Professionel kommunikation
Hvordan kan en SSA vise personlig omsorg uden at blive for privat?
Skal være empatisk, nærværende og oprigtigt interesseret, men relationen har et fagligt formål. Egne behov og private problemer må ikke komme til at fylde. Holdene kan diskutere, hvor grænsen mellem personlig og privat går.
Hvorfor kan den samme kommunikationsform ikke anvendes til alle borgere?
Kommunikationen skal tilpasses borgerens alder, kultur, livserfaring, behov, ressourcer, sprog samt kognitive og sansmæssige forudsætninger. Holdene kan diskutere, om tilpasning altid er respektfuld, eller om den kan opleves nedladende.
Hvordan bør vi reagere, hvis familien ønsker information, som borgeren ikke vil dele?
Vi skal overholde tavshedspligten og respektere borgerens selvbestemmelse og samtykke. Familien kan mødes med forståelse og få generel vejledning uden fortrolige oplysninger. Holdene kan diskutere, om der findes situationer, hvor andre hensyn bliver vigtigere.
Hvordan bør en SSA reagere, hvis en borger kun ønsker hjælp fra én bestemt medarbejder?
Borgerens ønske bør undersøges og anerkendes, men vi skal også tage hensyn til faglighed, arbejdsfordeling og risikoen for afhængighed. Holdene kan diskutere hensynet til borgerens tryghed over for behovet for professionelle grænser.
Hvordan vil I kommunikere med en borger, der afslår hjælp, selvom I vurderer, at hjælpen er nødvendig?
Vi kan anvende aktiv lytning og åbne spørgsmål til at undersøge årsagen til afslaget. Borgerens selvbestemmelse skal respekteres, samtidig med at vi har omsorgspligt og et fagligt ansvar. Holdene skal begrunde, hvilket hensyn der bør veje tungest.
Hvorfor kan det være problematisk at sige: “Det skal nok gå” til en alvorligt syg borger?
Udsagnet kan være velment, men kan bagatellisere borgerens frygt og skabe urealistisk håb. En mere anerkendende reaktion kan være: “Jeg kan høre, at du er bekymret. Hvad fylder mest hos dig?” Holdene kan diskutere, om opmuntring altid er forkert, eller om det afhænger af situationen og relationen.