en case:
Hvordan kommer feminismen til udtryk i det internationale system?
Her kunne man se på hvor mange kvinder, der er i international politik. Men man kunne også gå sprogligt til værks; hvordan italesættes krig/fred, hård/blød udenrigspolitik osv. Maskuline og feminine træk
Nu en case:
Hvilke diskurser kommer til udtryk i briternes Brexit/Remain kampagner? Hvordan understreger disse en dikotomi mellem os og dem?
Her kunne man så kigge på hvilke modsætningspar der bliver sat op (selvom man måske kun nævner den ene side, hvad er så det usagte, underliggende)
I de forskellige kampagner defineres 'os' forskelligt og det får betydning for den samlede diskurs
Nu en case:
Hvordan vil grøn teori behandle problematikken om klimakrisen? Hvorfor lykkedes det ikke at løse problemet og hvordan kan det løses?
Det kommer lidt an på hvilken lejr man står i. Men IPØ/den kritiske del ville nok sige at det største problem er menneskets afhængighed af kapitalismen. Produktionen er bygget op på en måde som udnytter naturen og ressourcerne.
Man ville nok også se på forskellene mellem det globale nord og syd. Ret til udvikling osv.
IPØ ville sige at krisen ikke kan løses hvis ikke man omvælter det kapitalistiske samfund og skaber en filosofi hvor mennesker og natur er ligestillet.
Nu en case:
Hvordan kan man se Trumps adfærd og handlinger som udtryk for de underforståede praksisser der findes i international politik?
Da meget praksis i ip foregår som tavs viden, så kommer Trump til at ekspliciterer disse, hver gang han gør noget der bryder med normerne, og som resten af verdenssamfundet forarges over. Så kan man se på hvilken betydning det har fået for Trumps og USAs image ude i verden.
Det er f.eks. når han nægter at give hånd til Angela Merkel, taler nedladende om politiske modstandere, kritisere medierne, direkte lyver under pressemøder osv.