Hvilken dobbelt ministerpost fik Lars Løkke Rasmussen i 2001?
Han blev sundheds- og indenrigsminister (og det var som bekendt kun indenrigsministeren der røg - sundhedsministeren prøvede at stoppe!)
Hvilken tidligere minister har skrevet bogen "Hvad fætter gør er altid det rigtige"?
Det er selvfølgelig allesammens Wallah, Manu Sareen.
Hvem har udtalt "Man kan ikke være ensom, når man er gift med sit livs kærlighed"?
Det gjorde Uffe Ellemann-Jensen om sin hustru til det sidste, Alice.
Hvilket parti havde tredjeflest kandidater repræsenteret på top 25-listen over de mest populære politikere ved valget i 2019?
Det er selvfølgelig Radikale Venstre, der dog taber til både Socialdemokratiet og Venstre med otte kandidater hver.
Hvilket fodboldhold kom Peter Hummelgaard til at kalde "fascistsvin" på Twitter?
Såmænd bare storholdet Real Madrid (tweetet er sidenhen blevet slettet)
Hvilket parti har sloganet "Ro på"?
Det har folkesocialisterne i SF
Hvilken daværende ungdomspolitiker kunne man følge på skærmen i reality showet "Big Brother"?
Ingen ringere end Morten Messerschmidt (og hvis DF's rejse bare minder om hans i BB, så ser det sort ud)
Hvilken tidligere politiker blev ekskluderet af Alternativet i 2015?
Det gjorde Klaus Riskjær (han er også blevet smidt ud af Venstre.... nogen burde have fortalt ham, at RV ikke har en eksklusionsparagraf - det havde været et sikkert medlemskab!)
Med hvilket slogan opnåede Socialdemokratiet 46% af stemmerne ved et folketingsvalg?
"Stauning eller Kaos" (1936)
Hvilken københavnsk politiker har offentligt erklæret, at vedkommende er glødende Brøndby IF-fan?
Det har Københavns nye Overborgmester, Sophie Hæstorp (kæmpe forrædder #byenshold)
Hvad har Margethe Vestager, Ida Auken, Birthe Rønn Hornbech Henrik Dahl og en række andre politikere tilfælles?
De er alle børn af præster
Mette Frederiksen er blevet kendt for det halv-arrogante udtryk "Lev med det". Margrethe Vestager er ligeledes kendt for et udtryk af samme karakter. Hvad var det?
"Sådan er det jo."
Hvor mange af de 15 mest populære MF'ere ved FT19, sidder ikke længere i folketinget for det parti, som de blev valgt for?
Seks har siden skiftet parti eller stoppet (mere eller mindre frivilligt) i folketinget siden valget i 2019
(LLR, Støjberg, Ahlers, Laurtizen, Auken, MØ)
Hvilken radikal har levet af is hele sin barndom?
I modsætning til, hvad man måske skulle tro, er det ikke Sif, men Lotte Rod. Hendes far var direktør-type i PolarIs, hvorfor familien konsekvent havde en kummefryser fyldt med is i hjemmet.
Hvad afleverer dem, der tjener mindre end dem, der tjener mere og nu afleverer lidt mindre
Mindre mindre (selvfølgelig)...