Hvilke typer af perspektiv findes der?
Frø-, fugle- og normalperspektiv.
Hvad er et symbol?
Det kan være en genstand, en person, en handling, en farve, et sted eller endda et ord, som forfatteren/instruktøren bruger til at fortælle seeren noget dybere om karakterer eller handlingen. En tornado kan pludselig symbolisere kaos i hovedpersonens indre.
Hvilken type 3. personsfortæller er ligesom fluen på væggen?
Den observerende fortæller
Hvad ligner Berettermodellen?
En hval
Hvad er hovedpersoner?
De vigtigste karaktere i en tekst eller film, dem som handlingen drejer sig om.
Hvilke typer af billedudsnit findes der?
Supernær-, nær-, halvtotal-, total- og fjernbillede.
Hvad er “Showing not telling?”
En fortælleteknik, hvor forfatteren viser en situation gennem handlinger, samtale og fysiske beskrivelser i stedet for at fortælle det direkte til læseren. Det gør historien mere levende og spændende.
Hvad kalder man også 2. personsfortælleren?
”du-fortæller”
Hvad er klimaks?
Højdepunkt i spænding. Der hvor det afgørende slag slås, og konflikten løses.
Hvad er et budskab?
Det seeren/læseren skal lære igennem teksten/filmen.
Hvad er klipning?
Overgange imellem billederne i filmen - hurtige klip skaber spænding, lange klip skaber ro.
Hvad er ”Tomme pladser”
De ubevidste eller bevidste huller i en tekst, som læseren selv må udfylde. Det kan være i form af usagte følelser, hop i handlingen eller åbne slutninger, der kræver fortolkning.
Hvilken fortællertype ser man mest sjældent?
2. personsfortælleren
Hvad er point of no return?
Et vendepunkt for hovedpersonen. Der er ingen vej tilbage herfra, og hovedpersonens udvikling starter for alvor. Hovedpersonen kommer ud for en oplevelse der afgøre hovedpersonens handlemåde herfra.
Hvad er det fysiske miljø i en tekst eller film?
Man kalder det også det ydre miljø. Det man kan se, røre og høre omkring sig. Fx: Et klasseværelse, en park, eller et hjem. Om det er lyst eller mørkt, rodet eller ryddeligt. Lyd, lys, lugt, temperatur osv.
Hvad er set-up?
Når kameraet viser noget, der bliver vigtigt senere i filmen - ligesom en ledetråd til seeren.
Hvad kaldes det sproglige virkemiddel, hvor konkrete ting som naturfænomener, landskaber og genstande får sjæl og liv, menneskelige træk.
Eksempel: ”Vinden hviskede i træerne.”
En besjæling
Hvilken fortællertype kan se alt og kender alle personers tanker?
Den alvidende 3. personsfortæller
Hvilket punkt på Berettermodellen er uddybningen?
Hvad er en dynamisk person/karakter?
Person/karakter der udvikler sig eller forandrer sig i løbet af teksten eller filmen.
Hvad er pay-off?
Når den ting eller ledetråd fra set-up bliver brugt i filmen og pludselig giver mening.
Hvad kaldes sproglige virkemiddel, hvor abstrakte begreber som følelser, tid, skæbne, død, kærlighed, ondskab osv., får menneskelige egenskaber eller handlinger.
Eksempel: ”Døden bankede på døren.”
Personifikation
Hvilken type 3. personsfortæller er bundet til hovedpersonens tanker og synspunkt?
Den personbundne fortæller
Oprems alle 7 punkter i Berettermodellen.
1. Anslag
2. Præsentation
3. Uddybning
4. Point of no return
5. Konfliktoptrapning
6. Klimaks
7. Udtoning
Hvad er metafiktion?
Et begreb der beskriver når en historie gør opmærksom på, at den er fiktiv. Det kan fx ske, når fortælleren taler direkte til publikum, kommenterer handlingen eller afslører, at det hele er fiktion.