motivation, stress og coping
forklar ydre og indre motivation
Den ydre motivation handler om, at man gør noget, fordi man vil undgå en straf, have en belønning eller opnå noget meningsfuldt. Det kan f.eks. være, at man er motiveret til at forberede sig til en eksamen, fordi man har brug for en god karakter til at hæve sit karaktergennemsnit, så man kan komme ind på en bestemt uddannelse efter gymnasiet.
Den indre motivation består derimod i en lyst til at gøre noget, fordi det er sjovt, spændende og/eller interessant i sig selv. Det kan f.eks. være, at man elsker at spille badminton eller male og gør det, fordi man nærmest ikke kan lade være. Når man er indre motiveret omkring at gøre noget, er man ikke interesseret i at få hverken penge, prestige eller andres anerkendelse for det.
Forklar akut og kronisk stress
Akut stress:
´Midlertidigt/forbigående
´Kamp/flugt reaktionen aktiveres og dermed udsendes mere adrenalin (stresshormon) à vores krop reagerer à vores opmærksomhed og hukommelse skærpes à vi er klar til at håndtere en farlig situation
´Kroppen vender tilbage til normal, når “faren” er ovre
Kronisk stress:
´Når den akutte stress ikke opfører og kroppen over længere tid er i “alarmberedskab” og ikke har mulighed for at vende tilbage til normalen
Forklar ansigtsløs kommunikation og hvad det kan betyde for kommunikationen
•Fordi der er tale om ansigtsløs kommunikation er der tendens til at folk udtrykker sig mere aggressivt og voldsomt på de sociale medier end de ville gøre i den fysiske verden.
Forklar Lazarus to begreber:
´Problemfokuseret coping
´Emotionsfokuseret coping
´I problemfokuseret coping er vores opmærksomhed centreret omkring, hvad vi kan gøre for at ændre den situation, vi står i, så vi kan lette eller måske helt eliminere den stress, vi oplever.
´I emotionsfokuseret coping er vi ikke optaget af, hvordan vi kan ændre den situation, vi står i.
´I visse tilfælde vurderer vi måske, at der intet er, vi kan gøre for at ændre den eller overvinde de belastninger, vi står overfor.
´I stedet forsøger vi at gøre noget ved de ubehagelige følelser, vi har.
Nævn årsager til stress
Psykologiske:
´mobning, chikane, konflikter, manglende kontrol og forudsigelighed i arbejdet,
´kedsomhed, manglende socialt miljø på arbejdet, mangel i løn og anerkendelse
´
Fysiske
´kulde, varme, støj, fugtighed, lang arbejdsdag, få pauser.
´
Biologiske
´(smerte, arbejdspres fx urealistisk tidshorisont for deadline, forgiftning).
Hvilken betydning kan sociale medier have for unge mennesker?
•Sociale medier spiller en central rolle i unges identitetsskabelse
•Sociale medier udgør arenaer hvor man kan finde nye venner, vedligeholde venskaber og deltage i sociale grupper
•Samtidig gør de det lettere at indtræde og afprøve forskellige roller (tænk Eriksons teori)
•Det er bla. nemmere fordi man ikke er fysisk til stede, så der er en længere betænknings- og planlægningstid ift. hvis man stod ansigt til ansigt
•Man har også mulighed for at oprette flere profiler og derved eksperimentere med flere roller samtidig
forklar Banduras begreb Self-efficacy fra hand motivationsteori
Mestringsfornemmelse – i hvor høj grad tror personen, at denne kan mestre opgaven.
Det handler ikke om, hvorvidt personen kan løse opgaven, men om denne selv tror på det.
Jo højere self-efficacy personen har ift. en opgave, jo størrevil motivationen være for at give sig I kast med opgaven
Hvordan definerer Lazarus stress?
´Def.: et specifikt samspil mellem person og omverden, som af personen vurderes som belastende eller overstigende personens ressourcer.
´Altså: Vores individuelle vurdering af situationen er afgørende for, hvor belastende og dermed stressende den er, dvs. stressen er et samspil mellem indre og ydre faktorer.
´Richard Lazarus har også fundet frem til at vi kan lade os stresse når vi provokeres på vores værdier
•Front stage: her er vi når vi er i det offentlige rum, hvor vi indtager forskellige roller og der er et publikum der ser på os, hvorfor vi forsøger at udfylde vores rolle på den bedst mulige måde samt tilpasse og respektere de normer og uudtalte regler der er til stede der hvor vi befinder os.
•Backstage: er der hvor det private rum befinder sig, her kan vi udtrykke sider af os selv vi ikke viser frem på frontstage. Vi er ikke udsat for publikums vurderende blikke, vi behøver ikke være bange for at vi afslører sider af os selv som vi ikke ønsker.
Hvor kommer self-efficacy fra?
1.Tidligere erfaringer med succes og fiasko, dvs. at man både har oplevet, at noget gik godt, og at man også har været i stand til at lære af sine fejltagelser. Man bliver nødt til at have mødt og overvundet svære forhindringer.
2.Observation af at dygtige og kompetente rollemodeller, som man identificerer sig med, lykkes med opgaver og projekter. Dette kaldes modelindlæring.
3.Feedback og opmuntring fra andre – f.eks. lærere og forældre – dvs. at man bliver lagt mærke til og får brugbare råd til, hvordan man kan forbedre sig.
4.Evnen til at kunne forstå og kontrollere sine egne følelser og reaktioner. Hvis en person f.eks. er i stand til at genkende følelsen af nervøsitet inden en eksamen og berolige sig selv ved at fortælle sig selv, at det er i orden at være nervøs, så kan det øge mestringsfornemmelsen.
Hvad beror menneskers modstandsdygtighed overfor stress bla. på? tænk OAS
´Oplevelse Af Sammenhæng-Aron Antonovsky
´Menneskets modstandskraft beror på deres oplevelse af sammenhæng= oplevelse af tilværelse som begribelig, håndterbar og meningsfuld.
´A mener, at oplevelsen af meningsfuldhed er den vigtigste, og at komponenterne er forbundet. Er meningen der ikke vil det være svært at finde de to andre komponenter.
Hvorfor kan sociale medier være problematiske for identitetsdannelsen?
•Kommunikationen er ofte ansigtsløs kommunikation, hvilket kan lede til misforståelser og konflikter da det ikke er muligt at aflæse folks ansigtsudtryk under samtaler
•Dette kan emojis hjælpe lidt på men de kan ikke erstatte det fulde nonverbale (kropslige) og ekstraverbale (toneleje osv) udtryk som vi kan give udtryk for når vi har samtaler ansigt til ansigt.
Forklar attributionsteorien
´Teorien handler om hvordan vi forklarer årsager til det, der sker à forklaringerne har betydning for hvordan vi føler og handler
´Pessimistisk - (intern, stabil, global)
”Det er mig den er gal med, det går aldrig over, sådan går det altid”
´Optimistisk - (Ekstern, ustabilt, specifikt)
”Det er ikke mit problem alene, det kan løses og er kun knyttet til lige præcis denne situation”
à Baggrunden for de forskellige forklaringsstile kan ligge i erfaringer og opvækstforhold, men også i medfødte forskelle.
´
Hvad viser Holmes og Rahes forsøg omhandlende livsforandringer der kan skabe stress? (tænk bla. på tallet 300)
´Forskellige livsforandringer kan skabe stress
´Holmes og Rahe foretog spørgeskemaundersøgelser med 394 deltagere ift dette: mænd og kvinder og deltagere med forskellige aldre, forskellig religion og forskellig uddannelsesniveau meget enige i deres bedømmelse af, hvor belastende de forskellige livsforandringer var.
´I nogle undersøgelser, der siden blev foretaget med skalaen, fandt Holmes og Rahe, at personer, der i løbet af 12 måneder oplevede livsforandringer svarende til 300 point eller derover, havde en signifikant højere risiko for sygdom, end dem der scorede mindre end 300 point.
´Store eller tilstrækkelig mange livsforandringer inden for kort tid kan med andre ord forårsage en helbredstruende form for stress.
´Der var både gode positive (fx giftemål) og negative livsforandringer (fx skillsmisse)
´Livsforandringer i det hele taget kan være stressende, fordi de indeholder nye krav og udfordringer, som den enkelte må tilpasse sig til
Forklar flertalsmisforståelser og hvordan det kan påvirke individets identitetdannelse negativt
•Det er situationer, hvor størstedelen eller alle medlemmer af en gruppe accepterer en norm eller mening som de privat ikke går ind får.
•I stedet går man ind for normen fordi man tror, at alle andre går ind for normen
•Dog er der tale om en misforståelse, fordi der egentlig ikke er nogen eller særlig mange, der er glade for normen.
•Eksempel: på insta er der tendens til kun at vise billeder af det perfekte og gode ved ens liv. Mange ønsker måske det er anderledes men alle bidrager til at normen fortsætter ved også kun at gøre det.
•Flertalsmisforståelser kan have negative konsekvenser for individets identitetsdannelse.
•Man kan fx føle man er unormal eller dårligere end andre, fordi man ikke har det på samme måde – også selvom det ikke er tilfældet. (fx grundet glansbillede af livet på sociale medier)
•Det kan være man ændrer sine egne handlemønstre i den virkelige verden og ikke blot i den digitale på en måde som man egentlig ikke er glad for. (fx drikker alkohol fordi man tror alle andre unge gør det og man ser det på sociale medier)