At analysere data
Fokusgruppeinterview
Det kvalitative interview
Kvalitativ vs. Kvatitativ
Etnographic reserch/Observation
100
Hvad er ”The null hypothesis trick”?
At man som forsker antager, at der ikke findes nogle mønstrer og relationer i dataet - der skal være bevis for at vi tillægger data den mening vi tillægger det - og derefter kan vi så lave mønstre!
100
Hvad er definitionen på et fokusgruppeinterview?
Fokusgruppemetoden er et interview med flere mennesker omhandlende et specifikt emne.
100
Hvad er forskellen på et kvalitativt og et kvantitativ interview?
Der er primært fokus på den interviewedes synspunkt i kvalitative int., og denne kan mere eller mindre ’styre’ interviewet. Det er tilladt at gå væk fra planlagte spørgsmål, og følge det som den interviewede finder mest relevant i det kvalitative. Det kan siges at være mere fleksibelt. Der ønskes dybe og detaljeredes svar. Intet af dette gælder i et struktureret/kvantitativt interview.
100
Hvad betyder det at den kvalitative metode anvender en induktion?
At det er observationer/data der skaber teori og ikke som i deduktiv metode hvor udgangspunktet er teorien
100
Hvad betyder etnographic?
etno: om mennesker og kultur graphic: at skrive
200
Hvad er "open coding"?
Hvor man går datamaterialet igennem linje for linje, og tillægger det mening, hvorefter det kan kategoriseres i forskellige temaer
200
Hvilke fordele bærer fokusgruppen med sig i forhold til en-til-en interviewet?
De giver ofte en brede vifte af ”løsningsforslag” eller blot svar på spørgsmål, idet gruppen sammen hele tiden skaber nye muligheder. En af grundene til dette er, at deltagerne konstant er udfordret af de andre deltager, hvilket f.eks. ikke er tilfældet i et almindeligt en-til-en interview. Deltagerne er derfor udfordret til at argumentere for hvorfor de mener hvad de gør og dermed får forskeren ofte mere et mere realistisk billede en til et en-til-en interview
200
Forklar forskellen på det ustrukturerede og det semistrukturede interview. Hvorfor bruger vi det semistrukturerede i opgaven?
I det semistrukturede interview haves en liste med bestemte spørgsmål/emner som man søger svar omkring. Denne liste kaldes interview guide. Spørgsmålene behøves ikke stilles i rækkefølge, og der må gerne stilles andre spørgsmål, idet man følger den interviewedes svar. Dog skal man have svar på alle spørgsmål, og det er den samme interview guide man bruger til hver interviewee hvorimod det ustrukturerede ofte har udgangspunkt i ét eller få spørgsmål, og tager derefter drejning alt efter hvad der svares. Minder meget om en alm samtale.
200
Hvad er forskellen på kvalitativ og kvantitativ metode?
Kvantitativ: - Deskriptive (beskrivende) - Tingene måles: 
tælles/klassificeres - Tro på objektivitet (tilnærmet..) - Afstand til datakilden: ’envejs’ - Søger efter det generelle (via 
standardisering) - Søger efter forklaringer Kvalitativ: - Eksplorative (udforskende) - Tingene opgøres ikke numerisk - Søger efter mening og forståelse - Vægt på subjektivitet - Nærhed til datakilden: ’tovejs’ - Søger efter det unikke
200
Der er 4 forskellige begreber, der beskriver hvor involveret etnografen kan være i en virksomhed. Beskriv og forklar disse.
Complete participant: helt igennem fungerende medlem af den sociale virkelighed, og vedkommendes identitet er ikke kendt (covert study). Participant-as-observer: Det samme som complete observer, men medlemmerne af den sociale virkelighed er opmærksomme på at reseacheren rolle som forsker. Observer-as-participant: Researcheren er hovedsageligt en interviewer. Der er lidt observationer, men de indebærer lidt eller ingen deltagelse fra forskerens side. Complete observer: Researcheren interagerer ikke med nogen. Dem der observeres behøver ikke tage noget hensyn til
300
Hvad er "focused coding"?
Her går man endnu engang datamaterialet igennem, men fokusere KUN på de opsatte temaer
300
Hvorfor er data fra fokusgrupper så svær at analysere? Hvordan ses dette i forhold til vores besvarelse?
Det er svært både at få de temaer der snakkes om med samt at få de mønstre af interaktion i der opstår i gruppen med. Vores analyse ligger klart vægt på selve de omtalte temaer, og ikke i så høj grad på de mønstre af interaktion der er observeret
300
Hvad kan være en fejlkilde i forhold til at optage et interview? En overvejelse vi ikke som sådan har gjort os i opgaven
At interviewpersonen kan blive påvirket deraf, og dermed føle sig utryg og ikke have lyst til at sige sin rigtige mening.
300
Hvilke ulemper/problematikker skal man være opmærksom i forhold til dem man ønsker at undersøge, når man er lukket ind i virksomheden?
De kan se dig som topledelsens instrument, og bliver derved mistænksomme og føler du er der for at tjekke dem. De er bange for at hvad de siger og gør, vil blive sagt videre til deres kollegaer.De kan komme til at sabotere undersøgelserne, med falske informationer og udelade adgang til ”back regions” (det ved jeg ikke hvad er)
400
Hvilken metode benyttede vi os af i forhold til at analysere dataet fra fokusgruppen, "open coding" eller "focused coding" eller begge? Argumter!
Vi benyttede begge i den forstand, at vi i første omgang forsøgte blot at skabe mening ud fra transkriptionerne linje for linje og derved fandt temaer. Efterfølgende gennemgik vi materialet igen, men med henblik på at lede efter citater der indgik under hvert at de fundne temaer (idealtyper)
400
I vores opgave har vi skrevet, at jo mere valid, jo flere fokusgrupper behøves. Men kan man have for mange, og i så fald, hvornår ved man, at man har nok?
Ja, man kan sagtens have for mange i det der opstår alt for meget unødvendig data der blot optager tid. Man ved der er nok når når de samme mønstre og kommentarer begynder at gentage sig og kun lidt nyt kommer på banen.
400
Hvilke fordele har det kvalitative interview i forhold til observation? og omvendt...
Fordele ved observation: - Observatør har større mulighed for at se situationen igennem subjekts øjne - Man har mulighed for at forstå sproget (altså hverdagssproget, måden det bruges) - Det en interviewee måske har taget for givet (undladt at sige) kan observeres - Man kan observere skjule aktiviteter som humor, jokes etc. - Uændret kontekst - Kan vise noget uventet pga ”mangel” på struktur - Naturlige settings/omgivelser Fordele ved Kvalitativ interview: - Nogle emner kan ikke observeres – man er nød til at spørge - Rekonstruktion af tidligere begivenheder, ved at interviewee gengiver dem. - Kan være mere etisk korrekt - Er mindre anmasende på folks (privat)liv. - Kan holde et særligt fokus
400
Hvad er de væsentligste kritikpunkter af den kvalitative metode, og hvordan kommer disse desuden til udtryk i vores opgave?
Kvalitativ metode er for subjektiv Svært at replikere Problemer med at generalisere - i princippet kan vores resultat ikke bruges til noget, da vi ikke kan generalisere og sige at alle kunderne har det på den måde vi har fundet ud af Mangel på gennemsigtighed - svært at beskrive præcis hvad man gør og gennemskue hvorfor der gøres som der gøres
400
Diskuter: I hvilken forstand kunne vi have brugt denne form for data indsamling i forhold til vores problemstilling? Kunne vi have brugt det i stedet for fokusgrupper? Hvordan? Kunne vi havde brugt det i stedet for interviewet med Leif? Hvordan?
God diskussion - du får point!
500
Hvilke ulemper kan der være ved at anvende kvalitative data til analyse? Nævn mindst 2 og forklar hvordan de gjorde sig gældende i forhold til vores case
1. For meget data - gjorde sig ikke gældende for os 2. Førstehåndsindtryk på data ligger dybere end de senere indtryk - i forhold til vi allerede vidste hvor vi ville hen med analysen 3. Undersøgeren har en tendens til at tillægge tilfældigheder mere mening end det måske er - vi har presset en del af dataet ind i katagorier hvor de måske ikke helt passer 4. Informationen er ikke altid troværdig - Måske lyver sussie for at fremstå bedre?
500
Hvordan ville vores analyse have set ud, hvis vi sammen med fokusgrupper også havde indsamlet data gennem observation/etnografisk research?
Analysen havde været mere solid i forhold til triangulation, der betyder brug af flere forskellige datamaterialer eller metoder. Dette Kan bruges til at "tjekke" hinanden, og derved skabe større troværdighed af analysens afkom.
500
I forhold til sampling (udvægelse af deltagere - Leif), ville der være en person der ville være mere oplagt at have interviewet?
Godt spørgsmål...
500
Det er svært at snakke om validitet og reliabilitet i forhold til den kvalitative metode. Hvilke begreber bliver i stedet præsenteret i afsnittet og hvordan kunne vi have brugt dem i vores opgave i stedet for at bruge intern og ekstern reliabilitet og validitet?
I stedet kan man snakke om TROVÆRDIGHED hvorunder der er 4 kriterier: - credibility (intern validitet) - transferability (ekstern validitet) - dependability (reliabilitet) - conformability (objektivitet)
500
Hvilke ulemper er der ved denne metode? Hvorfor har vi ikke valgt at bruge det i forhold til vores opgave?
Mere egnet til organisations analyse? For tidskrævende og besværligt? Kunne vi have gjort dette ved at gå ned i Irma og observere og måske interviewe nogle kunder? svarer det til det samme?
M
e
n
u