Opmærksomhed, hukommelse, konformitet og risikovillighed
forklar henholdsvis fokuseret (selektiv) opmærksomhed og delt opmærksomhed
Selektiv opmærksomhed: man har fokus på noget bestemt og lukker andre input ude
Delt opmærksomhed: Her har man opmærksomhed på mere end én ting ad gangen (enten automatiske processer eller opgaveskift)
Hvad viste forsøget omhandlende digitale medier og smartphones på bordene?
at alene tilstedeværelsen af ens smartphone reducerer ens kognitive overskud.
Hvad kan forhindre folk i at lære?
•Mobning
•Dårligt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø
•Dårligt indeklima
•Træthed
•Problemer hjemme
Hvorfor vil mennesker gerne være konforme?
•Årsagen til at mennesker ønsker at være konforme er fordi mennesker har svært ved at overleve alene
for at passe ind i en gruppe
Nævn de 3 former for hukommelse og forklar dem kort
•1) Sansehukommelse:
•2) Arbejdshukommelse:
•4) Langtidshukommelse
Hvorfor er det svært at holde opmærksomheden fra digitale medier?
Fordi de har dragende kraft, mange af tingene der sker, er designet til at udløse signalstoffet dopamin i hjernen (tænk insta, tiktok, fb)
Hvordan mener Bandura at vi lærer?
•mener at læring også sker gennem imitation og observation
Forklar antikonform adfærd
•Hvis vi ikke er konforme, kan vi falde uden for gruppen og så er man såkaldt antikonform
•Antikonform: Når en person bevidst vælger at gå imod gruppens normer og forventninger.
nævn fordele og ulemper i forhold til vores hukommelse og vores adgang til digitale medier
•Fordel at man hurtigt kan søge informationer frem og derved aflaster vi langtidshukommelsen da computeren kan gemme informationerne
•Derved frigøre vi kapacitet i arbejdshukommelsen til at tage nye input ind
•Dog kan det måske påvirke vores evne til at lagre information i langtidshukommelse og gøre at vi bedre kan husk hvor informationen er (noter/computer) og ikke hvilken
Hvordan styrker man indlæringen? (nævn så mange som muligt)
•Jo flere sanser og jo mere hjerneaktivitet der involveres i indlæringssituationen, jo større sandsynlighed for at lære stoffet.
•Derfor er repetition meget vigtigt for jo oftere det neurale netværk aktiveres, jo stærkere bliver synapserne og jo lettere kan man genkalde det lærte.
•Motion
•God nattesøvn
•Fokus og koncentration
•Evnen til at forstå og kontrollere sine følelser og reaktioner (fx hvis individ kan genkende følelse af nervøsitet inden eksamen kan de berolige sig selv ved at fortælle at det er ok at være nervøs, hvilket kan øge mestringsfornemmelsen)
•Tidlige erfaringer med succes og fiasko (dvs. at man både har oplevet, at noget gik godt, og at man også har været i stand til at lære af sine fejltagelser. Man bliver nødt til at have mødt og overvundet svære forhindringer.)
Hvad viste Banduras eksperiment "Bobo Doll"?
•Forskerne fandt, at de børn, der havde observeret en voldelig rollemodel, udviste mere voldelig leg sammenlignet med både den ikkevoldelige gruppe og kontrolgruppen.
•Børnene var generelt mere tilbøjelige til at imitere rollemodellen, hvis denne havde samme køn som barnet selv.
Forklar Salomon Ashs studie af konformitet
-Forsøgt viser derfor hvor påvirkelige mennesker kan være i sociale situationer og at gruppepres har betydning.
+ støtteperson kan hjælpe folk til at være antikonforme
Hvornår svigter det kognitive kontrolnetværk især? (tænk på TEORIEN OM DEN MODNINGSMÆSSIGE UBALANCE)
•Ifølge teorien svigter det især i samværet med andre (unge).
Hvad kan motivere folk til at lære?
•Selvtillid og selvværd har stor betydning for motivation og læring.
•Samtidig vigtigt hvis man kan se nytten af det der skal læres
•Også nemmere hvis man er på bølgelængde med læreren, så vil det være lettere at modtage budskaberne.
•Pensum i passende mængder
•Fri refleksion
•Hvis man kan knytte følelser og interesse til stoffet husker man det bedre
•Følelse af at man har kompetence til at udføre opgaven
•Være knyttet til fællesskab når aktiviteten udføres
•Have autonomi (selvbestemmelse) dvs. have indflydelse på det man laver og at det stemmer overens med ens værdier
•Opmuntring fra andre
•Feedback
•Observation af dygtige rollemodeller
Hvad kan man kritiserer Bobo Doll eksperimentet for?
•kritiseret for at have lav ekstern validitet: kan ikke overføres til virkelige situationer fordi Den vold, børnene observerede i laboratoriet, kan for det første ikke umiddelbart sammenlignes med vold mellem mennesker + volden mod dukken kunne opfattes som leg
•da børn lærer af voksne, kunne det tænkes at de forsøger at udføre ”legen korrekt”
•For det andet kan man ikke på baggrund af det øjebliksbillede, eksperimentet giver, drage konklusioner om, hvordan voldelig adfærd læres på længere sigt.
•Børn lærer ikke et alment adfærdsmønster ved at observere en enkelt situation, men ved at observere gentagne, vanemæssige handlinger hos de voksne, de omgiver sig med i hverdagen.
Nævn de 2 former for konformitet og forklar dem
1) Informationsbaseret konformitet:
-I tvetydige situationer læner man sig op ad sine omgivelser ift. hvordan man skal agere, mene, handle osv.
-Skyldes at man tror andre ved mere og ved at lytte til dem tænker man at man opnår det rigtige resultat
-Kaldes også privat konformitet
2) Normativ konformitet:
-Handler om behovet for at opnå social accept fra andre og man kan træffe beslutninger som gruppe uden selv at være enig
-Kaldes også offentlig konformitet
Hvad er social konformitet?
•Handler om tilpasning til samfundets eller en gruppes normer.
•Generelt er mennesker meget tilbøjelige til at tilpasse vores egen adfærd så den passer med andres adfærd (Især hvis det er folk/grupper vi identificere os med)
Hvilken forskel er der på konformitet i forskellige kulturer m.m.
-Man fandt at der var lavest grad af konformitet i individualistiske kulturer og højest grad af konformitet i kollektive kulturer
-Det kan skyldes at man i kollektivistiske kulturer er mere optaget af gruppeharmoni
-Endvidere spiller køn en rolle, da der er mere konformitet blandt kvinder
-Alder spiller også rolle da der er større grad af konformitet i de ældre undersøgelser og derved i de aldre generationer
Forklar teorien om den modningsmæssige ubalance
•Kan være med til at forklare hvorfor unge mennesker ofte har mere risikabel adfærd
•Kernebegreberne i teorien er de to netværk i hjernen som kaldes: det socio-emotionelle netværk og det kognitive kontrolnetværk.
Det socio-emotionelle netværk (følelsesmæssige ting, social kontakt)= er velfungerende hos unge, dopamin spiller stor rolle = derfor drages de mod spændende og nydelsesfulde oplevelser
Det kognitive kontrolnetværk (impulskontrol) = ikke færdigmodnet i ungdomsårene og kan derfor ikke hæmme alle impulser fra det socio-emotionelle netværk = •à derfor har unge sværere ved at kontrollere deres behov for at opnå nydelse og spænding, hvilket kan resultere i risikofyldt adfærd.
Forklar resultaterne af forsøget omhandlende konformitet og hjernescanninger (forskergruppe fra Atlanta)
-Forsøget viste at når forsøgsdeltagerne fulgte gruppens forkerte svar kom der en øget aktivitet i occipitallappen og parietallappen, som begge er områder der aktiveres ved perception
-Perception: Sanseopfattelse, dvs. den måde vi sanser ting på og danner mening af dem.
-Herudfra konkluderede forskerne at forsøgsdeltagerne opfattede figurerne anderledes og at det ikke var bevidst at de fulgte gruppens forkerte svar.
-I stedet ser vi hvordan social indflydelse kan påvirke måden, vi opfatter ting på.
-Når forsøgsdeltagerne i stedet valgte et korrekt svar og dermed gik mod gruppen, så var der øget aktivitet i amygdala som er område der aktiveres ved frygt (og emotionelle reaktioner generelt, men mest frygt og stress)
-Forskerne argumenterede for at det var udtryk for den emotionelle omkostning der var ved at afvige fra gruppen.
-Samtidig så de at når der var en konflikt blev et område i gyrus cingularis (dACC) (tænkning, opmærksomhed, emotioner) og i frontallappen (pMFX) (tankegang, planlægning, organisering) aktiveret.
-Dette skete når der opstod en ”fejl” eller uoverensstemmelse mellem det man så og det man havde set gruppen sige at de så.
-Fejlsignal= forskel mellem andres vurdering og egen vurdering.
-Herudfra formulerede hjerneforskere fra Holland følgende hypotese: Når forsøgsdeltagerne konfronteres med de andres uenighed, fremkommer der et ”fejlsignal” fra dette område, og er dette fejlsignal kraftigt nok, ændres vurderingen, så den er i overensstemmelse med de andre.