Jul på tv (julekalendere)
Vi skal langt tilbage, til 1994, hvor verden (eller Danmark i hvert fald) for første gang stiftede bekendtskab med den syngende og guitarspillende nisse Pyrus i TV2's julekalender "Alletiders Jul". I seriens måske største hit frabeder han sig: nisse-hopsa, nisseøl og nisseskæg. Ud med det, siger han. Men hvad er det for en jul, han drømmer om? Og hvad vil han have mere af i stedet?
“Cool Jul” fra Alletiders Jul (1994).
Denne julesalme er skrevet af en af salmebogens ”Big 4”. Han er det 18. århundredes store hitmager og den person, der har skrevet eller oversat flest salmer i salmebogen (253 ud af 791). Salmen blev først udgivet i 1811 under titlen "De hellige tre Konger" med 19 strofer. Udkom i ny version i 1853 med syv strofer.
”Dejlig er den himmel blå” af N.F.S. Grundtvig
Ingen jul uden denne sang. Sådan har det været siden 1994. Siden da er den lille nissepige og sangfugl blevet stor, voksen, rig og berømt og sangen kun mere populær. Den har slået hele tre verdensrekorder og toppede den britiske hitliste 26 år efter udgivelsen – for første gang. Den er i dag en af de allermest spillede julesange i verden og også herhjemme.
“All I Want for Christmas is You” af Mariah Carey
Deeeeeeeet eeeeeeeeer...
Risengrød! (Nissebanden, 1984)
Hvilken varm drikkevare tilsat alkohol, mandler og rosiner nydes i juletiden?
Gløgg
På Wikipedia bliver den kaldt en dansk, socialrealistisk, satirisk voksen-julekalender. Den blev første gang vist på DR2 i 2003 og havde en kendt komiker i hovedrollen. Faktisk i alle rollerne, skæve roller som Danny, Randi, Arne Nougatgren og civilingeniøren Kefir fra Syrien. Og minsandten om vores komiker ikke også kan synge. Og rappe. Og det største hit fra julekalenderen bærer samme navn som serien - men faktisk blev den lavet til og først sunget i radioprogrammet ‘Hvad snakker du om?’
“Jul på Vesterbro” af/med Anders Matthesen.
De var egentlig et slæng på 12, alligevel er der kun én af dem, der for alvor er blevet kendt. (Lidt ligesom Jackson 5). Det til trods for, at andre syntes af have større potentiale, i hvert fald ud fra navnene at dømme. Cool navne som Blitzen og Donner - lyn og torden. Men det var altså en anden i gruppen, der endte med at vinde (jule)hjerterne.
”Rudolf med den røde tud”
Kærlighed og gaver er nogle af julens store temaer – og er det også i denne sang. Lidt melankolsk sang, for lad os bare sige, at gaven, der blev givet, ikke blev værdsat som den nok burde. (I stedet blev den sendt videre som en anden Sorteper). Trods dens vemodighed er sangen i dag, 37 år efter sin udgivelse, stadig en uundgåelig del af julens soundtrack. Og i øvrigt også soundtrack og inspiration til en film af samme navn, der udkom forrige år, som bl.a. har Emma Thompson, Emilia Clarke og danske Peter Mygind på rollelisten.
”Last Christmas” af Wham
I aften er det juleaften...
Der er længe, længe til. (Povl Kjøller)
Vi er runde og karamelliserede. Hvad er vi?
Brunede kartofler
Når det sprutter, når det river,
når det futter, når det piver.
Hvad er så det, der kommer fra maskinens skjul?
“...Det som alle børn har ønsket sig til jul.”
Denne julesang fra 1847 blev egentlig skrevet som en lejlighedssang til forfatterens egen private familie-jul, men er siden blevet hvermandseje. Hver gang vi synger den, synger vi om forfatterens familie, hans niecer og nevøer – med undtagelse af én person, der året efter sangens udgivelse blev skrevet ind i sangen med tanke på Treårskrigen. Han (Hendrik) symboliserer en lille, tapper landsoldat.
”Højt fra træets grønne top” af Peter Faber (1847/48)
Endnu en umådelig populær radiojulesang. Eller måske nærmere ”anti-julesang", som den ofte beskrives. Ikke desto mindre er den stadig et stort julehit – og et af de allerstørste danske julehits. Den har 33 år på bagen, men bliver stadig ivrigt streamet og ikke mindst spillet i radioen - og i shopping centre, meget apropos sangens tema.
”Jul’ Det Cool” af MC Einar (1988)
Shake it up...
Shake up the happiness (Train, 2010)
Hvilket konfekt-dyr gives ofte når man vinder mandelgaven?
Marcipangris
Første gang vi hørte sangen var i 1991, hvor de tre nisser tonede frem på TV2’s aftensendeflade. Sangen og serien blev straks et hit blandt voksne med hang til jazzy musik og jysk humor med et tvist af basis-engelsk. Siden har serien og dens sange holdt os klistret til skærmen på mange ”mørke og stormfulde aftener”. (For den har alt: moden huskværdige one-liners, kærlighed, drama og mystik. For hvem er den mystiske fremmede, hvad vil han – og hvor er ”den sture kas' me' julepynt”?) Sangen I skal gætte, er ikke særlig dansevenlig, snarere lidt bluesy. Den handler om urimelige arbejdsforhold, ærligt talt.
”It’s Hard to Be a Nissemand” fra The Julekalender (1991)
Denne julesang skrevet i 1941 er den bedst sælgende singleplade nogensinde med et anslået salgstal på over 50 millioner eksemplarer. Og det til trods for, at den er skrevet af en russiskfødt jøde, der som bekendt ikke fejrer jul. Sangen blev oprindeligt skrevet til filmen Holiday Inn (på dansk: Den glade kro). Den er siden blevet sunget af et hav af kunstnere - fra Elvis og Frank Sinatra til Lady Gaga. Men det var Bing Crosby, der oprindeligt sang den i filmen og gjorde sangen populær.
”White Christmas” af Irving Berlin
1984 fik verden to fede julesange, der siden er blevet juleklassikere og stadig voldspilles i radio og på streamingtjenester. Det var året, hvor ’Last Christmas’ kom til verden – men det var denne sang (som I skal gætte), der i stedet endte med at tage førstepladsen på den britiske hitliste for næsen af George Michael og Co. og solgte 3 mio. singler på en måned. Takket være den række af kunstnere, der deltog i indspilningen – alt sammen til fordel for Afrika.
”Do they know it’s Christmas” af BandAid (skrevet af Bob Geldorf)
Den yndigste rose er funden...
blandt stiveste torne oprunden (Hans Adolph Brorson, 1732)
Hvad hedder de søde, lyserøde stykker slik med smag af jordbær, mærket er Cloetta.
Juleskum
Julekalender på dansk tv går helt tilbage til 1962, hvor DR sendte serien “Historier fra hele verden”. En idé, de havde fået fra Sverige. Kalenderen bød både på dukkefortælling, animationsfilm og ‘rigtig’ film - og som noget nyt, men som siden er blevet brugt meget i julekalendere, var en af dagens to historier hver gang knyttet til et motiv, som fandtes bag lågen i en fysisk julekalender. Nævn titlen på en julesang, der blev sunget i afsnittet til d. 24. December?
Trick-spørgsmål. Der var ikke noget afsnit den 24. - og i øvrigt handlede kun et afsnit om jul, nemlig afsnittet til den 23.
Tal om en jul i familiens skød. I denne festlige julesang er en familie på 18 samlet til jul, to voksne og deres 16 unger. Der er ingen sure miner, heller ikke selvom julemenuen ikke ligefrem er til 5 stjerner. Sildeben, pølseskind og ostepinde, velbekomme. Men festen fortsætter 6 vers igennem til en brat og tragisk afslutning.
”I en kælder sort som kul”
På Spotifys årlige Top-5 over de mest streamede julesange var der bare en dansk sang (i 2019). Dansk, med et islæt af irsk. Den handler om et andet stort vintertema: sorg. Om tabet af en ven til selvmord. På den måde er kunstneren kommet langt, siden han optrådte som Grunk i familiekomedien Krummerne og dér tog sit første skridt mod berømmelsen, som han nyder i dag i ind og udland, bare 33 år gammel. (Clue: Omkvædet starter med ”Sail that boat into the red horizon”).
”Here (For Christmas)” af Lukas Graham (2019)
Jeg er slet ikke bitter eller vred...
Jeg har bare en ufattelig lyst til at gøre alle fortræd ("Lokes rapsody", Martin Brygmann, 2005)
Et hvidt glas med blåt mønster udenpå, det er fra Italien, Bologna. Hvad er der i?
Amarena kirsebærsauce