Medier
De fem nyhedskriterier
Medialisering
Social medier
100

Aviser, radiokanaler, Internetsider og lignende, der formilder informationer til borgerene i et samfund.

Kontrollende magt

100

Det er ikke væsentligt. Det det handler om, er den gode historie, om måden den bliver fortalt på, samt det drama der indgår.

Konflikt.

100

Processen hvor politikerne forsøger at få medierne til at interesse sig for et bestemt emne.

Priming.

100

Samlebetegnelse for den store mængde af bevidst eller ubevidst misinformation, fordrejninger eller direkte løgnehistorier, som man i dag kan finde både i de etablerede nyhedsmedier, på private hjemmesider og blogs og på de sociale medier.

Fake news.

200

Myndighed til at bestemme regler, der er gælder for alle samfundsmedlemmer som for de afgørelser, der træffes af den udøvende magt.

Lovgivende magt

200

Indholdet skal være væsentligt for modtageren, og skal også være væsentligt for det omtalte medieprodukt. Kvalitet og væsentlighed er ikke det samme.

Væsentlighed.

200

Processen hvor politikerne forsøger at få medierne til at interesse sig for et bestemt emne.

Fraiming

200

Kendes fra andre områder, fx fra forskning i ungdomskriminalitet som viser, at mange unger tror, kriminalitet er mere udbredt blandet andre unge end det reelt er.

Flertalsmisforståelser.

300

De afgør, om personer har overtrådt landets love, og afgør uoverensstemmelser mellem to parter i civile sager. Alle har ret til en retfærdig rettergang. Det står i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Dømmende magt

300

Det gælder om at være først med nyhederne. Og gerne indenfor 24 timer. Det er et grundlæggende nyhedskriterie, og konkurrencen om nyheder er i dag rettet mod digitale nyheder, der leverer breaking news hvert minut på internettet.

Aktualitet.

300

Betegner overordnet set den proces, hvorigennem medierne gravids kommer til at indtage en stadigt mere central samfundsmæssig rolle, ikke mindst i forholdet mellem medier og politik.

Medialisering.

300

I sociologien defineres begrebet diskurs som en social ramme, der definerer, hvordan man taler om et bestemt emne. Enklere kan begrebet diskurs defineres som italesættelse af et emne. Man kan også karakterisere en diskurs som en forståelsesramme.

Diskurs analyse

400

Statsministeren vælger selv sin regering, altså ministre, som formelt bliver udnævnt af kongen. Regeringen består af en række ministre med statsministeren i spidsen.

Den udøvende magt.

400

Det skal være nyt og overraskende. Det må meget gerne være dramatisk eller usædvanligt. Det primære er, at det skal overraske modtageren og tiltrække manges opmærksomhed. Fx er breaking news ofte sensationelle.

Sensation

400

En fællesbetegnelse for aviser, radio, fjernsyn, film og lignende, som formidler nyheder, oplysning og underholdning til større grupper af mennesker. Ordet massemedie bruges som regel kun om nyhedsmedier med et relativt stort publikum.

Massemedier

400

Det sociale medier opstår i følge denne deffinition når man i en gruppe eller et chatrum pårvirker hinanden til at mene eller gøre noget bestemt, ofte på en mere og mere skinger og yderligtgående måde.


Boblet.

500

 den lovgivende magt, den dømmende magt og den udøvende magt.

Hvad er magtens tredeling? 

500

Modtagerens skal kunne forestille sig selv at være i situationen, og kunne sætte sig ind i hovedpersonens tankegang og handlemønstre. Det er vigtigt, at modtageren forstår hovedpersonen, eller det hovedpersonen oplever som minimum.

Identifikation.

500

At mennesker er fuldstændig forsvarsløse over for massemediernes indflydelse.

Kanyleteorien

500

Digital dannelse handler både om at kunne bruge digitale redskaber og at kunne begå sig i den digitale verden på en hensigtsmæssig måde.

Digital dannelse.

M
e
n
u